Digitale fællesskaber

Digitale fællesskaber fylder meget i børn og unges liv, og digitale fællesskaber er ofte en forlængelse af de fysiske fællesskaber, som børn og unge indgår i i skolen og i fritiden. Det kan derfor have store konsekvenser for et barn, hvis det oplever at stå udenfor online.  

En ny rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at hvert tiende barn ikke er med i klassens grupper på sociale medier. Som forældre er det derfor vigtigt, at vi tager ansvar og handler, hvis vi oplever, at et barn står udenfor. Børnene skal mødes med anerkendelse af, at deres digitale fællesskaber er værdifulde og har betydning for deres liv og trivsel. Og børnene skal vide, at de ikke står alene, hvis de oplever problemer online.  

Her på siden kan du få gode råd til, hvad du som forælder kan gøre for at støtte op om dit barns digitale liv og online fællesskaber.  

Lad være med at køre den der “Ej, men det er også fordi sociale medier er dårligt”, “Du skal ikke have det” og sådan noget. Det er bare åndssvagt, fordi det gør jo ikke … sådan. Ej, men jeg synes også tit, jeg hører den der, i hvert fald fra min mor, hun er sådan “Ej, TikTok, det er jo et meget farligt sted”. Hvor man er sådan, “Det er Facebook sgu da også”. Altså det er jo ligegyldigt, hvor det er henne. Jeg synes, det er bare åndssvagt. Elev 8. klasse
Det [sociale medier] er ikke bare noget, jeg føler, de [forældrene] ikke kan forstå. Jeg ved, de ikke kan forstå det. Jeg har set dem sidde og prøve, ik’? Elev 8. klasse
Altså lyt til dem [børnene]. Man skal ikke sætte nogle store krav til barnet. […] De skal bare lytte og sige “Det kan jeg rigtig godt forstå. Vi skal nok finde ud af det her Elev, 8. klasse
Så jeg må ikke få Instagram og det har jeg det egentlig fint med, da jeg syntes det er lidt overvurderet efter hvad jeg har set hos mine veninder, men problemet kommer når ting pludselig kun foregår på den platform fx, jeg var i klub og så spurgte pædagogen om der var nogle der hverken havde instagram eller facebook fordi at ugeplanen ville ligge der, og der var jeg den ENESTE og jeg syntes bare det er så pinligt. Jeg kan se de andre sidder og småfniser og syntes det er rimelig mærkeligt, jeg ved bare ikke lige hvad jeg skal sige til det, er det bare mig der er bagud eller er det pædagogerne der burde sende det et andet sted? Elev, 8. klasse
Tema

Holdt udenfor online

Udelukkelse fra digitale fællesskaber er noget af det, der ofte fylder i henvendelser til BørneTelefonen. På digitale platforme kan udelukkelse foregå mere skjult og subtilt end fx i skolegården. Udelukkelse kan ske på flere måder. Det kan være, at et barn ikke er inviteret med i en gruppe, fx en klassechat eller en vennegruppe, men det kan også være, at et barn konsekvent ikke bliver tagget på billeder, liket eller at det kan følge andres samvær på sociale medier uden selv at være inviteret.

En rapport fra Børns Vilkår og Tryg Fonden viser, at ni ud af ti elever oplever, at deres forældre interesserer sig for deres skoleliv, men når det kommer til børnenes online liv, er det kun hvert andet barn, der mærker forældrenes interesse.

Børnene fortæller, at deres forældre tit spørger ind til tidsforbruget, men peger samtidig på, at de ønsker sig nysgerrige forældre, der ikke skælder ud på medierne eller barnet, men som lytter og prøver at forstå børnenes liv online.

Hvis du som forælder viser interesse for dit barns liv på skærmen og ofte har snakke om, hvad du og dit barn laver online, vil det være mere oplagt og trygt for dit barn at tale med dig, hvis det oplever problemer.

Spørg fx:

  • Har du oplevet noget sjovt på de sociale medier i dag?
  • Hvilke medier og spil synes du, er mest spændende lige nu?
  • Fortæl mig om den største trend på de sociale medier lige nu.
  • Har du eller nogen af dine venner nogensinde oplevet noget, som forskrækkede jer på de sociale medier?
  • Hvad gør du, når du oplever noget, du bliver ked af eller bange for online?
  • Hvilken influencer kan du og dine venner bedst lide at følge? Hvorfor?
  • Vil du vise mig nogle af de videoer, du ser?

