
Ayas superkappe
En billedbog om at stå udenfor legefælleskabet
Aya har sin superkappe på i børnehave. Med den kan hun ALT. Men de andre børn synes ikke, kappen er sej. Og de gider ikke lege med Aya. Det hele er dumt, men så dukker Noah op …
I samarbejde med Trine Bundsgaard og Niels Bo Bojesen, har Børns Vilkår lavet bogen “Ayas superkappe”, som handler om at have svært ved at finde sin vej ind i legefællesskabet.
Bagerst i bogen finder du forslag til, hvordan bogen kan danne ramme for gode snakke om de følelser, man kan opleve, når man ikke kan finde nogen at lege med.
Her på siden finder du også farvelægningsark med illustrationer fra bogen.

Andre materialer om at være udenfor fællesskabet
Børns Vilkår har også udviklet et digitalt refleksionsforløb om positive fællesskaber, som du og dine kollegaer kan bruge på et personalemøde. Og et digitalt hæfte, hvor du kan finde inspiration til, hvordan I kan arbejde med positive fællesskaber.
Flere materialer og workshops?
Børns Vilkår har masser af workshops og gratis materialer til dig, der arbejder med de mindste børn.
Herunder finder du viden og inspiration til arbejdet med omsorg og tryghed i den pædagogiske praksis i dagtilbud.