Gode råd til fagfolk

Der kan være mange gode grunde til, at familier håndterer coronasituationen forskelligt. En vigtig pointe i forhold til familiers forskellige holdninger og perspektiver er at sikre, at de voksnes holdninger og eventuelle uenigheder ikke forplanter sig hos børnene. Hvis børnene oplever, at de voksne taler dårligt om hinanden og om andre børn og familier, er der risiko for, at det vil have indflydelse på, hvordan børnene omgås hinanden i skolen. Der kan opstå konflikter mellem børnene om familiernes forskellighed.  

Hvad kan du gøre?
Børnefællesskabet i skolen er vigtigt for børnenes trivsel og læring. Hvis du som lærer eller pædagog signalerer, at der skal være plads til alle og plads til forskellighed, er du med til at understøtte det trygge fællesskab, hvor børnene respekterer og støtter hinanden. 

Hvis du oplever, at børnene indbyrdes har konflikter, som relaterer sig til corona, så sørg for at skabe en tydelig holdning om, at ingen børn er ansvarlige for deres forældres beslutninger, og at alle familier har deres gode grunde til at gøre, som de gør.  

Hvis du mærker, at holdninger til corona skaber utryghed og stigmatisering, så sørg for at kontakte forældrene og hav en tydelig holdning om, at forældrene ikke skal lade deres forskellige holdninger og uenigheder forplante sig i børnefællesskabet. 

Nogle børn er meget bekymrede for at blive smittet. Dels kan de være bange for at blive syge eller smitte sårbare og ældre i familien. Men bekymringerne kan også gå på, at de ikke vil være dem, som bringer smitten rundt i klassen og i skolen. De vil ikke være dem, der er ”skyld” i restriktioner og nedlukning. 

Hvad kan du gøre?
Lyt til barnets bekymring og tag barnet alvorligt. Spørg ind til, hvad bekymringen går ud på. Hvis det handler om, at barnet er bange for at bringe smitte til klassen, så sig meget tydeligt at corona IKKE er nogens skyld, at alle kan blive smittet og det er de voksnes ansvar, at der er styr på reglerne og at man passer godt på hinanden.  

Tag en generel snak i børnegruppen, og sæt nogle klare rammer for samværet i klassen. Fortæl, at det aldrig er nogens skyld, hvis man bliver smittet.  

Du skal reagere, hvis du oplever, at nogle børn taler nedværdigende om andre klassekammerater. Fortæl børnene, at de skal respektere hinanden, og hvis der er en klassekammerat, som får corona, skal I støtte og drage omsorg for det barn, som desværre må undvære fællesskabet for en stund. Send eventuelt tegninger eller breve til klassekammeraten.

Når børnene bliver testet på skolen, er det også en god ide at have kommunikeret klart ud, hvad der sker, når et barn bliver testet positiv i skoletiden. Det er betryggende for børn og forældre at vide, hvordan situationen bliver håndteret og om barnet f.eks. skal vente et bestemt sted på skolen eller i skolegården på at blive hentet, og om der er en voksen, der venter sammen med barnet.

Hvad kan du gøre?
Lyt til børnene, og giv udtryk for, at du godt kan forstå, at det kan være svært, når hverdagen igen ændrer sig. Anerkend, at du godt kan forstå, at det er en ærgerlig situation.  

Berolig klassen og forklar, at der er voksne, der følger situationen og løbende tager stilling til, hvordan vi bedst passer på hinanden.   

Vær ekstra opmærksom på fællesskabet, hvis børnene er sendt hjem. Lav daglige tjek ind online, hvor du hører, hvordan børnene har det, og hvor du laver noget, som styrker fællesskabet, mens I er på afstand.  

Når børnene igen får mulighed for at være sammen, så vær særlig opmærksom på, hvad nedlukningen har betydet for fællesskabet. Er der børn, der er særligt sårbare og som har brug for ekstra hjælp til at genfinde deres plads i fællesskabet? 

Husk, at du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår. Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Hvis der i klassen er børn, der har det ekstra svært derhjemme eller i skolen lige nu, kan Børns Vilkårs bisiddere også hjælpe. Vi lytter til barnet, og hjælper med at sætte ord på de tanker og ønsker, barnet har i mødet med kommunen eller Familieretshuset. Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder. Du kan læse mere om vores bisidderordning her.

Skab en tydelig ramme for, at I stadig er en klasse og en del af et fællesskab. Hav tydelige forventninger til samværet. Snak med klassen om, hvordan man kan hjælpe og støtte hinanden.

Tjek ind med eleverne dagligt. Lad dem evt. fortælle, hvordan de har det på en skala fra 1-5 og reagér, hvis du oplever elever, der har lav motivation og humør.

Hjælp eleverne med at skabe struktur og overblik over dagen. Det er meget forskelligt, hvordan eleverne har brug for støtte til at komme igennem dagen.

Sørg for at have individuel kontakt med eleverne jævnligt. Kontakt hjemmet, hvis du oplever tegn på mistrivsel.