Spørg ind til det digitale fællesskab, når I mødes som voksne i klassen/idrætsklubben/SFO/Klubben på samme måde, som du ville spørge til fællesskabet offline. Det er ikke gjort én gang for alle, men er en vigtig vedvarende drøftelse. Alle voksne omkring børnene skal tage et fælles ansvar for, at alle børn bliver en del af både det digitale og det analoge fællesskab.

Spørg fx:

  • Hvordan hjælper vi som forældre børnene med at inkludere hinanden i fællesskaberne?
  • Hvordan arbejder skolen med at sikre, at de digitale fællesskaber bliver inkluderende?
  • Hvordan kan vi sikre, at børnene ikke er afhængige af at være på de sociale medier for at kunne få information fra skolen/klubben/idrætsklubben?
  • Kan vi tale om vores holdninger til, hvornår børnene må være på sociale medier? Både så vi kan undgå at føle os pressede til at overtræde de sociale mediers aldersgrænser, men også for at hjælpe børnene, når de rammes af følelsen af at ”alle andre må”.
  • Kan vi tale om vores holdninger til, hvornår på aftenen telefonerne skal slukkes, så vi hjælper vores børn med deres søvn uden at gå glip af samvær og kommunikation med vennerne?

Tal også med dit barn om de forskellige digitale grupper, det er en del af.

Spørg fx:

  • Hvilke grupper er der i din klasse? Er der grupper, som du/andre ikke er med i? Og er der nogen, som føler sig udenfor?
  • Hvordan snakker I sammen i de grupper, du er med i? Kan der være et hårdt sprog i gruppen, som nogen kan blive kede af?
  • Er der regler for, hvad man kan sige eller mene i de fællesskaber, du er en del af? Hvad synes du om det?
  • Hvad er det vigtigste digitale fællesskab for dig?
  • Hvordan kan du sige fra eller reagere, hvis du oplever noget online, du eller andre ikke synes er rart?

Fællesskabet online defineres til en vis grad af de sociale mediers algoritmer og forretningsmodeller. Fx kan et manglende like fra en god ven skyldes, at vennen ikke er blevet præsenteret for opslaget pga. algoritmer. Men et manglende like kan gøre ondt på barnet – særligt hvis det ikke ved, hvordan algoritmer og forretningsmodeller kan være årsagen til det manglende like.

At forstå algoritmerne og forretningsmodellerne bag de sociale medier er vigtig for at forstå venskabernes muligheder og begrænsninger på de sociale medier. Teknologien bag de sociale medier betyder, at medierne ikke er neutrale og ”uskyldige” platforme men aktive medspillere i relationerne online.

Tal derfor med dit barn om algoritmer og forretningsmodeller.

Spørg fx:

  • Hvorfor tror du, at Snapchat har valgt at lave en Streak-funktion? Hvad betyder det for dine venskaber på Snapchat? Og hvad betyder det for dig?
  • Hvad betyder likes for dig? Er der nogen, du altid liker – og hvorfor? Og er der nogen, du aldrig liker? Og er der nogen, der ikke liker dig?
  • Har du oplevet, at der er opslag fra en god ven, som du får, men som nogle af dine andre venner ikke får?
  • Hvad gør det ved dig at få push-beskeder?
  • Ved du noget om algoritmer? Og vil du hjælpe mig med at forstå dem?
  • Vil du forklare mig om nogle af reglerne på de sociale medier, som du har gennemskuet?
Tema

Hårdt sprog

Der foregår kommunikation på rigtig mange platforme; på sms, sociale medier, spil osv. Platforme, vi som voksne ofte ikke er opmærksomme på.

Når børn kommunikerer online, er det ofte ansigtsløst og tit på skrift. Det resulterer i, at sproget online kan være hårdere og risikoen for at misforstå hinanden større. Det hårde sprog, børn møder og bruger online, kan variere fra bandeord og slang til hadtale og trusler.

Derfor bliver børn nødt til tidligt at lære at sætte sig i modtagerens sted, og overveje hvordan det de siger/skriver kan opfattes af den anden.

