Skolestart

Mange elever glæder sig til at se deres klassekammerater igen efter en lang ferie. Men opstart på et nyt skoleår kan også skabe utryghed – særligt for elever, som føler sig usikre på deres plads i fællesskabet. Du kan understøtte alle elevers tryghed og oplevelse af samhørighed ved at (gen)etablere en tryg og forudsigelig ramme med faste rutiner, så eleverne ved, hvad der forventes af dem. Vær tydelig om regler og de forventninger, du og dine kolleger har til, hvordan det faglige samarbejde i timerne, fællesskabet og kammeratskabet i klassen skal være. Tag også ansvar for placeringer og gruppesammensætninger på alle klassetrin, så ingen elever oplever at blive udstillet som den, ingen vil være sammen med.

Giv fællesskabet de bedste betingelser ved at tilrettelægge undervisningsaktiviteter, hvor eleverne skal samarbejde om at løse fælles faglige opgaver, og hvor eleverne har en fast defineret rolle, de kan lykkes med.

Se materialer om trygge fællesskaber hos Skolestyrken

Vi anbefaler, at I sammen i teamet omkring klassen har et særligt fokus på relationerne og dynamikkerne i ugerne efter ferien. Vær nysgerrig på, hvordan alle elever indgår i fællesskaberne i klassen, hvordan stemningen er, og hvad der sker i relationerne mellem eleverne. Reager, hvis I oplever, der er elever, der fx bliver ignoreret, holdt udenfor, grinet af eller på anden vis er på kanten af fællesskabet. Vær også opmærksomme på, at den relation I som voksne har til enkelte elever, påvirker hele klassen. Støt hinanden i at møde alle elever med omsorg, interesse og empati, så eleverne oplever, at de selv og alle deres klassekammerater er betydningsfulde.

De første uger efter sommerferien kan frikvarteret blive det frirum, hvor venskaber bliver etableret, og nye relationer og fællesskaber bliver dannet. Det er positivt for nogen, mens det for andre kan forstærke en følelse af ensomhed og utryghed. For elever, der føler sig usikre på fællesskabet og i klasser med generel utryghed, kan frikvarteret være ekstra svært, og det der sker i frikvarteret, får også en betydning for fællesskaberne og læringsbetingelserne i undervisningen.

Udnyt det potentiale, der er for, at frikvarteret kan styrke fællesskabet og relationerne i klassen, ved at I er særligt opmærksomme på at understøtte sociale aktiviteter og fællesskaberne i frikvartererne i ugerne efter sommerferien.

Inddrag eleverne i, hvad der er et godt frikvarter for dem, og hvordan I som voksne kan hjælpe eleverne med at have gode frikvarterer.

Vær tydelige overfor eleverne om, at de alle er en vigtig del af fællesskabet i frikvarterne, og at det er vigtigt for jer, at de også har det godt i frikvartererne.

Et nyt skoleår er en oplagt anledning til, at lærere og elever sammen genetablerer og skaber gode vaner og rammer, som er rare for alle. Tal med eleverne om deres ønsker og forventninger til klassefællesskabet, hvordan man er en god klassekammerat, og den måde I skal være sammen på i undervisningen. Inddrag også eleverne i at lave aftaler for samværet og fællesskabet omkring undervisningen, så alle oplever, det er rart at være i klassen, og så I får et godt skoleår sammen, hvor alle får de bedste læringsbetingelser. Det understøtter elevernes ejerskab og engagement i at respektere de fælles aftaler, når de selv har været med til at udarbejde dem. Det bliver også lettere for eleverne at komme til dig, hvis noget er svært, fordi du har vist, at fællesskabet og kammeratskabet er noget I er fælles om, og ikke den enkelte elevs ansvar.

Tal også med eleverne om, hvad klassen skal arbejde sammen om i det kommende skoleår og inddrag eleverne i, hvilke metoder og emner de gerne vil arbejde med i konkrete fag, så I kan bruge elevernes perspektiver i jeres videre planlægning.

Se materialer omkring inddragelse af elever

Eleverne kommer tilbage efter ferien med mange forskellige ferieoplevelser. Nogle elever har måske haft en sommerferie fyldt med sjove oplevelser, mens andre kan have været hjemme og har måske været meget overladt til sig selv. Når du taler med eleverne om deres sommerferie, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du kan tale med eleverne, så denne eventuelle forskellighed ikke presser eller udstiller bestemte elever.

Lav aktiviteter, der kan fortælle dig noget om, hvordan eleverne har det efter en lang sommerferie. Afhængig af elevernes alder kan det være tegninger, små skriveøvelser eller mindmap om, hvad der fylder i elevernes liv lige nu, eller hvad de har været optaget af i ferien. Brug den viden, du får fra aktiviteterne til at generalisere nogle problemstillinger, situationer og følelser, som klassen har oplevet, og som I kan tale om sammen i fællesskab.

Skolestarten er også en anledning til at tale om det, som eventuelt bekymrer eleverne ved at starte et nyt skoleår. Det er vigtigt, at du som lærer styrer snakken. Hvis I taler om svære ting, så tal også om, hvordan eleverne kan eller har håndteret noget, der er svært, og om hvordan eleverne kan hjælpe hinanden. I kan tage en fælles snak i klassen om: ”Hvad er dine bedste tricks?”, ”Hvad kan man gøre, hvis man oplever at noget er svært?”, ”Hvad kan være svært ved at bede om hjælp?” og ”Hvordan hjælper man bedst nogen, der har det svært?”.

Børn i udsatte positioner kan have oplevet at være ekstra udsatte i sommerferien, og de kan have oplevet ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. For disse børn kan skolen være et frirum, men også et sted hvor de oplever at blive set og mødt på en anden måde end derhjemme. Inviter disse børn til en individuel snak, hvor du viser din interesse for, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for ikke at ville dele private informationer. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter.

Hvis der er tale om børn, hvis trivsel eller udvikling er i fare på grund af forhold hjemme eller i skolen, har du pligt til at lave en underretning. I de situationer kan du hjælpe barnet med at få en bisidder hos Børns Vilkår. Børn har ret til en bisidder, hvis de skal til børnesamtale i kommunen, i Familieretshuset eller Ankestyrelsen.

Du kan læse mere om vores bisidderordning her

Hvis der er børn, der ikke kommer i skole med det samme, foreslår vi, at du hurtigt kontakter hjemmet. Vi ved fra vores undersøgelser om højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis du har en elev, der fx lå på vippen til at få et højt skolefravær før sommerferien, kan barnet være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole. Inddrag eleven ved at tale med ham eller hende om, hvordan det går, og hvad der kan hjælpe ham eller hende godt tilbage i skolen igen. Vær nysgerrig og undersøgende på, hvilke forskellige grunde eleven kan have til ikke at komme i skole.

Se materialer om at forebygge og håndtere skolefravær

Læg op til et godt samarbejde med forældrene, og vær tydelig om, hvad forældrene kan gøre for at understøtte et trygt og inkluderende fællesskab for alle klassens elever. Fortæl fx forældrene om jeres klasseregler og den klassekultur du og dine kolleger ønsker at skabe, og præciser hvordan de som forældre kan bakke op om den kultur, og hvorfor deres opbakning er vigtigt for deres barns skoledag, og for at klassen kan fungere som en gruppe.