For de fleste børn og unge danner skolen ikke kun ramme om læring, dannelse og udvikling men også om stærke venskaber og mange positive oplevelser gennem det meste af barndommen. Men skolen er også et sted, hvor børn og unge oplever krav og forventninger om progression og præstation. Et pres om præstation, som for nogle føles uoverskueligt stort.

Derfor har Børns Vilkår og TrygFonden udgivet endnu en rapport om pres og stress – her med særligt fokus på det børn og unge fortæller om pres og stress i skolen.

 

”Jeg føler egentlig ikke rigtig, at der er noget tidspunkt, hvor jeg ikke skal præstere”

Sådan siger en dreng i 6.klasse. Vi har undersøgt, hvilke faktorer der bidrager til, at børn og unge føler sig pressede, og hvordan presset i skolen kan mindskes.

Læs rapporten

Vores anbefalinger

  • At mindske pres og stress er et fælles ansvar
  • Flyt fokus fra præstation til læringsprocesser og dannelse
  • Alle skoler skal sikre, at eleverne inddrages i arbejdet med skolens undervisningsmiljø
  • Læreruddannelsen bør have et større fokus på relationskompetence

En presset skolehverdag

Børn og unge oplever pres fra mange kanter. Men når vi spørger dem, hvad der presser dem, svarer en stor del, at skolen lægger et særligt pres på dem.

54 pct. af pigerne og 33 pct. af drengene i 9. klasse føler sig tit eller altid pressede af det skolearbejde, de skal lave både i skolen og derhjemme. I 6. klasse oplever færre et pres fra skolearbejdet. Her føler 22 pct. af drengene og 28 pct. af pigerne sig tit eller altid pressede.

For skoleeleverne i 6. klasse er der ikke stor forskel på, hvor stor en andel af drengene og pigerne, der føler sig pressede af skolearbejde. Men blandt pigerne i 9. klasse er der næsten dobbelt så mange piger som i 6. klasse, som føler sig pressede af skolearbejde. Der ses også en større andel blandt drengene i 9. klasse sammenlignet med drenge i 6. klasse, men ikke i samme omfang som for pigerne.

En fortælling, som, vi hørte igen i flere interviews, er, at piger er mere pressede og i højere grad er påvirket af perfekthedskultur, og at drenge er mere afslappede og ”ligeglade”.

61 pct. af skoleeleverne i 6. og 9. klasse svarer, at de altid eller for det meste har lyst til at gå i skole. Men der er desværre en gruppe af børn og unge, som sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Det gælder for hver syvende – 14 pct. – af de 1.820 skoleelever i 6. og 9. klasse, mens 25 pct. nogle gange har lyst til at gå i skole.

 

Blandt de skoleelever, der tit eller altid føler sig pressede af skolearbejde, angiver 25 pct., at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Det samme gælder for 7 pct. blandt skoleelever, der sjældent eller aldrig føler sig pressede.

Størstedelen af skoleeleverne i undersøgelsen er i mindre grad eller slet ikke bekymret for at skuffe deres forældre, hvis de ikke klarer sig fagligt godt i skolen. Tilbage står dog ca. en tredjedel af skoleeleverne i 6. og 9. klasse, som bekymrer sig om, hvorvidt de vil skuffe deres forældre på grund af deres faglige præstationer.

Figur 1. Skoleelevers pres over skolearbejde fordelt på køn og klasse

Figur 3. Andelen af skoleelever, der føler et pres over skolearbejde, som ofte eller hele tiden har følt sig stressede den seneste måned

Det trygge klassemiljø

Spørgeskemaundersøgelsen blandt 1.820 skoleelever i 6. og 9. klasse tegner et billede af den danske grundskole som et sted, hvor mange er utrygge ved at fejle og ikke føler sig accepteret. Her spiller venskabs- og lærerrelationer en særlig rolle.

Flere end hver tredje skoleelev i 6. og 9. klasse føler sig i mindre grad eller slet ikke tryg ved at fejle eller sige noget forkert i timerne. Særligt høj er andelen blandt pigerne, hvor 42 pct. i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved at fejle, mens det samme gælder for 32 pct. af drengene i 6. og 9. klasse.

Både drenge og piger er enige om, at piger i højere grad end drenge er bange for at fejle. Begrundelserne lyder som regel på:

At piger:

  • ’tager tingene mere ind’
  • ’vil gerne være perfekte’

Hvor drengene:

  • er ’mere ligeglade’
  • ’ikke tager tingene ind’
  • i højere grad ’griner af det, når de laver fejl’.

