Udsatte børn blev ikke nævnt med et ord i statsministerens nytårstale. Der er ellers rigeligt at tage fat på
Der har i 2020 været et stort politisk fokus på at hjælpe udsatte børn og unge under coronakrisen. Nu står vi så over for et nyt år, hvor nedlukningerne fortsætter, og hvor der fortsat vil være et udtalt behov for at rette blikket mod de børn og familier, som har et særligt behov for omsorg og hjælp.
Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Statsminister Mette Frederiksen indledte 2020 med en politisk ambition om, at færre børn i Danmark skulle opleve svigt – begået af deres nærmeste og af samfundet.
12 måneder senere venter vi stadig på regeringens lovudspil »Børnene først«. Det er blevet forsinket på grund af corona – men netop coronakrisen gør det kun mere påtrængende, at vi nu får sat turbo på at indfri de gode ambitioner.
Der har i 2020 været et stort politisk fokus på at hjælpe udsatte børn og unge under coronakrisen, og man har i den forbindelse også været god til at inddrage civilsamfundets aktører. Det er godt og nødvendigt.
Nu står vi så over for et nyt år, hvor nedlukningerne fortsætter, og hvor der fortsat vil være et udtalt behov for at rette blikket mod de børn og familier, som har et særligt behov for omsorg og hjælp.
Udsatte børn blev dog ikke nævnt med et ord i statsministerens nytårstale 1. januar. Det undrede mig, for der er rigeligt at tage fat på. Jeg vil her komme med eksempler på nogle af de udfordringer og temaer, som bør være en del af de politiske prioriteringer på børneområdet i 2021.
Bedre kvalitet på anbringelsesområdet
Statsministerens nytårstale sidste år lagde op til flere og tidligere anbringelser, og vi erklærede os enige i, at der er for mange børn, som ikke får hjælp i tide. Men debatten kom efterfølgende til at handle for meget om kvantitet frem for kvalitet. Og det er kvaliteten, der er afgørende.
Tag nu kritikken af, at der bliver foretaget for mange underretninger. Der er opstået en forfejlet opfattelse af, at underretninger er et onde. Det er de ikke. En underretning er udtryk for en bekymring for et barn, og derfor giver det ingen mening at diskutere, om underretninger har deres berettigelse eller ej. De hjælper børn.
Men en underretning kan uden tvivl blive skadelig for en familie, hvis den ikke håndteres rettidigt, effektivt og med høj faglighed. Det er afgørende, at kommunerne bliver bedre til at undersøge og handle på underretninger – ingen familier og børn skal vente i månedsvis på en afgørelse! Hverken når der ikke er hold i underretningen, eller (endnu vigtigere) når børn rent faktisk udsættes for omsorgssvigt.
Bedre kvalitet på anbringelsesområdet kræver flere ressourcer og mindre bureaukrati. Men vigtigst af alt kræver det en højere faglighed, der inddrager børnene og deres forældre omhyggeligt og rettidigt.
Børn i skilsmisser
2020 har været et ekstra svært år for børn i skilsmisser – ikke mindst de børn, der er i klemme i de komplekse skilsmisser, hvor der er vold, overgreb og andre svigt på spil.
Familieretshuset har grundet utilstrækkelige ressourcer og corona ikke været i stand til at tilbyde den nødvendige hjælp til de familier, der har haft brug for det. Det betyder, at mange børn nu sidder i en alvorlig klemme. Vi har fra starten ment, at skilsmissereformen var underfinansieret og glæder os over, at der nu tilføres midler til Familieretshuset, så de alt for lange ventetider kan bringes ned, og sagsbehandlingen speedes op.
Regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er i mellemtiden blevet enige om at støtte civilsamfundsaktører, der kan tilbyde rådgivning til skilsmissefamilierne. Det er glædeligt, men vi kan frygte, at det ikke er nok til at sikre, at konflikter ikke eskalerer unødigt, og det må nok forventes, at også det kommende år bliver et hårdt år for børn i skilsmisser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i antallet af skilsmisser i 2020 i forhold til året før, og det vil betyde flere børn, der risikerer at komme i klemme.
Vi skal tale mere om psykisk vold
Alt for mange børn udsættes for psykisk vold, men hverken børn eller voksne er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad psykisk vold er, og hvad det har af konsekvenser.
