Grundlovstale 2021
Af Rasmus Kjeldahl – direktør i Børns Vilkår
Når vi i dag ønsker hinanden tillykke med vores grundlov, så er det noget af en gammel svinger, vi fejrer. En lov, der – da den blev vedtaget – bestemt ikke var perfekt. Kongen måtte f.eks stadig afskedige regeringen, hvis han var utilfreds, og mindre end hver 4. voksne dansker kunne stemme. Men det er så også 172 år siden – og trods flere vigtige forbedringer er grundloven fortsat ikke perfekt!
Men set med den tids øjne var der bestemt grund til at fejre grundloven, som startskuddet til noget nyt – et langt mere demokratisk samfund, med et folkestyre, hvor alle blev sikret grundlæggende rettigheder -retten til at arbejde og retten til offentlig forsørgelse hvis ikke man kunne ’ernære sig eller sine’. En lov, der cementerer vigtige danske værdier.
2020 og 2021 har i særlig grad været år, hvor værdierne har været sat på prøve.
Coronaen satte først og fremmest vores ret til at samles og selv bestemme hvem vi vil være sammen med på en hård prøve. Den har også sat børns ret til uddannelse og trivsel på prøve.
De fleste har skullet opfinde alternative måder at være familie på, skolebørn har skullet finde sig til rette i at blive undervist bag en skærm, og selv den danske hygge skulle genopfindes i et onlinevenligt format.
Trods et i det store og hele godt lederskab fra regeringen og Folketing har nedlukningerne haft store konsekvenser og nogen af dem vil blive langvarige – det gælder ikke mindst øget mistrivsel blandt børn og unge.
Det har i særlig grad ramt de børn og unge, som også før coronaen var udsatte – f.eks. pga. vold og misbrug derhjemme. De børn har i lange perioder ikke haft den nødvendig opbakning fra lærere, socialrådgivere og pædagoger, og trods nødpasning har de i høj grad været afskåret fra at bruge skolen og samvær med vennerne som pusterum.
Selvom vi nu genåbner har mange – også udover de udsatte – mistet vigtige fællesskaber og er blevet ramt på læring og faglighed – De fulde konsekvenserne af dét tror jeg slet ikke vi har set endnu.
Vi hører om det hver dag på BørneTelefonen. Mange børn har under Corona for første gang oplevet alvorlig ensomhed, angst og tristhed. En del børn og unge synes, det er flovt at have det sådan og dermed er der også en risiko for, at de ikke får rakt ud efter hjælp.
De voksne omkring reagerer måske også sent, fordi de ikke er vant til, at deres børn mistrives, at de er usikre på hvordan de skal gribe ind – eller fordi de selv har nok at gøre med at kæmpe for tilværelsen.
Den vigtige værdi i vores grundlov: at dem der har kræfterne hjælper de som er svage –får vi brug for i den kommende tid
Det gælder politikerne på Christiansborg – det gælder kommunerne – men også alle de voksne – som jer der lytter med her – der har ressourcer til at hjælpe børn og unge tilbage i fællesskaberne
Et andet vigtigt politisk tiltag, som siger noget om vores værdier er Børnene Først aftalen, som faldt på plads for nyligt – Initiativet blev lanceret ved nytårstalen 2020 med en lidt bombastisk retorik om at vi skulle tvangsflytte flere børn væk fra deres forældre – gennem anbringelser eller adoptioner.
Det var efter min mening en forkert måde at formulere sig på. Vores mål kan ikke i sig selv være at fjerne så mange som muligt. Men i praksis kan det meget vel være, at en del børn vil trives bedre hvis de tidligere i livet end i dag bliver sikret et mere trygt og udviklende hjem – og større stabilitet gennem hel opvæksten. Den aftale som stort set alle Folketingets medlemmer tilsluttede sig har en god balance i den henseende. Men loven alene løser ikke problemer – Hvis de danske værdier skal udleves i praksis er det også afgørende at loven gennemføres i den ånd den er skrevet – Det kræver tilstrækkelige ressourcer, den nødvendige faglige viden og en god organisering– både lokal og nationalt. Børns Vilkår har blikket skarpt rettet mod disse ting og skal nok råbe op hvis børnene trods flere rettigheder alligevel svigtes
Men det er ikke kun i vores egen nærhed der har været et stort pres på værdierne.
Et andet højaktuelt spørgsmål er skæbnen for de danske børn, som sidder fanget med deres mødre i lejre i det nordlige Syrien.
Det har været uendeligt pinsomt at se regeringen gang på gang afvise at hjælpe disse børn – men meget glædeligt at rigtigt mange danskerne – inklusive mange Socialdemokrater – trods dette har stået vagt om vores forpligtelser overfor børnene. Det er så intet mindre end fantastisk at dette pres – sammen med en tiltrængt anerkendelse af hvad vores internationale forpligtelser indebærer – har ført til at 14 af disse børn og deres mødre nu har lovning på at komme hjem. Mit personlige gæt er at de sidste 5 børn også følger med i løbet af efteråret.
Det er godt for børnene, men det er også afgørende at vi trods politisk pres og strategiske overvejelser undgår et alvorligt svigt af de værdier, som udgør fundamentet for den danske samfundsmodel.
Værdier, der er dybt forankrede i grundloven, i de internationale konventioner vi har tiltrådt, og som ligger til grund for oprettelsen af Børns Vilkår og lignende humanitære organisationer i ind- og udland.
Børn skal aldrig straffes eller stå til ansvar for deres forældres valg og handlinger. I henhold til FN’s Børnekonvention forpligter medlemsstaterne sig til at sætte barnets tarv i første række, uanset hvem deres forældre er. Og konventionens rettigheder gælder ALLE børn.
Vi undergraver vores basale værdier, hvis vi lader en hævntørst over for nogle kvinder overdøve en helt indlysende humanitær forpligtelse.
Vores samfundssind bygger jo netop på tanken om, at vi alle står med en del af vores medmenneskers liv i vore hænder. Vi har alle en pligt til at sige fra, når det enkelte menneskes værdighed trædes under fode af skiftende beslutningstagere. Det gælder ikke mindst når vores ledere bliver så optagede af strategiske overvejelser, at de mister evnen til at se mennesket i den udstødte.
Denne pligt gælder ikke mindst, når der er tale om børn, der ikke selv kan stå op for deres rettigheder.
Idealerne om barmhjertighed og næstekærlighed er så afgørende for vores samfund, at de bør være uomgængelige pejlemærker i vurderingen af disse børn og deres mødres fremtid.
I Danmark har vi en unik demokratisk tradition, som andre lande misunder os.
Derfor glæder det mig, når vi som folk og nation stiller krav om, at basale rettigheder ikke må negligeres. Når vi insisterer på, at de bør værnes om og holdes i hævd – rettigheder der adskiller os fra udemokratiske og voldelige stater – rettigheder som i dagens verden ikke er nogen selvfølge og vi må kræve, at vores politikere går forrest i at beskytte dem.
Kun på den måde opretholder vi respekten for demokratiet. En respekt, man godt kan miste, hvis ikke man oplever de folkevalgte som inspiratorer og redelige. Hvis nogen skal have styr på den demokratiske dannelse, må det være vores folkevalgte, og derfor skal de også hver dag insistere på den demokratiske dialog og på retsstatens ukrænkelighed. Det er sådan vi beskytter både de svage og vores demokrati.
Jeg ønsker alle en dejlig grundlovsdag og os alle en fremtid, hvor der er plads til dialog, lydhørhed, næstekærlighed og god gammeldags humanisme.
