Timeouts til børn

Virker det?

Et middagsbord med råb, skrig og mad på gulvet. En halv togbane, der ryger gennem rummet eller en lillebror, der får et ordentligt gok i nødden. Livet med småbørn kan på mange måder teste en forælders tålmodighed, og der kan være rigtig mange grunde til, at man har lyst til at sige: ”Godt, du kommer lige herind, til du er faldet ned.” I mange tilfælde vil det også synes at virke. Men en timeout lærer kun barnet, at det har gjort noget forkert – ikke hvad det skal gøre næste gang.

Det er blot én af grundene til, at timeouts i langt de fleste tilfælde ikke en god idé.

Børn har brug for de voksnes hjælp, når de er ramt af svære følelser

En rolig og tydelig voksen er noget af det et barn har allermest brug for, når det er ramt af store følelser som fx vrede eller frustration. Hvis små børn til gengæld oplever at blive sendt væk, når deres forældre er vrede på dem, så skaber det en afstand mellem barn og forælder, hvor barnet kan blive usikker på, om dets forældre forstår det, kan lide det og vil hjælpe det.

At blive isoleret i et rum i forbindelse med en konflikt, kan gøre små børn meget stressede og utrygge. Ofte forstår børn heller ikke, hvad de har gjort galt eller skulle have gjort i stedet for. Og det er ikke særlig hjælpsomt for barnet.

Er der slet ingen tilfælde, hvor en timeout er en god idé?

Timeouts hvor et lille barn mod sin vilje skal være i et andet rum alene, imens det er meget vredt, ked af det eller ramt af andre store følelser er aldrig en god idé. I nogle tilfælde kan en ”guidet pause” dog godt give mening og være en hjælp for jer voksne til at håndtere en adfærd, der kan være svær at rumme i familien. Men det afhænger fuldstændig af, om barnet føler sig mødt og forstår, hvad det er for en adfærd, som ikke er velkommen.

Hvis dit barn fx bliver ved med at sige mange grimme ord igen og igen, eller gør andet, som I ikke kan tolerere i familien, kan du på en stille og rolig måde sige: ”Jeg kan godt høre, at du synes, det er rigtig sjovt at sige alle de grimme ord, men det vil vi ikke høre på her. Løb lige en tur ind på værelset, hvor du må sige det ligeså tosset du vil. Når du er færdig, er jeg lige her”.

Gode råd fra Børns Vilkår

Det kan være en test for enhver forælder, når børn ikke gør det, man siger, de skal, eller måske gør det stik modsatte af, hvad man beder dem om. Men det er bedre at tage andre strategier i brug, end at give et barn en timeout. Læs vores råd til at guide dit barn i konfliktsituationer her:

Stop op

Træk vejret dybt og giv dig selv et øjeblik til at tænke over: Hvorfor gør mit barn som det gør? Hvad prøver mit barn at fortælle mig? Hvad er mit barns adfærd en reaktion på? Savner mit barn nærvær? Eller føler mit barn sig ikke forstået?

Husk på, at børn aldrig reagerer bare for at være på tværs.

Få ro på dig selv

Børn, der er overvældet af store følelser som f.eks. vrede eller frustration har brug for den voksnes ro for selv at blive rolig. Prøv at tælle til ti eller tænk på, hvad du ville have gjort, hvis du ikke var vred. Hvis du kan mærke, at du slet ikke kan få ro på dig selv, så bed – hvis det er muligt – din partner eller en anden voksen om at tage over, så du kan gå lidt væk fra dit barn.

Sæt dig i øjenhøjde

Når du selv har ro på, så sæt dig i øjenhøjde hos dit barn – fx ved at sætte dig på hug. Når du i fysisk forstand kommer i højde med dit barn, vil dit barn hurtigere falde ned, fordi du ikke virker fysisk overlegen.

Sæt ord på dit barns følelser

Forestil dig, hvad dit barn forsøger at fortælle med sin adfærd. Sæt ord på de intentioner, følelser og ønsker, du gætter på, at dit barn har i situationen. Vis med krop, mimik, stemmeleje og sprog, at du kan forstå grunden til, at dit barn reagerer, som det gør. Du kan fx sige: ”Jeg kan godt se, at du bliver vred over, at lillebror tager bilen. Jeg vil ikke have, at du slår. Men jeg vil gerne hjælpe dig, så du også har noget at lege med. Kom med mig, så finder vi noget.”

Når børn (og voksne) er ramt af svære, følelser kan det være svært at lytte og se tingene fra den andens perspektiv – derfor kan det være en god idé at vente med at tale med dit barn, til I begge er faldet til ro.

Fortæl dit barn, hvad han eller hun skal gøre fremfor ikke gøre

Børn kan bedre forstå, hvad de skal gøre, end hvad de ikke skal gøre. Hjælp dit barn videre med positive og tydelige handlingsanvisninger fremfor at isolere barnet i en timeout. Du kan fx sige: ”Jeg vil gerne have, at du kommer op til bordet og sætter dig på din stol. Kom nu hjælper jeg dig lige.” Det er lettere for dit barn at forstå, end hvis du siger: ”Stop med at løbe rundt, så vi kan sætte os til at spise”.

Husk, at små børn ofte har brug for at få gentaget beskeder og hjælp til at handle på dem. Du kan fx give barnet en kærlig hånd og følge barnet til bords, hvis dit barn har brug for ekstra støtte til at gøre det, du beder om.

Jo mere forudsigelige reglerne er, jo nemmere er det at følge dem. Gentag derfor gerne de samme ting for barnet. Fx ”Mad hører til på tallerkenen”, ”Tusserne hører til på papiret” eller ”Når du har lyst til at slå din bror, skal du komme til mig.”

Mere om konflikter og skældud

Sådan reparerer du efter skældud

Mange forældre har oplevet at blive så pressede og frustrerede, at de er kommet til at skælde deres børn ud. Det er måske også sket for dig, og derfor kender du sikkert også til den følelse af skam, der kan opstå, når man ikke har løst en situation på en hensigtsmæssig måde.

Læs mere

Sådan undgår du at skælde ud

Du er ikke den eneste, der nogle gange mærker, at du er ved at buldre over af irritation, når dit barn kaster med maden eller ikke vil have flyverdragt på. Når man bliver fyldt op af frustration, er der ikke så langt til at forfalde til skældud – især hvis man i forvejen er presset.

Læs mere

Derfor virker skældud ikke

Mange forældre har oplevet at stå i pressede situationer, hvor de er kommet til at skælde deres barn ud. På kort sigt kan det se ud til at fungere: Dit barn gør formodentlig, som du siger i øjeblikket. Men børn lærer ikke noget af at få skældud.

Læs mere

Ulvetime

Mange forældre kan nok nikke genkendende til, at timerne, fra afhentning og til aftensmaden er på bordet, nogle gange kan være noget kaotiske. Nogle gange kan det resultere i, at dit barn bliver lidt ekstra irritabel og klyngende eller ked af det.

Læs mere

Udforsk hele småbørnsuniverset