Fokus på børnenes behov – hvordan?
Jeg sidder midt i en ombrust periode fyldt med følelser, fordi jeg skal skilles.
Det er børnenes mors ønske – ikke mit, og jeg er først blevet inddraget i processen længe efter hun havde taget beslutningen.
I en lang periode op til, har jeg brugt rigtig meget tid på vores børn og familieliv, for at aflaste mor – det virkede som om hun havde brug for at holde fokus på sit arbejde og styrke sit sociale liv – men senere får jeg at vide, at hun har været på flugt fra et hjem, hun ikke kunne lide at være i.
Tidligt op og i skole/børnehave, smøre madpakker, lave lektier, læse godnathistorier – alle daglige rutiner har jeg stået for i lidt over et halvt år.
Og nu står vi så i en situation, hvor vi skal tage stilling til samvær. Men vi er også midt i en skilsmisse. Der er mange følelser på spil, og hvordan søren sikrer man lige, at det er børnenes, og ikke forældrenes behov, der ender med at tages hensyn til?
Lige nu føler jeg klart, at min dagligdag med mine børn er meget betydningsfuld, og når det nu er det man er vant til – giver det så ikke mest mening, at de er hos mig? Eller er det bare en mand, der er ved at blive forladt, der ikke vil risikere at miste noget? Og hvis jeg mener, at det er sundest for børn med en stabil base hos en forælder, men det giver konfliktstof til skilsmissen, hvordan holder man så det rigtige fokus?
Kan man inddrage børnene på nogen fornuftig måde? De er 4 og 7 år, og aner ikke, hvad der kommer til at foregå de næste par måneder af deres liv.
Det er svært at finde rundt i junglen af gode råd om 7-7 ordning og 11-3 ordning, og hvad er egentlig bedst? Hvordan undgår man, at tage en forkert beslutning, når man står midt i orkanens øje?
Mvh Far
Svar fra Børns Vilkår
Kære far til to børn på 4 og 7
Det er svær periode du står i, fyldt med følelser og tanker om, hvordan du og børnenes mor bedst tilrettelægger ”det nye liv” for jer og børnene. Det er dejligt at høre, at du har fokus på børnenes behov, og ønsker at bevare dette, på trods af den svære krise I står i.
Det er en svær opgave, at man midt i sorg og krise, skal tage stilling til en masse praktiske og betydningsfulde ting. Man kan opleve, at det vigtigste man har haft i sit liv, familien, pludselig er ved at smuldre. Man gør sit bedste for at holde fast, fordi man ikke vil miste. Du har derudover ikke været med til at tage beslutningen, og det kan gøre disse følelser endnu mere voldsomme, fordi man samtidig er chokeret, og forsøger at skabe sig et overblik.
Du bekymrer dig om, hvorvidt I får taget de rigtige beslutninger, med børnenes behov for øje, når I står midt ”i orkanens øje”. Det er en bekymring, der vidner om selvindsigt, og et fokus på børnene. Hold fast i ønsket om at have fokus på børnenes behov, og inddrag evt. børnenes mor i dette ønske. Kan I måske have det fælles mål, at I sammen vil forsøge at skabe en proces og et samarbejde, hvor jeres følelser og konflikter, ikke kommer i vejen for børnenes behov? For følelser og konflikter vil der nok være under alle omstændigheder. Det er naturligt. Det er håndteringen heraf, der er essentiel. Du kan evt. fortælle hende om dine bekymringer og tanker? Jeg forestiller mig, at hun sidder med nogle af de samme tanker – det gør de fleste forældre i en situation som jeres, uanset hvad vejen dertil har været.
Det lader til, at du har haft det primære ansvar for at skabe faste rammer og rutiner i børnenes hverdag den seneste tid. Det er vigtigt for børnene, at disse rammer og rutiner forsøges bevaret, eller genetableret, så vidt muligt. Og du har en stor viden om, hvordan I plejer at gøre, hvilke dage de skal hvad osv. Brug den viden til at få overblik over, hvilke ting du og børnenes mor skal forholde jer til og have styr på.
