
Konflikter og skældud
Livet med små børn kan være fyldt med store og små konflikter. Ofte kan man opleve, at ens barn slet ikke vil det, man selv har planer om. Det lille barns store følelsesudbrud kan være svære at forstå og kan vække frustration hos enhver forælder.
Ingen forældre kan undgå at blive pressede, men man kan øve sig i, hvordan man håndterer de pressede situationer – bl.a. ved at gøre sig selv bevidst om, hvorfor man reagerer som man gør.
I artiklerne på denne side kan du finde viden, råd og vejledning til, hvordan du kan håndtere hverdagens store og små kriser.
Film om konflikter
Mere om konflikter og skældud
Derfor virker skældud ikke
Mange forældre har oplevet at stå i pressede situationer, hvor de er kommet til at skælde deres barn ud. På kort sigt kan det se ud til at fungere: Dit barn gør formodentlig, som du siger i øjeblikket. Men børn lærer ikke noget af at få skældud.
Timeouts
Livet med småbørn kan på mange måder teste en forælders tålmodighed, og der kan være rigtig mange grunde til, at man har lyst til at give sit barn en timeout. Men en timeout lærer kun barnet, at det har gjort noget forkert – ikke hvad det skal gøre næste gang.
Ulvetime
Mange forældre kan nikke genkendende til, at timerne, fra afhentning og til aftensmaden er på bordet, nogle gange kan være noget kaotiske. Nogle gange kan det resultere i, at dit barn bliver lidt ekstra irritabel og klyngende eller ked af det.
Sådan reparerer du efter skældud
Mange forældre har oplevet at blive så pressede og frustrerede, at de er kommet til at skælde deres børn ud. Det er måske også sket for dig, og derfor kender du sikkert også til den følelse af skam, der kan opstå, når man ikke har løst en situation på en hensigtsmæssig måde.
Sådan undgår du at skælde ud
Du er ikke den eneste, der nogle gange mærker, at du er ved at buldre over af irritation, når dit barn kaster med maden eller ikke vil have flyverdragt på. Når man bliver fyldt op af frustration, er der ikke så langt til at forfalde til skældud – især hvis man i forvejen er presset.
Ønsker du personlig rådgivning?
ForældreTelefonen
Har du spørgsmål til opdragelse, trivsel, dagtilbud, forældrerollen eller andet?
På Børns Vilkårs ForældreTelefonen kan du få gratis, anonym, børnefaglig rådgivning om stort og småt, der handler om børn.
Ring 35 55 55 57