Digitale fællesskaber

Her kan du læse om nogle af de mest almindelige problemer med hård tone og mobning, som børn møder online.

Du kan også få viden om, hvordan forventningen om at være på og kommunikere hele tiden kan påvirke familielivet.

Længere nede på siden kan du læse Børns Vilkårs anbefalinger til, hvordan du understøtter den gode tone i de digitale fællesskaber i og uden for familien.

Hej børnetelefon, jeg bliver mobbet i min by for det første. Jeg bliver kaldt grim og fed og værdiløs osv, men jeg bliver også mobbet over Snapchat af mine venners venner osv. Der var en der sagde jeg skulle hænge mig selv. Det stopper aldrig, det har stået på siden jeg var helt lille. Hvad gør jeg?? Dreng, 12 år
Hej I min klasse er der to pigegrupper, og jeg kan rigtig godt lide nogle af pigerne fra både den ene og den anden gruppe, så jeg har besluttet mig for at være lidt neutral, og bare være sammen med begge grupper, men nu oplever jeg at ingen af grupperne inviterer mig når de holder hyggeaftener eller fester, og jeg føler mig udenfor når de så ligger ting op på deres Instagram/snapchat Ved ikke helt hvad jeg skal gøre, for jeg vil bare gerne være med i begge grupper? Pige, 13 år
En af pigerne er virkelig sød, men der er bare nogle ting som fx nå vi allesammen er sammen og hun skal tage billede til sin story er jeg ikke med eller når hun tagger pigerne i noget tagger hun ikke mig. Og nogle gange så er de bare sammen uden at jeg er blevet inviteret altså de siger det ik engang. Det er sådan noget der kan gøre mig lidt ked. Pige, 14 år
Tema

Hårdt sprog

Der foregår kommunikation på rigtig mange platforme; på sms, sociale medier, spil osv. Platforme, vi som voksne ofte ikke er opmærksomme på.

Når børn kommunikerer online, er det ofte ansigtsløst og tit på skrift. Det resulterer i, at sproget online kan være hårdere og risikoen for at misforstå hinanden større. Det hårde sprog, børn møder og bruger online, kan variere fra bandeord og slang til hadtale og trusler.

Derfor bliver børn nødt til tidligt at lære at sætte sig i modtagerens sted, og overveje hvordan det de siger/skriver kan opfattes af den anden.

Vær til stede på de digitale platforme sammen med dit barn, så I kan tale om, hvordan beskeder og emojis kan forstås af den anden. Spørg fx ”hvad betyder dén smiley?” eller ”hvad tror du Oliver tænker, når du skriver sådan?”

Hjælp dit barn med at forstå, at der er mennesker bag skærmen, og at det kan være nemmere at misforstå hinanden eller komme til sige noget grimt, hvis man ikke kan se hinanden, men at den der modtager beskeden, bliver lige så ked af det, som hvis man siger det ansigt til ansigt.

Lær dit barn at der er retningslinjer på fx Snapchat og Instagram, og at man kan anmelde indhold, der er stødende eller diskriminerende. Spørg fx: ”Ved du, hvad man kan gøre, hvis man ser eller modtager kommentarer, der er ubehagelige?”

I familien kan I løbende have snakke om, hvilke digitale fora I hver især er en del af. Brug den anledning til at spørge ind til alt det sjove, der er i de digitale fællesskaber men også om der er ting, der er ubehagelige.

Børns Vilkår anbefaler

Stop groft sprog helt

Det er i høj grad os forældre, som er rollemodeller for børnene. Vi skal derfor vise børn, hvordan de kan udtrykke sig på en måde, som ikke er stødende eller grænseoverskridende – hverken på tale eller skrift.

Anmeld grænseoverskridende sprog og hadtale

Det kan man gøre, uanset om det er rettet mod en selv eller andre.

Understøt det positive fællesskab i klassen

Det kan man gøre ved at udvise forståelse for hinanden og kom mobning til livs. Hjælp dit barn med at være en god klassekammerat. Når du taler positivt om dit barns klassekammerater, er du med til at skabe et positivt fokus for dit barn. Her finder du gode råd til at forebygge mobning i klassen.

