Introduktion

Her på siden kan du som lærer finde nyttig baggrundsviden om pres og stress blandt børn og unge, som du kan bruge når du skal gennemføre et af de to undervisningsforløb:

  • Undersøg unges pres og stress med samfundsfaglig metode (samfundsfag)
  • Undersøg unges pres og stress med statistisk analyse (matematik)

Du kan også finde nyttige didaktiske greb til at facilitere dialogen om pres og stress, som kan være et følsomt emne for unge.

Oversigt over indhold

Vis mere +

Pres og stress blandt børn og unge

Børn og unges stemmer

Undervisningsmaterialerne tager udgangspunkt i data fra BørneTelefonen, samt en større undersøgelse af pres og stress blandt elever i 6. og 9. klasse. Det er derfor børn og unges egne fortællinger, der er omdrejningspunktet for undervisningsmaterialerne. Vi håber på, at eleverne oplever sig spejlet og motiveret for at tale om, hvad vi i fællesskab kan gøre for at mindske presset på børn og unge.

Udover at få præsenteret nuancerede fortællinger om det at være ung og opleve pres og stress, får eleverne også viden og kompetencer inden for færdigheds- og vidensområderne socialisering, kultur, undersøgelsesmetoder og statistik (i samfundsfag) samt statistik, repræsentation og symbolbehandling (i matematik).

Stressarenaerne

Pædagogisk didaktisk vejledning til et sårbart emne

Undervisningsmaterialerne lægger ikke op til at eleverne skal tale om deres egne oplevelser af pres og/eller stress. Undervisning, hvor vi sidder mange sammen, er ikke altid det bedste sted at fortælle om sine private oplevelser, men det kan være vigtigt at dele dem med en voksen bagefter. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre forskellen på de historier, vi arbejder med i undervisningen, og de private historier vi kommer i tanke om, og som er vigtige at have mulighed for at tale om og få hjælp til i en anden sammenhæng uden for undervisningsrummet.

Det er vigtigt at tale om stress, som en stressfølelse, der kan ramme én, men som også kan gå væk igen, og undlade at tale om stress som en del af personligheden f.eks. ved at sige ’Du er stresset.’

Stress hænger sammen med de fællesskaber, eleven er en del af, og fællesskaber kan både være en belastende og en beskyttende faktor. Når vi vender blikket mod fællesskabet, og finder løsninger i relation til alt dét, der ligger udenfor eleven, hjælper det eleven med at finde svar andre steder end inde i sig selv.

Greb til at håndtere personlige fortællinger om pres og stress

Herunder har vi kortlagt greb til at håndtere personlige fortællinger om pres og stress:

  • Indled undervisningen med at opfordre til, at man ikke taler om sig selv. Det bedste sted at fortælle om sine personlige oplevelser, er i en samtale med en voksen, eleven er tryg ved uden for en undervisningssituation.
  • Hvis en elev fortæller om egne oplevelser med pres og stress: Luk ikke yderligere op for emnet med afsæt i eleven, men anerkend det, eleven fortæller og luk så roligt ned. Man kan f.eks. bruge følgende formuleringer: ”Det lyder ikke rart, det vil jeg gerne høre mere om efter undervisningen, er det okay?”.
  • Tag et rettighedsperspektiv fremfor et problematiserende perspektiv. Sæt fokus på, hvad børn og unges rettigheder er. Eks. Alle børn og unge har ret til medbestemmelse, og ret til at have det godt.
  • Sæt fokus på, hvad man kan gøre, og hvordan kan man handle. Hvordan kan eleverne både hjælpe sig selv og hjælpe andre?

FAQ

Helt overordnet betyder stress belastning. Der findes i dag ikke en entydig definition af stress, men der er bred enighed om, at stress er biologisk, psykologisk og socialt influeret. Når man undersøger stress, skal man derfor være opmærksom på, at der er mange faktorer, der kan spille ind, og at det kan være forskelligt fra menneske til menneske, hvad der stresser, og hvordan det viser sig.

Som mennesker forsøger vi at tilpasse os de omstændigheder, vi er i. Dét, at tilpasse sig, er en proces, der kræver energi, og symptomer på stress kan opstå, hvis vi oplever, at vi ikke har de ressourcer, der skal til for at imødekomme de krav og udfordringer, vi står overfor. Derfor er stress en naturlig reaktion på overbelastning, som vi alle kan opleve.

Præstationspres er et udtryk, der bruges til at beskrive det pres, som mange unge oplever i dag. Noget tyder på, at unge i dag er rigtig gode til at tilpasse sig. Samtidig oplever mange unge et pres, der kommer af høje forventninger og krav om at klare sig godt fra både samfundet, måske fra familie og venner og ja, måske endda fra dem selv.

