Mistrivsel i skolen: Børn med særlige behov trives dårligere i skolen end deres klassekammerater

Tegning af en pige foran en åben dør, der fører til en murstensvæg.

Hvert tredje barn med særlige behov har sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole. De oplever i højere grad end andre børn, at de ikke lykkes fagligt i skolen, og flere er bange for at blive til grin i deres klasse. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår, som du kan læse resultater fra her på siden.

Læs analysenotatet ”Børn med særlige behov trives dårligere i skolen end deres klassekammerater”.

Læs mere

Det er svært at beskrive med ord hvordan man har det. Føler mig meget tom indeni. Jeg er bange for at miste dem jeg holder af og jeg er bange for ikke at være en del af fællesskabet Dreng i 7. klasse

Jeg har ikke lyst til at stå op om morgenen og føler ik at skolen lære mig noget som jeg skal bruge i fremtiden i forehold til hvad jeg gerne vil være Pige i 7. klasse

Jeg føler bare at jeg er dårlig som person og at ingen kan lide mig og at jeg bare er dum og noge gange sider jeg bare for mig sev i skolen og jeg føler bare at der ikke er noge der kan lide mig Pige i 4. klasse

Lavere skoletrivsel blandt børn med særlige behov

Hvert tredje barn med særlige behov har sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole

Hvert femte barn med særlige behov mener, at de sjældent eller aldrig lærer dét, de gerne vil i skolen

Dobbelt så stor en andel af børn med særlige behov er altid eller for det meste bange for at blive til grin i deres klasse

Børns Vilkår anbefaler

I 2012 kom lovændringen om inklusion med hensigten om, at flere børn skulle være en del af folkeskolen, samtidig med at elevernes faglighed skulle løftes og trivslen fastholdes. Det er dog langt fra alle børn, der er i trivsel, viser analysen fra Børns Vilkår. Børns Vilkår anbefaler derfor følgende:

Alle børn har ret til at være en del af fællesskab

Skolen skal tilpasses børnene og ikke omvendt.

Derfor skal det sikres, at skolerne har kompetencer og rammer til at skabe skoletrivsel og trygge fællesskaber, hvor alle børn deltager ligeværdigt i undervisningen og skolens sociale liv.

Tal om inkluderende læringsmiljøer i stedet for inklusionsbørn

Den måde, de professionelle taler om barnet på, kan være med til at stigmatisere og ekskludere barnet. Derfor skal fokus være på udvikling af inkluderende læringsmiljøer og ikke inklusion af enkelte børn eller grupper af børn.

Alle børn har ret til en helhedsorienteret indsats

Der skal gøres op med indsatser, der kun retter sig mod individet. Derfor skal det sikres, at blikket rettes mod de sociale og faglige fællesskaber og sammenhænge, som barnet er den del af.

Alle børn har ret til det rigtige skoletilbud

Skolerne skal have mulighed for tidligt og systematisk at handle på mistrivsel i skolen. Lærere og pædagoger må ikke stå alene med opgaven.

Derfor skal kommunerne sikre, at skolerne har adgang til konkret rådgivning på opgaven, og at det tværfaglige samarbejde med både de sociale myndigheder og sundhedsmyndigheder styrkes.

Alle børn har ret til faglig udvikling

Alle børn uanset behov skal tilbydes den støtte og inspiration, de har brug for. Derfor skal børnene inddrages, så lærerne kan skabe meningsfuld undervisning for det enkelte barn.

Alle børn har ret til at blive set og hørt

Skolen skal sikre, at alle børn har gode relationer til de professionelle voksne, de er sammen med i mange timer hver dag.

Det skal gøres ved målrettet arbejde med de professionelles relations- og inddragelseskompetencer både i uddannelsen og i løbende opkvalificering.

Børn med særlige behov

I dette analysenotat benyttes begrebet ”børn med særlige behov”, som her dækker over børn, som selv har angivet, om de har en eller flere psykiatriske diagnoser.

Børnene går alle i et alment skoletilbud og er i undersøgelsen blevet stillet spørgsmålet: ”Nogle børn har en sygdom, et fysisk handicap eller det, man kalder en diagnose. Har du …?”. Børnene kunne angive flere svar.

Dette notat omhandler børn, der har angivet mindst en af følgende kategorier: ADHD/ADD, Angst, Autisme, Depression, OCD. Børn med særlige behov udgør 9 pct. af de samlede besvarelser i undersøgelsen svarende til 243 børn.

Kort om undersøgelsen

Børns Vilkår gennemførte i foråret 2021 en spørgeskemaundersøgelse om skoletrivsel blandt 2.672 børn. Undersøgelsens resultater er repræsentative på køn, klassetrin, herkomst og region for skoleelever i 4. og 7. klasse i Danmark. Undersøgelsen belyser, hvordan børn i Danmark trives socialt og fagligt i skolen.

Undersøgelsen er lavet som en del af et partnerskab med fokus på skolefravær mellem Egmont Fonden og Børns Vilkår.

Børn har ret til en god skolegang

Børnekonventionen, artikel 29 (1a):
1. Deltagerstaterne er enige om, at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at:
(a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud.

Ifølge Institut for menneskerettigheder er retten til en grundlæggende uddannelse en fundamental menneskeret for børn. Børn med handicap har ret til at blive undervist i et inkluderende undervisningsmiljø – de har ikke blot ret til uddannelse, men også til inklusion (Institut for menneskerettigheder 2017:7).

Temasider om skolefravær

Er du forælder til et barn med skolefravær? På vores temasider om skolefravær præsenterer vi viden set fra børn og unges perspektiv, og vi kommer med råd og vejledning til dig som forælder. Læs mere her, hvis dit barn ikke kommer i skole eller viser tegn på mistrivsel i skolen og begyndende skolefravær.

Læs mere