Træk vejret dybt og giv dig selv et øjeblik til at tænke over:
Dit barns reaktion: Hvorfor gør mit barn som det gør? Hvad prøver mit barn at fortælle mig?
Husk på, at børn aldrig reagerer bare for at være på tværs.
Din egen reaktion: Hvorfor reagerer jeg selv, som jeg gør? Er jeg særligt stresset? Er der noget, der gør, at jeg hurtigere bliver irriteret? Dine følelser er noget af det, der smitter allermest af på dit barn – derfor er det vigtigt, at du først og fremmest forsøger at tage hånd om dem. Din reaktion handler tit mere om dig selv end om dit barn.
Børn, der er overvældet af store følelser som f.eks. vrede eller akut ked af det-hed har brug for den voksnes ro for selv at blive rolig. Prøv at tælle til ti eller tænk på, hvad du ville have gjort, hvis du ikke var vred. Hvis du kan mærke, at du slet ikke kan få ro på dig selv, så bed – hvis det er muligt – din partner eller en anden voksen om at tage over, så du kan gå lidt væk fra dit barn.
Når du selv har ro på, så sæt dig i øjenhøjde hos dit barn – f.eks. ved at sætte dig på hug. Når du i fysisk forstand kommer i højde med dit barn, vil dit barn hurtigere falde ned, fordi du ikke virker fysisk overlegen.
Forestil dig, hvad dit barn forsøger at fortælle med sin adfærd. Sæt ord på de intentioner, følelser og ønsker, du gætter på, at dit barn har i situationen. Vis med krop, mimik, stemmeleje og sprog, at du kan rumme, acceptere og forstå grunden til, at dit barn reagerer, som det gør. Du kan f.eks. sige: ”Jeg kan godt se, at du virkelig ikke har lyst til at have flyverdragt på, og du bliver sur og ked af det, fordi du skal. Det er koldt udenfor, og når det er koldt, skal man have flyverdragt på. Når vi kommer frem, får du den af igen.”
At sætte ord på dit barns følelser er ikke det samme som, at du skal opgive dine planer for, hvad der skal ske. Men når du viser dit barn, at du godt kan følge hans eller hendes intentioner, bliver det nemmere for dit barn at acceptere planerne – også selvom dit barn ikke umiddelbart giver udtryk for det.
Børn kan bedre forstå, hvad de skal gøre, end hvad de ikke skal gøre. Hjælp dit barn videre med positive og tydelige handlingsanvisninger fremfor at skælde ud og fokusere på det, dit barn gør forkert. I stedet for at sige: ”Nej, stop med det” så sig i stedet: ”Prøv at få din arm herind i ærmet – kom, nu skal jeg hjælpe dig”.