Nyheder
-

Ny aftale har tiltrængt fokus på tidligere og bedre hjælp til udsatte børn
Børns Vilkår roser den politiske aftale ‘Børnene Først’, som giver børn flere rettigheder og sikrer tidligere og bedre hjælp til udsatte børn og familier. Hvis de gode hensigter skal realiseres i praksis, er det dog afgørende, at man prioriterer ambitionerne om at skabe bedre rammer og øget kvalitet i sagsbehandlingen.
-

Børns Vilkår: Danmark har alle forudsætninger for at kunne hjælpe hjemvendte børn og mødre
Det er for Børns Vilkår en indlysende humanitær forpligtelse at få alle danske børn og mødre hjem fra Syrien. Især fordi vi som land har alle forudsætninger for at kunne sætte ind med de rigtige indsatser, skriver Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, i et debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad.
-
Så kan børnene endelig komme i skole – nu skal de hjælpes godt tilbage i fællesskaberne
Fra i dag d. 6 maj kan tusindvis af skoleelever vende tilbage til fysisk fremmøde i skolen hver dag. De fleste børn og unge har savnet fællesskaberne, men mange vil også have brug for hjælp til at komme godt ind i dem igen.
-
Flere end hver fjerde pige i 9. klasse har skadet sig selv
Selvskade er en udbredt måde for børn og unge at håndtere psykisk mistrivsel på. Især for piger er selvskadende adfærd et omfattende problem, viser en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden, der samtidig viser, at mange børn og unge, der skader sig selv, ikke altid oplever at få den hjælp, de har brug for.
-
Børns Vilkårs landsindsamling slår markant rekord: Nu kan BørneTelefonen hurtigere blive døgnåben
Der blev indsamlet 13,6 millioner kroner ved Børns Vilkårs landsindsamling den 21. marts. Det er 60 procent mere end ved sidste års indsamling i oktober. Det høje indsamlingsresultat betyder, at Børns Vilkår nu fremrykker planerne om at gøre BørneTelefonen døgnåben.
-
Hver tredje voksen ved ikke, at psykisk vold er strafbart
Vedvarende og voldsom skældud, ydmygelser, overvågning og indespærring i mørke rum er strafbar psykisk vold – det er der dog en tredjedel voksne, der ikke ved. Det viser en måling, som Userneeds har lavet for Børns Vilkår.
-
På toppen af coronapuklen sidder vores småbørn og kommunikerer med gråd – og de har brug for at blive hørt
Forældre kan være ekstra pressede efter et år med corona, og oven i presset reagerer småbørnene med gråd. De er helt afhængige af at have omsorgspersoner omkring sig, som forstår, hvad gråden betyder, skriver Malene Angelo i et debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad.
-
Børns Vilkår: Genåbningsplan prioriterer børn og unge – men kun på den korte bane
Det er positivt, at børn og unge kan komme mere i skole – det er der mange børn, der er glade for og har brug for. Men der mangler en langsigtet plan, der tager højde for fuld genåbning af skolerne for børn og unge, mener Børns Vilkår.
-
Over 10.800 danskere står sammen i en coronatid om at hjælpe udsatte børn
Børns Vilkår oplever en enorm interesse fra danskere, som vil samle ind til udsatte børn. Over 10.800 har meldt sig som indsamlere til Børns Vilkårs landsindsamling søndag den 21. marts, og det er ny rekord. Indsamlingen går til at sikre, at flere udsatte og omsorgssvigtede børn kan få hjælp på BørneTelefonen.
-
Mere end hver fjerde pige i 7. klasse har lav livstilfredshed
Tristhed, ensomhed og generel lav livstilfredshed er noget af det, der præger livet hos piger i 7. klasse. Det viser nye tal fra Børn Vilkår, der giver et øjebliksbillede af børn og unges psykiske trivsel i perioden op til landets anden coronanedlukning i december 2020.
-
Børns Vilkår: Det brede børneliv er presset efter et år med corona
Nogle børn er nu så pressede, at deres følelser minder om den sorg, voksne kan opleve under en skilsmisse, skriver Ida Hilario Jønsson og Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår et år efter første coronanedlukning. Indlægget er bragt i Berlingske d. 12. marts 2021. Læs hele debatindlægget her.
-
Prisbelønnet kampagne slår indsamlingsrekord – til gavn for udsatte børn og unge
De seneste tre måneder har Circle K’s butikker solgt BørneKaffe til fordel for BørneTelefonen, og både antallet af solgte kopper og ekstra-donationer slår rekord i forhold til tidligere år. I alt bliver der doneret 1.130.000 kroner, som skal sikre, at flest mulige børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen – på sigt døgnet rundt.