Vær til stede på de digitale platforme sammen med dit barn, så I kan tale om, hvordan beskeder og emojis kan forstås af den anden. Spørg fx ”hvad betyder dén smiley?” eller ”hvad tror du Oliver tænker, når du skriver sådan?”

Hjælp dit barn med at forstå, at der er mennesker bag skærmen, og at det kan være nemmere at misforstå hinanden eller komme til sige noget grimt, hvis man ikke kan se hinanden, men at den der modtager beskeden, bliver lige så ked af det, som hvis man siger det ansigt til ansigt.

Lær dit barn at der er retningslinjer på fx Snapchat og Instagram, og at man kan anmelde indhold, der er stødende eller diskriminerende. Spørg fx: ”Ved du, hvad man kan gøre, hvis man ser eller modtager kommentarer, der er ubehagelige?”

I familien kan I løbende have snakke om, hvilke digitale fora I hver især er en del af. Brug den anledning til at spørge ind til alt det sjove, der er i de digitale fællesskaber men også om der er ting, der er ubehagelige.

Børns Vilkår anbefaler

Stop groft sprog helt

Det er i høj grad os forældre, som er rollemodeller for børnene. Vi skal derfor vise børn, hvordan de kan udtrykke sig på en måde, som ikke er stødende eller grænseoverskridende – hverken på tale eller skrift.

Anmeld grænseoverskridende sprog og hadtale

Det kan man gøre, uanset om det er rettet mod en selv eller andre.

Understøt det positive fællesskab i klassen

Det kan man gøre ved at udvise forståelse for hinanden og kom mobning til livs. Hjælp dit barn med at være en god klassekammerat. Når du taler positivt om dit barns klassekammerater, er du med til at skabe et positivt fokus for dit barn. Her finder du gode råd til at forebygge mobning i klassen.

Tema

Svarpres

En af de normer, der knytter sig til den digitale kommunikation, er en forventning om, at man skal være tilgængelig hele tiden og svare hurtigt, hvis nogen skriver til en

Ca. halvdelen af børn i 6. klasse mener således, at man skal svare sine venner med det samme, en besked står som ”læst”.

Derfor er det vigtigt at hjælpe børn med at finde en balanceret kommunikationsform, så de både får opfyldt deres behov for at pleje relationer og ikke føler sig pressede til konstant at kommunikere med deres venner.

Det at svare hurtigt på en besked kan være en måde at vise styrken i venskabet. Det er vigtigt at forstå som forælder, når man taler med sit barn om det.

Prøv at spørge ind til hvorfor det er vigtigt at svare så hurtigt, og hjælp så barnet med konkrete metoder til at undgå svarpres, hvis det fylder for meget.

I nogle apps fx Messenger kan man gøre sig utilgængelig, så afsenderen ikke kan se, hvornår man har læst beskeden.

Man kan også hjælpe barnet med at lave aftaler med venner om, hvornår og hvor hurtigt man svarer eller give dem konkrete formuleringer fx: ”Jeg har ikke tid til at chatte lige nu, men jeg skriver til dig kl. ….”

Tænk over hvordan resten af familien påvirkes af svarpres. Vi voksne synes også, at der ofte skal svares hurtigt, når vi kommunikerer digitalt, og vores holdning forplanter sig i børnene

Tænk over, hvordan resten af familien påvirkes af svarpres. Vi voksne synes også ofte, der skal svares hurtigt, når vi kommunikerer digitalt, og vores holdning forplanter sig i børnene.   

Prøv det sammen 🥰 💁‍♀️ 🙌 🤷‍♂️

  1. Emojis fremmer på mange måder den skriftlige kommunikation, der foregår online, men de kan også give anledning til mange misforståelser.
    Når Børns Vilkår underviser skoleklasser, viser det sig altid, at der er mange forskellige fortolkninger af den samme emoji. Tal derfor med dit barn om emojis. I kan fx lave en gætteleg i familien ved at sende hinanden emojis og se om I kan gætte, hvad I mener med dem.
  2. Hav fx et fast tidspunkt hver uge hvor I viser hinanden, hvad I laver online. Fx kan I fortælle, hvad der er sket i de grupper, I er en del af eller fortælle, hvis I har fundet noget nyt sjovt indhold fx et spil eller en video

Faste temaer i Familiens Digitale Hverdag