Mobning og trivsel

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Hvad er mobning?

Børns Vilkårs mobbeforståelse lægger sig op ad den nyeste forskning på områdetForskningen viser, at mobning ikke handler om det enkelte barn, men om de mønstre, der kan opstå i utrygge fællesskaber. Mobning handler ikke om onde børn – men om onde mønstre.

Er du forælder? Så har vi samlet en række gode råd her

Læs mere her

Digital mobning

Sociale medier udgør en vigtig del af danske børn og unges sociale liv, og digital mobning kan derfor ikke adskilles fra fysisk mobning. Når der foregår mobning, sker det altså oftest på tværs af fysiske og digitale rum. Herunder er nogle af forhold, der er særlige for digital mobning, og som kan være med til at forstærke mobningens mekanismer og konsekvenser.

På sociale medier kan man ikke styre, hvem der ser med. Hvis man er udsat for digital mobning eller digitale krænkelser, fx hadbeskeder eller deling af private oplysninger eller billeder, kan det faktum, at man ikke ved hvem eller hvor mange, der kigger med, være både utrygt, ydmygende og traumatiserende.

Digital mobning er hævet over tid og rum. For dem, der bliver mobbet betyder det, at de potentielt kan blive udsat for mobning døgnet rundt, og derfor aldrig har fri. Selvom man slukker sin telefon, eller fjerner en app, kan beskederne stadig tikke ind.

Når mennesker kommunikerer med hinanden i digitale rum, er der tale om ansigtsløs kommunikation. Det betyder blandt andet, at man aldrig kan være sikker på, hvem eller hvor mange, der er involveret i afsendelsen af en besked eller oprettelsen af en gruppe. Man har også mulighed for at oprette profiler med dæknavne. For den, der bliver mobbet kan det føles meget ubehageligt ikke at vide, hvor eller hvem mobningen kommer fra.

Den ansigtsløse kommunikation gør, at tonen kan blive hård, fordi man ikke kan se modtagerens reaktion. Man kan ikke se hinanden eller høre hinandens toneleje, og derfor kan modtageren heller ikke se, hvad der er for sjov, og hvad der er alvor. Det er altså også nemmere at misforstå hinanden digitalt.

Mobning er ikke kun lig med synlig eksklusion eller nedværdigende ord og handlinger. Mobning kan også foregå mere subtilt, og det kan være svært at få øje på. Det kan fx være, at en elev konsekvent bliver forbigået, når der bliver uddelt likes, kommentarer eller tags på et socialt medie. Eller at en elev ikke inviteres med i spil og grupper. Samtidig har voksne ofte ikke adgang til de fora, hvor børn og unge skriver eller spiller sammen, og digital mobning kan derfor eskalere på kort tid.

Særlige forhold ved digital mobning

Jette Kofoed forsker i digital mobning ved Aarhus Universitet, og har som en del af EXbus-projektet bl.a. forsket i hvordan sociale medier og mobiltelefoner blander sig i mobbepraksisser blandt børn i skolen. I videoen kan du høre hende fortælle, hvilke særlige mekanismer der kendetegner digital mobning.

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Hvad er en antimobbestrategi?

Antimobbestrategi og klageinstans

Fra april 2017 blev det lovpligtigt for alle skoler i Danmark at have en offentlig tilgængelig og beskrevet antimobbestrategi. Antimobbestrategien er til for at sikre, at alle medarbejdere på en skole ved, hvad de skal gøre for at beskytte børn mod mobning. Antimobbestrategien skal også omfatte en strategi mod digital mobning.

Læs mere her
Tilmeld dig vores faglige nyhedsbrev

Brug for faglige input?

Arbejder du med børn og unge som underviser, pædagog, institutionsleder, socialrådgiver eller lignende? Vil du gerne inspireres med gode artikler, nyeste viden om børn og unges trivsel, inviteres til arrangementer og løbende opdateres med gratis undervisningsmateriale? Så tilmeld dig Børns Vilkårs nyhedsbrev for fagpersoner.

Tilmeld dig her