Tema

Svarpres

En af de normer, der knytter sig til den digitale kommunikation, er en forventning om, at man skal være tilgængelig hele tiden og svare hurtigt, hvis nogen skriver til en

Ca. halvdelen af børn i 6. klasse mener således, at man skal svare sine venner med det samme, en besked står som ”læst”. 

Derfor er det vigtigt at hjælpe børn med at finde en balanceret kommunikationsform, så de både får opfyldt deres behov for at pleje relationer og ikke føler sig pressede til konstant at kommunikere med deres venner. 

Det at svare hurtigt på en besked kan være en måde at vise styrken i venskabet. Det er vigtigt at forstå som forælder, når man taler med sit barn om det.

Prøv at spørge ind til hvorfor det er vigtigt at svare så hurtigt, og hjælp så barnet med konkrete metoder til at undgå svarpres, hvis det fylder for meget.

I nogle apps fx Messenger kan man gøre sig utilgængelig, så afsenderen ikke kan se, hvornår man har læst beskeden.

Man kan også hjælpe barnet med at lave aftaler med venner om, hvornår og hvor hurtigt man svarer eller give dem konkrete formuleringer fx: ”Jeg har ikke tid til at chatte lige nu, men jeg skriver til dig kl. ….”

Tænk over hvordan resten af familien påvirkes af svarpres. Vi voksne synes også, at der ofte skal svares hurtigt, når vi kommunikerer digitalt, og vores holdning forplanter sig i børnene

Tænk over, hvordan resten af familien påvirkes af svarpres. Vi voksne synes også ofte, der skal svares hurtigt, når vi kommunikerer digitalt, og vores holdning forplanter sig i børnene.   

Prøv det sammen 🥰 💁‍♀️ 🙌 🤷‍♂️

  1. Emojis fremmer på mange måder den skriftlige kommunikation, der foregår online, men de kan også give anledning til mange misforståelser.
    Når Børns Vilkår underviser skoleklasser, viser det sig altid, at der er mange forskellige fortolkninger af den samme emoji. Tal derfor med dit barn om emojis. I kan fx lave en gætteleg i familien ved at sende hinanden emojis og se om I kan gætte, hvad I mener med dem.
  2. Hav fx et fast tidspunkt hver uge hvor I viser hinanden, hvad I laver online. Fx kan I fortælle, hvad der er sket i de grupper, I er en del af eller fortælle, hvis I har fundet noget nyt sjovt indhold fx et spil eller en video

Tema

Holdt udenfor

Udelukkelse fra digitale fællesskaber er noget af det, der ofte fylder i henvendelser til BørneTelefonen. På digitale platforme kan udelukkelse foregå meget mere skjult og subtilt end fx i skolegården. 

Udelukkelse kan ske på flere måder. Det kan være, at et barn ikke er inviteret med i en gruppe, fx en klassechat eller en vennegruppe, men det kan også foregå ved, at et barn konsekvent ikke bliver tagget på billeder eller kan følge andres samvær på sociale medier uden selv at være inviteret. 

Den bedste måde at sikre dit barns trivsel i fællesskabet er ved at støtte hele fællesskabet fx i klassen. Så hvis dit barn er med i en gruppechat, kan du spørge ind til, hvem der er med, og have en opmærksomhed på om der er børn i klassen, der ikke er inviteret med ind i digitale rum som fx spil eller chats.

Vær lydhør over for hvor meget det kan fylde for et barn, hvis han/hun fx ikke bliver tagget på et billede, selvom det kan virke ubetydeligt for os som voksne.

Hvis du oplever systematisk udelukkelse af dit eller andre børn, er det vigtigt, at du reagerer. Eksklusion i de digitale fællesskaber er lige så alvorligt som eksklusion af andre fællesskaber.

Faste temaer i Familiens Digitale Hverdag



“Familens Digitale Hverdag”
er udviklet med støtte fra YouSee