Nogle unge oplever, at de konstant skal være den bedste udgave af sig selv. De internaliserer dermed disse krav og forventninger, og hvis de ikke lykkedes, er det dem selv, der er noget galt med. De skal være aktive, specielle og ”på” – de skal have en plan for – og med deres liv og leve 100 % op til alting, samtidig med at de vurderer sig selv og hinanden ud fra præstationer.

Ja, børn og unge kan sagtens opleve stress. Det er vigtigt at forstå, at stress ikke er en sygdom på lige fod med f.eks. halsbetændelse eller forkølelse. Snarere viser stress sig som en naturlig reaktion eller et symptom på nogle belastende omstændigheder, f.eks. en pludselig livsbegivenhed i familien der ændrer alting eller en oplevelse af en for travl hverdag hen over for lang tid.

Samtidig tyder det på, at det, der stresser unge, og deres reaktioner på stress, er anderledes end hos børn og ældre voksne, måske fordi ungdomstiden er særligt forbundet med udvikling af selvforståelsen, og mange oplever en større sårbarhed i denne livsperiode.

 

Helt overordnet kan tegnene på stress hos børn og unge vise sig både kropsligt, psykisk og adfærdsmæssigt. Selvom tegnene på stress kan variere fra barn til barn og fra ung til ung, er der nogle tegn, der tit går igen.

De fysiske tegn er ofte hovedpine, mavepine, hjertebanken, ændret appetit, uro i kroppen, at barnet/den unge oftere bliver syg. De psykiske tegn viser sig ofte ved ændret humør f.eks. at være mere ked af det, sårbar, træt eller irritabel, manglende humoristisk sans, mange tanker, sværere ved at koncentrere sig og huske, mere ængstelig og bekymret.

Adfærdsmæssige tegn viser sig ofte som:

  • søvnproblemer
  • uoplagthed
  • aggression
  • ubeslutsomhed
  • hurtig vejrtrækning
  • nedsat præstationsevne
  • øget sygefravær
  • større forbrug af stimulanser

Der er ikke konsensus på området i forhold til, hvornår man taler om hhv. langvarig eller kortvarig stress, da stress ikke bliver betragtet som en sygdom. Normalt taler man om kronisk sygdom, hvis det har varet i mere end 6 måneder. Ved stress er det ofte sådan, at man taler om længerevarende stress, hvis der har vist sig symptomer gennem de sidste uger eller måned.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kortvarig stress er helt i orden, og noget vi sagtens kan klare, f.eks. en deadline på en opgave, men det er vigtigt, at vi efter en travl eller presset tid har mulighed for at restituere, så vi er klar til næste gang.

Det kan have mange forskellige konsekvenser for børn og unge at opleve længevarende stress. Det er derfor ikke så enkelt med en kort, endelig facitliste. Nogle af konsekvenserne viser sig med det samme, mens andre kan række langt ind i voksenlivet. Det kan f.eks. handle om, at læringsmulighederne i skolen/på uddannelsen bliver forringet under stress, fordi man måske er træt og har svært ved at huske og koncentrere sig, som igen kan kan påvirke den enkeltes fremtidige muligheder for videreuddannelse og job i voksenlivet.

Noget tyder altså på, at stress påvirker præstationsevnen, og samtidig at stress i ungdomstiden øger risikoen for stress i voksenlivet. Også vigtige og betydningsfulde relationer til familie, legekammerater og venner kan påvirkes negativt af stress. Barnet/den unge kan opleve mindre overskud, ændret humør, træthed m.m., og måske at det er svært at fortælle andre, hvordan man har det. Dette kan resultere i, at de trækker sig fra deres sociale liv, bliver mere ensomme og isolerede, at deres selvopfattelse påvirkes, og at de oplever, at de ikke er gode nok eller er lykkedes som mennesker.

Der er forskellige ting, der kan forebygge og hjælpe børn og unge der oplever stress og præstationspres. Det kan være en stor hjælp at få viden om stress, og hvordan det kan opleves. Ligesom det kan være meget hjælpsomt at dele sine oplevelser med ligesindede eller oprigtigt interesserede voksne.

At få hjælp og støtte til i dagligdagen at tage pauser, få skabt ro og få lov til ikke at skulle noget, virker for mange også forebyggende og stressreducerende, ligesom dét at få overblik over og prioriteret sine opgaver kan være en stor hjælp. Derudover virker sund kost, god søvn og motion også forebyggende.

Rapporter fra Børns Vilkår