Jeg kan ikke svare på, hvad der er den bedste deleordning for jer. Den bedste deleordning er der ikke nogen endegyldig opskrift på. Det er individuelt, og afhænger særligt af børnenes alder og behov. Det er svært at beslutte, når der er mange følelser involveret, som du også skriver. Derfor må man bestræbe sig på at parkere sine egne følelser og tanker om retfærdighed, og kigge på børnenes hverdag og behov. Hvad giver bedst mening for dem? Er der ting i hhv. din og din eks’ hverdagsforhold, der kan have betydning for en god tilrettelæggelse af børnenes hverdag? Hvordan ser det ud med jeres fremtidige bopælsforhold? Er der forhold her, der kan have betydning?
Husk på, at den deleordning I vælger nu, sagtens kan ændre sig bl.a. i takt med børnenes udvikling. Der vil ofte være behov for justeringer, der tager højde for børnenes alder og behov. Børnene bliver i højere grad i stand til at udtrykke deres ønsker og behov, og det vil løbende give mening at inddrage dem og deres perspektiver. I skal vise dem, at de altid kan komme til jer, hvis der er noget, de ønsker anderledes. Og at dette ikke har konsekvenser for jeres samarbejde eller følelser.
Du spørger til, om I kan inddrage jeres børn. Det kan være lidt svært at svare på, da det kan afhænge af, hvad I vil inddrage dem i, og hvordan de i øvrigt er, f.eks. rent modenhedsmæssigt. Men selvfølgelig skal de vide, hvad der skal ske, og at I er der for dem, i en proces der er svær og sorgfuld. Der er stor forskel på deres alder, hvilket kan betyde, at de har behov for forskellige ting, og kan reagere forskelligt. I kan evt. læse mere om reaktioner og behov ift. børnenes alder her: https://bornsvilkar.dk/skilsmisseguiden/barnets-reaktioner-og-behov/
Umiddelbart vil jeg foreslå, at I i første omgang får lagt en plan for, hvordan I skaber en stabil og tryg ordning for børnene, under de omstændigheder der nu er. Herefter kan I inddrage børnene i planerne; f.eks. hvor skal I bo, hvornår skal man hjem til mor, hvordan vil det foregå m.m. Det er vigtigt, at I viser dem, at I tager ansvar og står sammen om den nye hverdag (også selvom der måske er uenighed på nogle punkter). De skal ikke føle skyld og ansvar. Derudover kan I udtrykke, at I godt ved, at det er svært, og at man kan have mange tanker og spørgsmål. Fortæl dem, at I er der, hvis der er noget de er i tvivl om, når de er kede af det og vrede, og at I også vil spørge til, hvordan de har det. Således signalerer I, at deres behov er i centrum. Og det kan give børnene en ro.
Jeg vil anbefale dig at kigge i vores skilsmisseguide. Den er god at orientere sig i, som inspiration og støtte, når der skal tages svære beslutninger, samtidig med at man gerne vil have fokus på børnene. Måske kan du endda kigge i den med børnenes mor. https://bornsvilkar.dk/skilsmisseguiden/
Vigtigst er jeres samarbejde. Det er nøglen til den gode proces, både nu og fremadrettet. Man kan godt samarbejde på trods af svære følelser, og det er nødvendigt for børnenes skyld. Det er nemmere sagt end gjort, men ønsket om det er første skridt. Måske vil du få behov for et rum, hvor du får hjælp og støtte til din sorg. For den skal der selvfølgelig være plads til. Og viser det sig, at samarbejdet bliver en svær nød at knække, findes der hjælp og sparring at hente. Både på vores ForældreTelefon, men også i Statsforvaltningen, der både tilbyder børnesagkyndig rådgivning (uden man behøver at have en sag), samt konfliktmægling.
Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.
