I Børns Vilkår har vi under BørneTelefonen oprettet en ukrainsk BørneTelefon. I dette materiale er omdrejningspunktet en lille info-film om chat-funktionen på den ukrainske BørneTelefon. Formålet med materialet er, at give børnene og de unge i modtagerklasser med ukrainske børn kendskab til denne chat-funktion, så de får handlemuligheder og mod til at søge hjælp, hvis noget er svært. På chatten kan de skrive helt anonymt på ukrainsk om svære emner og følelser.
Materialet egner sig til børn og unge fra 10 år og opefter.
Varighed ca. 30 min.
Vi ved, at det kan være svært at være et barn fra Ukraine, der skal i gang med at starte et nyt liv op i Danmark. Hvis man oplever at have problemer og bekymringer, er det rigtig vigtigt, at man taler med nogen om det. Det kan for nogen være svært at tale med sine forældre, om det der er svært, og derfor er det vigtigt, at man kan få fat i en rådgiver på chatten eller telefonen, der skriver og taler ukrainsk på BørneTelefonen.
Når man kontakter BørneTelefonen, er man anonym, og ingen kan se, hvem man er, og hvor i landet man ringer eller skriver fra. Anonymitet er meget vigtigt på BørneTelefonen, for det skal være trygt at ringe ind med sit problem.
På BørneTelefonen sidder frivillige, som alle er børnefagligt uddannede og ved hvordan, man rådgiver og taler med børn, der har brug for en voksen at tale med om bekymringer, problemer og svære emner. Det kan både være store som små problemer eller bekymringer, man har brug for at tale om.
I nedenstående materiale finder du en vejledning til, hvordan du kan se filmen om chatfunktionen sammen med de ukrainske børn og bagefter arbejde videre med den, hvis I har tid og lyst til det.
Vejledning til introduktion til at vise videoen:
Det er vigtigt, at der ikke er forældre til de ukrainske børn til stede i klassen, når filmen vises og efterfølgende gennemgås. Det er vigtigt, at børnene og de unge får mulighed for at opleve, at det er et tilbud til dem uden at de voksne/forældrene behøver at blive involveret.
Start med at fortælle:
Vis filmen:
Vejledning til at tale om videoen efter visning:
Tal om:
Forslag til øvelser i klassen efter visning af filmen:
Herunder finder I forslag til forskellige øvelser, du som lærer kan lave med klassen efter I har set info-filmen.
Målet er:
At eleverne lærer 116111.dk at kende, og at de prøver at skrive en chatbesked for at få en oplevelse af, at man kan gøre noget, hvis man har brug for nogen at tale med om svære emner.
Øvelse 1:
Fremgangsmåde:
Øvelse 2:
Fremgangsmåde:
FagTelefonen kan hjælpe fagfolk, frivillige og privatpersoner med vejledning så de kan medvirke til, at der bliver taget godt imod ukrainske børn og forældre på flugt. Vejledningen sigter mod at ukrainske børn får en tryg hverdag med trivsel, med mulighed for daginstitution/skolegang i positive fællesskaber. Særlige opmærksomhedspunkter er inddragelse af barnet, at rettighedsperspektivet og at der arbejdes på løsninger som er til barnets bedste.
Læs mere