Mange forældre har oplevet at stå i pressede situationer, hvor de er kommet til at skælde deres barn ud. Ofte resulterer det i et øjebliks følelse af lettelse og styrke, fordi man får afløb for sine frustrationer og får markeret sig overfor sit barn. På kort sigt kan det se ud til at fungere: Dit barn gør formodentlig, som du siger i øjeblikket. Men børn lærer ikke noget af at få skældud.

Grunden til, at dit barn gør, som du siger, hvis du råber eller skælder ud, er, at dit barn bliver styret af frygt. Frygten får i øjeblikket dit barn til at gøre, som du siger, men den skaber også utryghed. Når man er utryg, er det svært at lære noget – og derfor lærer dit barn heller ikke, hvorfor det, hun eller han gør, er forkert.

Forældre, der skælder meget ud og råber ad deres børn, kan med tiden miste deres barns tillid og fremstå svage i deres børns øjne. Det er noget af det samme, der er på spil, når voksne får skældud af andre voksne: De fleste af os vil heller ikke have tillid til et menneske, der skælder meget ud. Hvis chefen skældte ud hver gang, vi trådte ved siden af, ville mange ikke have så meget lyst til at lære fra ham eller hende. De fleste ville blive mere motiveret af, at chefen var nysgerrig på, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, og derefter guidede os til, hvordan vi skulle gøre tingene anderledes.

Din virkelige styrke som forælder ligger i at vise forståelse og håndtere problemerne på en måde, der skaber tillid og nærhed.

Når du bevarer roen, overblikket og interessen for at forstå dit barn – også når dit barn reagerer med store følelser og protest, og du er ved at gå ud af dit gode skind. Så viser du nemlig, at dit barn trygt kan lytte til dig og have tillid til, at du kan hjælpe, når det hele koger over. Og det er lige præcis det, dit barn har brug for.

Når du sætter dig i dit barns sted og viser interesse for, hvad hun eller han oplever og føler, kan du hjælpe dit barn med at forstå sine følelser og finde ro, accept og tryghed i situationen – også selvom dit barns ønsker måske ikke kan eller skal imødekommes lige nu.

På længere sigt lærer dit barn ikke blot at forstå sig selv, men også at forstå, hvad du ønsker og tænker samtidig med, at dit barn lærer at kunne berolige sig selv, når svære følelser opstår. Og lige dét er en af de vigtigste evner for dit barn at lære at mestre – både i relationen til sig selv og andre.

“Mit barn skal lære, at hun ikke skal kaste mad på gulvet”

1. Når man skal lære sit barn, at hun fx ikke skal kaste mad på gulvet, når I spiser, så er første skridt, at man prøver at forstå, hvorfor hun gør, som hun gør. Er det fordi, det ser sjovt ud, når maden lander på gulvet? Prøver hun fx at få din opmærksomhed, fordi det hele lige er gået lidt stærkt, inden I satte jer til bordet? Det er vigtigt at huske på, at dit barn aldrig gør noget bare for at irritere dig.
2. Anerkend, at dit barn har en grund til at gøre, som hun gør. Derfor start med at sige: ”Jeg kan godt se, at du synes, det er sjovt at kaste med maden.”
3. Fortæl herefter dit barn, hvad han eller hun skal stoppe med: ”…men jeg vil ikke have, at du kaster maden på gulvet.”
4. Gentag din besked på en rolig, men fast måde, hvis dit barn ikke stopper i første omgang. Små børn har ikke udviklet evne til at stoppe sig selv, når noget er sjovt eller rart. Derfor vil børn ofte have brug for, at du hjælper med at finde et alternativ. Det kan du fx gøre ved at sætte ham eller hende ned på gulvet og med en rolig stemme sige: ”Jeg tror, du prøver at fortælle mig, at du er færdig med at spise. Se her, du kan lege med bilerne i stedet for.”
5. Det kan også være, at dit barn kaster maden på gulvet, fordi det har brug for kontakt fra dig. Hvis det er tilfældet, kan du prøve at skabe en god kontakt om noget andet, som du selv er okay med. Det kan fx være at lave et sjovt ansigt eller lave flyvemaskine med maden på gaflen. På den måde giver du barnet et alternativ.