Tag ansvar for gruppedannelsen i undervisningen. Selv hvis klassen er vant til selv at vælge samarbejdspartnere, er det en god idé at være mere styrende i onlineskolen. Risikoen for at føle sig fravalgt eller glemt er større, når man sidder online. Vær også opmærksom på gruppedannelser i øvrigt og hav blik for, om der er nogen, der ikke er inviteret med, når eleverne selv tager initiativ til at arbejde sammen eller mødes i onlinegrupper.

Brug teknologiens muligheder for at skabe fællesskab gennem undervisningen. Her er et par eksempler:

• Lad eleverne interviewe hinanden
• Skriv små opgaver i grupper
• Diskuter opgaver i mindre grupper, inden I mødes i fælles forum
• Overvej at lave forskellige gruppesammensætninger, så mange får arbejdet sammen med forskellige kammerater
• Skab digitale produktioner – videoer, podcast og lign.
• Send eleverne på digital skattejagt i grupper rundt i hjemmet

Sæt tid af til ”klassens tid”. Behovet kan være større nu. De små uformelle snakke eleverne imellem og mellem lærer og elev er en stor del af den lim, der holder fællesskabet sammen. Når det ikke er til stede automatisk, er det vigtigt at skabe en ramme for det. Vis interesse for, hvad der sker i klassens sociale liv. Konflikter kan eskalere på de sociale medier, hvor det kan være sværere at blive gode venner igen, i forhold til når man mødes ansigt til ansigt i skolen.

Klassens tid kan bestå af, at man drøfter trivselsudfordringer, men også af at man laver fælles, sjove aktiviteter som klasse. Det kan være aktiviteter som Kims leg, film, banko, morder, tegn og gæt eller lign. Giv også plads til at snakke om, hvad der optager eleverne lige nu, og hvad de glæder sig til, når de igen kan være sammen.

Sørg for at lave individuelle aftaler med eleverne og hør, hvad de har brug for af støtte for at holde motivationen. Det er meget forskelligt, hvordan eleverne motiveres. Både for meget og for lidt fagligt fokus kan være demotiverende.

Sørg for at give eleverne skærmpauser. Lav aktiviteter, der sikrer, at eleverne får bevæget sig og kommer lidt ud. Det kan være, at de skal samle ting i naturen og bringe med i undervisningen eller de skal optage dyrelyde, regne rumfanget af en snemand osv.

Sørg for at skabe en modpol til samfundets snak om læringstab. Tal med eleverne om alt det, de lærer i disse tider og fortæl dem, at de ikke behøver være bange for at komme bagud eller at miste noget. Fortæl dem også, at du vil fokusere på trivslen, når I kommer tilbage i skolen, og at der ikke er en masse, der skal indhentes fagligt.

Snak om, hvorvidt der er noget særligt, der skaber usikkerhed i forhold til fremtidsudsigter, f.eks. eksamener, prøver og optag på uddannelser. Forklar, at det er myndighedernes, politikernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar at finde løsninger på dette, så den unge ikke føler stress omkring det.

Det kan også være, at nogle af dine elever har brug for hjælp til at navigere og sortere i informationer fra medier, myndigheder og skolen.

Nogle elever havde det allerede svært socialt inden corona. En hjemsendelse har sandsynligvis ikke hjulpet på det. Måske har disse elever slet ikke kontakt med de andre fra klassen, og derfor er det vigtigt at give disse elever ekstra fokus.

Vær opmærksom på nye udsatheder. Vi ved fra BørneTelefonen, at der desværre er børn og unge, som ellers ikke har været i udsatte positioner, som kommer det i onlineskolen. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, men mest af alt er det bare meget forskelligt, hvordan vi reagerer på denne nye situation. Hav derfor en særlig opmærksomhed på, om der er børn, som har brug for hjælp, også selvom de ikke har haft brug for det før. Også børn fra ressourcestærke hjem kan være i mistrivsel i denne tid.

Vi ved fra BørneTelefonen og fra fagfolk i skolen, at mange ikke ved, at der er mulighed for at møde op på skolen i undervisningstiden, hvis det er nødvendigt for trivslen, motivationen og/eller det faglige udbytte af undervisningen.

Desuden oplever vi, især blandt de ældste elever, at der kan være fordomme forbundet med at skulle benytte sig af den såkaldte nødundervisning. Der kan være mange gode grunde til, at man kan have brug for fysisk fremmøde engang imellem, også selvom man går i 7. eller 8. klasse.

Skab mulighed for, at elever kan komme hen på skolen, hvis de har brug for at få hjælp eller ekstra omsorg i en periode.

Skab en struktur for, hvordan du kommunikerer med hjemmene og sørg for at tage kontakt, hvis du oplever tegn på mistrivsel.

Ring eller skriv hellere en gang for meget i disse tider. Selvom forældrene er hjemmearbejdende, er det ikke ensbetydende med, at de oplever, hvordan barnet trives i onlineskolen.

Hav et fælles fokus sammen med forældrene, som handler om at skabe bedst mulig trivsel for det enkelte barn. Hvis det handler om, at barnet har svært ved at få lavet skolearbejdet, så fjern det faglige pres.

Tilbyd evt. en ugentlig tjek ind med forældre, hvor de kan mødes online og tale om, hvordan de understøtter fællesskabet. Det er vigtigt, at denne aktivitet styres, så dialogen bliver anerkendende og ikke udstiller enkelte familier.

Du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.