Pigerne fortæller om en kultur, hvor der bliver stillet store krav til pigerne og ingen til drengene, men de fortæller også om en kultur, hvor der ingen positive forventninger er til drengene, og at de dermed er fastlåst i rollen som dem, der klarer sig dårligt i skolen i denne klasse. De fortæller også om, hvordan drengene lægger et pres på hinanden om ikke at gå for højt op i skolearbejde.

Når man ser på, hvilken betydning venskabsrelationer har for, hvor trygge eleverne er ved at lave fejl i klassen, er der en sammenhæng: Jo flere venner eller vennegrupper skoleeleven har, desto tryggere føler de sig ved at lave fejl.

Blandt de skoleelever fra undersøgelsen, der helt eller delvist er uenige i, at deres klassekammerater er venlige og hjælpsomme, føler 44 pct. et pres over skolearbejdet. Til sammenligning er det 30 pct. af dem, der er delvist enige eller helt enige i, at de fleste i deres klasse er venlige og hjælpsomme, der tit eller altid er pressede af skolearbejde.

30 pct. af drenge og 42 pct. af piger i 9. klasse oplever, at der i nogen eller høj grad er konkurrence om at være fagligt dygtig i skolen. I 6. klasse er tallene lavere, om end 19 pct. af drenge og 25 pct. af piger oplever, at der er konkurrence om at være fagligt dygtig. Konkurrence er ikke nødvendigvis en dårlig ting og kan for nogle være en motiverende faktor. Dog viser undersøgelsen en stærk sammenhæng mellem de skoleelever, der oplever, at der i nogen eller høj grad er konkurrence om at være fagligt dygtig, og dem, der tit eller altid føler sig pressede over skolearbejde.

84 pct. af de børn og unge, hvis forældre tit eller altid interesserer sig for dem, føler sig i nogen eller høj grad accepteret i klassen, hvor det for børn og unge, der føler, at deres forældre kun en gang imellem, sjældent eller aldrig interesserer sig for dem, er mellem 55 og 57 pct., der føler sig accepteret i klassen.

Figur 13. Andelen af skoleelever, der i mindre grad ellerslet ikke føler sig trygge ved at lave fejl i klassen fordelt på omfanget af venskaber i klassen

Bekymringer om fremtiden

Fremtiden kan for mange børn og unge være forbundet med stor usikkerhed og mange bekymringer. Fra BørneTelefonen ved vi, at mange forestiller sig, at det ’at blive til noget’ kræver topkarakterer, og det skaber et stort pres.

Hvis man ikke bliver vurderet uddannelsesparat, kan det for det enkelte barn opleves som et stort nederlag og føre til en bekymring for, om man overhovedet kan blive til noget. På BørneTelefonen hører vi fra børn og unge, som føler, at man bliver frataget billetten til det gode voksenliv, hvis man bliver erklæret ikke-uddannelsesparat.

”Det her er særligt vigtigt at huske til eksamen” er en sætning, som de unge i 9. klasse fortæller, at de ofte hører i undervisningen. For dem, der føler et pres over eksamen og karakterer, føles dette som en konstant påmindelse om, at de skal præstere.

 

51 pct. af drenge og 72 pct. af piger i 9. klasse angiver, at de i høj eller nogen grad føler et stort pres, når de tænker på de valg, der venter dem i fremtiden med hensyn til uddannelse. Blandt skoleelever i 9. klasse, der føler et stort pres, når de tænker på de valg, der venter dem i fremtiden med hensyn til uddannelse, oplever 62 pct. ugentlige symptomer på mistrivsel.

Langt størstedelen af skoleeleverne i både 6. og 9. klasse, som medvirker i spørgeskemaundersøgelsen, har forventning om at få en høj (47 pct.) eller middel livstilfredshed (44 pct.) som voksne. Men der er også en lille gruppe, som ser sort på fremtiden. Det drejer sig om ca. 9 pct., som angiver, at de forventer at få en lav livstilfredshed som voksen – altså ca. hver 10. elev i 9. klasse.

Figur 25. Unge i 9. klasse, der i nogen eller høj grad føler et stort pres, når de tænker på de valg, der venter dem i fremtiden med hensyn til uddannelse

Andre udgivelser om pres og stress

Få den nyeste viden om temaer, der præger børns hverdag og trivsel