Metoder til kompetenceudvikling i børneinddragelse
To gratis redskaber man som ledelse kan anvende for at styrke børneinddragelsen i sin kommune.
At ændre en familieafdelings praksis i retning af mere og bedre børneinddragelse er en kulturforandringsproces. Det kræver tid. Det kræver vedvarende fokus og træning. Og ledelsen spiller en helt central rolle for at sikre fortsat prioritering i en travl hverdag. Du kan her læse mere om, hvilke redskaber man som ledelse kan anvende for at styrke børneinddragelsen i sin kommune.
Ledelsen har sørget for at ‘Bedre Børneinddragelse’ er et fast punkt, vi taler om til vores fagmøder en gang om ugentligt. Dette er for mig en god løsning, der sikrer, at vi får det italesat og holder hinanden op på det.Sagsbehandler i projektkommune
Børns Vilkårs erfaring er, at det kræver tid, forberedelse og refleksion at inddrage børn i sociale sager. Manglende inddragelse bunder i mange tilfælde i usikkerhed og mangel på tid. Sagsbehandleren kan være usikker på, hvordan barnet kan inddrages eller hvad formålet med inddragelsen er. Manglende børneinddragelse kan også bunde i en kultur, hvor forældrene er i fokus fremfor barnet. Samtidig kan børneinddragelse risikere at blive nedprioriteret i en travl hverdag, hvor sagsbehandleren må balancere mellem mange modsatrettede hensyn. Man kan som kommune forsøge at skabe bedre børneinddragelse ved at skabe systematiske rammer for refleksion og sparring for sagsbehandlerne.
- Fastholde et kontinuerligt fokus på børneinddragelse. At reflektere over sin ændrede praksis kan hjælpe med at holde fokus på barnets perspektiv og afprøve nye tilgange. Det gør det vanskeligere blot at holde fast i gamle rutiner.
- Mindske usikkerheden om, hvordan man bedst griber børneinddragelse an. Man får flere perspektiver på, hvordan det kan gøres og man får et forum, hvor man kan tale om usikkerhed og tvivlsspørgsmål.
- Skabe en evalueringspraksis. Systematisk refleksionen kan give løbende anledning til udvikling og justering af børneinddragelse i kommunen. Det kan give nye, flere og måske mere kreative perspektiver på, hvilke løsningsmodeller, der kan anvendes. I sidste ende kan det betyde, at sagsbehandleren er bedre klædt på til at finde den rette foranstaltning til barnet.
Børns Vilkår har i samarbejde med tre kommuner arbejdet med to konkrete metoder til at skabe refleksion og fælles drøftelse. De to metoder er Fælles Faglig Refleksion og Videobaseret Sparring. Målet med metoderne er at oparbejde større sikkerhed om, hvordan man griber inddragelsen af børn an.
