Oversigt over indhold
Om undervisningsmaterialet
Forventningspresset på børn og unge i dag er stort. Børn og unge presses fra forældre, fra skolen, fra kammerater, i fritiden og i det digitale liv. Og for nogle børn og unge kan presset føre til stress.
I undervisningsmaterialerne ‘Undersøg unges pres og stress’ til samfundsfag og matematik arbejder eleverne med de to begreber pres og stress. Pres dækker over en række forskellige påvirkninger, som unge kan være udsat for fra skolen, forældre, sociale medier osv. Stress er den reaktion, der kan komme, hvis mængden af pres overstiger de ressourcer, man har til at håndtere det.
I undervisningsmaterialerne får eleverne indsigt i, hvad det er, der presser og stresser børn og unge i dag, og eleverne udvikler handlekompetencer ift. at modvirke pres og stress hos sig selv og andre. Undervisningsmaterialerne er bygget op omkring øvelser, videoer, podcast, cases og statistik.
Pres og stress blandt børn og unge
FAQ
Helt overordnet betyder stress belastning. Der findes i dag ikke en entydig definition af stress, men der er bred enighed om, at stress er biologisk, psykologisk og socialt influeret. Når man undersøger stress, skal man derfor være opmærksom på, at der er mange faktorer, der kan spille ind, og at det kan være forskelligt fra menneske til menneske, hvad der stresser, og hvordan det viser sig.
Som mennesker forsøger vi at tilpasse os de omstændigheder, vi er i. Dét, at tilpasse sig, er en proces, der kræver energi, og symptomer på stress kan opstå, hvis vi oplever, at vi ikke har de ressourcer, der skal til for at imødekomme de krav og udfordringer, vi står overfor. Derfor er stress en naturlig reaktion på overbelastning, som vi alle kan opleve.
Præstationspres er et udtryk, der bruges til at beskrive det pres på unge, som mange oplever i dag. Noget tyder på, at unge i dag er rigtig gode til at tilpasse sig. Samtidig oplever mange unge et pres, der kommer af høje forventninger og krav om at klare sig godt fra både samfundet, måske fra familie og venner og ja, måske endda fra dem selv.
Nogle unge oplever, at de konstant skal være den bedste udgave af sig selv. De internaliserer dermed disse krav og forventninger, og hvis de ikke lykkedes, er det dem selv, der er noget galt med. De skal være aktive, specielle og ”på” – de skal have en plan for – og med deres liv og leve 100 % op til alting, samtidig med at de vurderer sig selv og hinanden ud fra præstationer.
Ja, børn og unge kan sagtens opleve stress. Det er vigtigt at forstå, at stress hos børn og unge ikke er en sygdom på lige fod med f.eks. halsbetændelse eller forkølelse. Snarere viser stress sig som en naturlig reaktion eller et symptom på nogle belastende omstændigheder, f.eks. en pludselig livsbegivenhed i familien der ændrer alting eller en oplevelse af en for travl hverdag hen over for lang tid.
Samtidig tyder det på, at det, der stresser unge, og unges reaktioner på stress, er anderledes end stress hos børn og ældre voksne, måske fordi ungdomstiden er særligt forbundet med udvikling af selvforståelsen, og mange oplever en større sårbarhed i denne livsperiode.
Helt overordnet kan symptomer på stress hos børn og unge vise sig både kropsligt, psykisk og adfærdsmæssigt. Selvom tegnene på stress kan variere fra barn til barn og fra ung til ung, er der nogle tegn, der tit går igen.
De fysiske symptomer på stress er ofte hovedpine, mavepine, hjertebanken, ændret appetit, uro i kroppen, at barnet/den unge oftere bliver syg. De psykiske tegn viser sig ofte ved ændret humør f.eks. at være mere ked af det, sårbar, træt eller irritabel, manglende humoristisk sans, mange tanker, sværere ved at koncentrere sig og huske, mere ængstelig og bekymret.
Adfærdsmæssige tegn på stress hos børn og unge viser sig ofte som:
- søvnproblemer
- uoplagthed
- aggression
- ubeslutsomhed
- hurtig vejrtrækning
- nedsat præstationsevne
- øget sygefravær
- større forbrug af stimulanser
Der er ikke konsensus på området i forhold til, hvornår man taler om hhv. langvarig eller kortvarig stress hos børn og unge, da stress ikke bliver betragtet som en sygdom. Normalt taler man om kronisk sygdom, hvis det har varet i mere end 6 måneder. Ved stress er det ofte sådan, at man taler om længerevarende stress, hvis der har vist sig symptomer gennem de sidste uger eller måned.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kortvarig stress er helt i orden, og noget vi sagtens kan klare, f.eks. en deadline på en opgave, men det er vigtigt, at vi efter en travl eller presset tid har mulighed for at restituere, så vi er klar til næste gang.
Det kan have mange forskellige konsekvenser for børn og unge at opleve længevarende stress. Det er derfor ikke så enkelt med en kort, endelig facitliste. Nogle af konsekvenserne viser sig med det samme, mens andre kan række langt ind i voksenlivet. Det kan f.eks. handle om, at læringsmulighederne i skolen/på uddannelsen bliver forringet under stress, fordi man måske er træt og har svært ved at huske og koncentrere sig, som igen kan påvirke den enkeltes fremtidige muligheder for videreuddannelse og job i voksenlivet.
Noget tyder altså på, at stress hos børn og unge påvirker præstationsevnen, og samtidig at stress i ungdomstiden øger risikoen for stress i voksenlivet. Også vigtige og betydningsfulde relationer til familie, legekammerater og venner kan påvirkes negativt af stress. Barnet/den unge med stress kan opleve mindre overskud, ændret humør, træthed m.m., og måske at det er svært at fortælle andre, hvordan man har det. Dette kan resultere i, at de trækker sig fra deres sociale liv, bliver mere ensomme og isolerede, at deres selvopfattelse påvirkes, og at de oplever, at de ikke er gode nok eller er lykkedes som mennesker.
Der er forskellige ting, der kan forebygge og hjælpe børn og unge der oplever stress og præstationspres. Det kan være en stor hjælp at få viden om stress, og hvordan det kan opleves. Ligesom det kan være meget hjælpsomt at dele sine oplevelser med ligesindede eller oprigtigt interesserede voksne.
At få hjælp og støtte til i dagligdagen at tage pauser, få skabt ro og få lov til ikke at skulle noget, virker for mange også forebyggende og stressreducerende, ligesom dét at få overblik over og prioriteret sine opgaver kan være en stor hjælp. Derudover virker sund kost, god søvn og motion også forebyggende.