»Du dur ikke til noget«, »det er din skyld, vi ikke har det rart i familien«, »hvis ikke du var født, ville alt være bedre« – det er noget af det, børn og unge hører fra deres forældre. Og det har store konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling.
Mange er ikke klar over, at psykisk vold blev strafbart i 2019 – netop fordi det er så skadeligt. Det skal vi have meget mere fokus på i 2021. Vi ønsker os en stor landsdækkende kampagne om, hvad psykisk vold er – målrettet henholdsvis til børn og voksne.
Trygge børn i landets dagtilbud
I første genåbning af Danmark i foråret 2020 foretog vi en undersøgelse blandt børnehavebørn, som viste, at børnene trivedes godt i de mindre børnegrupper. De oplevede mindre skæld ud og mærkede, at der i højere grad var en voksen i nærheden, når de havde brug for kram, trøst og hjælp.
Vi er glade for den nye aftale om minimumsnormeringer, fordi bedre normeringer spiller en vigtig rolle, når vi taler trivsel og udvikling blandt samfundets yngste. Men det gør det ikke alene. Det er vigtigt, at kvaliteten følger med – at de flere voksne også er dygtige voksne, som er i stand til at give børnene tryghed og adgang til trygge fællesskaber med de andre børn.
Vi skal mistrivslen til livs
Vi kan som samfund ikke leve med, at børn og unge mistrives så meget, at de i stigende grad får diagnoser som angst og depression og skader sig selv og går med selvmordstanker. Det er vigtigt, at børn og unge kan få gratis psykologhjælp, men det er samtidig kun symptombehandling.
Vi har brugt 2020 på at komme et spadestik dybere for at forstå årsagerne til mistrivslen, og her er det både mængden og bredden af presset på børn og unge, som særligt vi voksne skal få blik for og tage ansvar for. Det gælder bl.a. i forhold til de strukturer på skoleområdet, der rammer børn og unge skævt – uddannelsesparathedsvurderinger, øget brug af test osv.
Det er vigtigt, at vi ser det som et fælles anliggende for skole, samfund og forældre at mindske den psykiske mistrivsel blandt børn og unge. I løbet af 2021 vil de tværfaglige aktører i Forum mod Psykisk Mistrivsel, som Børns Vilkår tog initiativ til i 2019, komme med anbefalinger til hvordan. Forhåbentlig vil disse være med til at sætte gang i en række tiltag, som gør en reel forskel.
Mindre skolefravær
I efteråret 2020 udgav vi en rapport om skolefravær, der viste, at 75.000 børn og unge i Danmark har et skolefravær på over 10 procent. Det er alt for mange.
Der ligger en lang række komplekse årsager bag. Vi har mødt børn, der har siddet hjemme på deres værelse i flere år – ensomme og i mistrivsel. Bolden kastes frem og tilbage mellem skole, forældre og myndigheder og skaber mere frustration end hjælp.
Der er brug for en langt mere tilbundsgående undersøgelse og diskussion af, hvorfor så mange børn og unge ikke magter at gå i skole, og hvad vi kan gøre for at vende den udvikling. Børn med højt skolefravær skal ikke være usynlige, bare fordi deres stole står tomme i klasseværelserne.
Mere og bedre børneinddragelse
I rapporten om skolefravær kom det også frem, at mange børn med fravær ikke oplever at blive inddraget i egen sag – såsom at blive inviteret med til møder på skolen, der handler om deres egen trivsel og fremtid.
Den manglende børneinddragelse gør sig gældende på andre områder også, og det har i mange år været et stærkt fokuspunkt for Børns Vilkår. Vores arbejde med at få etableret et videnscenter for børneinddragelse fik i november 2020 finansiering fra reserven af satspuljemidlerne. Så langt så godt i forhold til at få børneinddragelse højere op på den politiske dagsorden.
Men at få børns ret til inddragelse realiseret i praksis er vi langt fra i mål med endnu! Mange kommuner afholder for eksempel ikke de børnesamtaler, de skal, og det går ikke kun ud over børnenes tillid til systemet – det giver også dårligere løsninger og resultater i de pågældende børnesager.
»Børnene først« siger regeringen. Lad os se det gælde i praksis.