FORÆLDRE: Børns digitale fællesskaber

Hvordan bruger børn og unge sociale medier? Hvilken betydning – på godt og ondt – har de digitale teknologier for børn og unges trivsel? Hvilke udfordringer kan børn og unge opleve på de digitale medier – og hvordan kan forældre understøtte børn og unge i at indgå i trygge digitale fællesskaber?

Book nu

Det bliver der igennem oplæg og dialog sat fokus på i denne workshop, der giver forældre grundlæggende viden om børn og unges digitale liv. Formen veksler mellem vidensoplæg, refleksionsøvelser og dialog mellem forældrene.

I oplægget taler vi om børn og unges digitale liv på et generelt plan. Der er mulighed for erfaringsudveksling mellem forældrene, men underviseren går ikke ind på konkrete problemstillinger i klassen, ligesom oplægget heller ikke er tænkt som en løsning på eventuelle konflikter eller uoverensstemmelser i elev- eller forældregruppen. Oplægget kan i stedet give forældrene et vidensgrundlag og et fælles afsæt til – på et efterfølgende forældremøde – at debattere specifikke problemstillinger.

Læs herunder hvad de enkelte oplæg indeholder.

Indskoling
Dette oplæg fokuserer på temaer, der er relevante ift. den digitale verden, som indskolingseleverne netop er på vej ind i. I det første tema snakker vi om familiens digitale hverdag, skærmtid, hvordan digitale afbrydelser opleves fra et barns perspektiv, og hvordan man kan lave nogle gode aftaler derhjemme.
I det andet tema fokuserer vi på de medier og spil, som de yngste elever ofte benytter, og hvordan disse spiller ind i børns fællesskaber. Sammen i forældregruppen reflekterer vi over, hvad voksne skal være opmærksomme på for at understøtte gode digitale fællesskaber. Det tredje tema handler om billeddeling – både når forældre deler billeder af deres børn, og når børn deler billeder indbyrdes. Desuden er der et særligt fokus på mediet YouTube, som benyttes af rigtig mange indskolingselever.

Mellemtrin
Dette oplæg fokuserer på temaer, som berører børn på mellemtrinnet. Det første tema handler om familiens digitale hverdag, hvor vi kommer med forslag til, hvordan man kan tale med sit barn om barnets digitale liv. I det andet tema taler vi om sociale mediers betydning for børn i dag, og herunder når de digitale fællesskaber bliver utrygge. Vi taler om digital mobning, og sammen reflekterer vi over, hvordan forældregruppen kan understøtte gode digitale fællesskaber i klassen. I det tredje tema fokuserer vi på billed- og videodeling og giver bl.a. gode råd til at starte dialogen med barnet derhjemme.

Udskoling
Dette oplæg fokuserer på temaer, som berører elever i udskolingen. I det første tema taler vi om sociale medier, digitale fællesskaber og digital mobning. Vi reflekterer sammen over, hvordan forældrene kan hjælpe med at understøtte klassens digitale fællesskaber, så de bliver trygge at være i. I det andet tema kommer vi omkring unges årsager til at dele billeder og videoer, hvad man som forælder skal være opmærksom på i denne sammenhæng, og hvordan man sammen kan tale om digitale krænkelser. I det tredje tema fokuserer vi på det pres og de forventninger, som mange unge i dag oplever, og som forstærkes af det digitale. Vi kommer ind på algoritmer, på like-kultur, svarpres og den iscenesatte online-virkelighed.

At deltagerne:

  • tilegner sig viden om børn og unges digitale liv, herunder digitale fællesskaber, billeddeling, online rettigheder og teknologiens indvirkning på vores hverdag
  • får redskaber til at støtte deres børn i at indgå i trygge digitale fællesskaber
  • får handlemuligheder i forhold til de udfordringer, forældre møder i deres børns digitale liv

Varighed: 120 minutter (Kan tilpasses skolens behov).
Målgruppe: 2.-10. klasses forældre
Form: Dialogisk oplæg

Oplægget giver forældre viden om børn og unges digitale liv. Formen veksler mellem vidensoplæg, refleksionsøvelser og dialog mellem forældrene.

Når du booker, svarer du på et par spørgsmål vedrørende klassens digitale liv. Indholdet i oplægget tilpasses ud fra dine svar.

Formålet med oplægget er, at forældrene opnår en større indsigt i børn og unges digitale liv – med henblik på at skabe dialog imellem forældrene og give forældrene handlemuligheder i forhold til de udfordringer, de møder i deres børns digitale liv.

Medlemspris : 3.400 DKK*
Normalpris :  4.900 DKK*

 

* Derudover pålægges der transportgebyr (ex. moms), varieret efter undervisningssted.

Pris for institutionsmedlemskab: 1.500 kr. om året.

Meld jer ind her

 

 skole@bornsvilkar.dk

3618 0165

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10-12.30
Onsdag: 10-12.30
Torsdag: 13.00 – 16.00
Fredag: lukket

Bliv kontaktet
Ønsker du at blive ringet op uden for åbningstid, så giv os besked via formularen nedenfor:

"*" indikerer påkrævede felter

Samtykke

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Andre har vist interesse for

Vores klassefællesskab

Workshop, der gennem dialog og øvelser inddrages eleverne i at udvikle konkrete ideer til, hvordan de selv kan være med til at skabe et trygt fællesskab og sammenhold i klassen.

Læs mere

Børns klassefællesskab

Workshop om, hvordan man som forælder kan støtte sit barn i at blive en del af positive fællesskaber og tale med sit barn om trivsel, mobning og fællesskaber.

Læs mere

Hvad er mobning?

Børns Vilkår har her samlet viden og råd om, hvad forældre og fagpersoner kan gøre for at forhindre og stoppe mobning.

Læs mere