Gode råd: Sådan støtter du børn i corona-tiden

Børn kan godt opleve, at deres forældre eller andre voksne siger ”det skal du ikke tænke på”. Men når børn nu alligevel tænker på det, så har de brug for at få talt om det. En bekymring går ikke væk, bare fordi man får at vide, man ikke skal bekymre sig.

Giv dig tid til at lytte til barnets tanker og bekymringer og hjælp derefter med at sortere i de informationer, de har fået fra medier osv. Spørg fx hvad barnet helt konkret har læst eller set, og hvad barnet bliver bekymret for. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt, hvis der er brug for det. Nogle børn vil måske bare have brug for, at du lytter. Husk at tage højde for barnets alder. Der er forskel på børn i skolealderen, som selv har læst nyhederne, og så de yngre børn, der måske bare har hørt nogen tale om corona og vil vide, hvad det er.

Hold dig opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og oversæt dem til et sprog, børnene forstår. Hvis børnene selv har læst om coronavirus, så spørg, hvad de har læst og hvor, og hjælp dem med at være kildekritiske og sortere i fakta. Undgå at tale om, hvor mange der er døde af virussen, tal i stedet for om, hvad det er, vi gør, og at vi har et meget dygtigt sundhedssystem.

På BørneTelefonen er der f.eks. en 13-årig pige, der skriver “Jeg er virkelig bange for den der coronavirus. Jeg er bange for at vi allesammen kommer til at dø af den.” Her kan det f.eks. berolige pigen, hvis hun får at vide, at langt de fleste smittede bliver syge, som havde de almindelig influenza, og så bliver de raske igen. Det kan også være, at det vil hjælpe, hvis I taler om, hvordan man gennem god hygiejne kan forhindre smittespredning – ligesom med alle andre sygdomme. Det kan dog være vigtigt, at børnene mærker og hører, at selvom vi alle sammen kan gøre noget, for at passe på os selv og hinanden, så er det i sidste ende de voksnes ansvar at holde øje med restriktioner.

Børn kan ikke altid selv vælge, hvilke nyheder de får præsenteret. Især fordi mange ”sensations-nyheder” bliver delt og vist i børnenes feed på deres sociale medier. Derfor er det en god ide at spørge børnene, om de er faldet over nyheder om coronavirus på deres mobil eller tablet, og hvad det har affødt af tanker hos dem. Har de set eller læst noget, der gør dem bange? Når det gælder nyheder, som f.eks. bliver vist på tv, anbefaler vi, at børnene altid ser nyheder med en voksen. Man kan f.eks. se nyheder, som er formidlet i børnehøjde. Det giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og få talt om deres bekymringer. Det værste er at gå alene rundt med skræmmende fantasier.

Lad barnet fortælle om sine tanker og følelser, så der er plads til at tale om, hvordan det er at stå i den situation, som barnet nu står i. 

Vær opmærksom på at få spurgt til barnet på et tidspunkt, hvor der er ro og tid til, at I tager snakken. Overvej evt. om det giver mening, at I taler om det sammen hele familien, eller om det er bedre, at du/I bare taler med barnet alene. Spørg f.eks.: 

• ”Jeg kunne forestille mig, at det er svært for dig, at vi har fået corona herhjemme. Hvordan er det for dig?”
• ”Har du mon nogen spørgsmål? Er der noget, du bekymrer dig om?”

Tjek med barnet, om det har fået svar på det, der var brug for at få svar på. Fornemmer du, at barnet er lettet? Eller er der brug for, at I gør noget andet eller mere? Hvis barnet har været berørt af samtalen, kan det være en god idé, at I finder noget rart at lave sammen bagefter, så barnet hjælpes videre fra samtalen.  

Hvis barnet oplever, at en klassekammerat eller anden på skolen bliver testet positiv.  
Tal med barnet. Spørg f.eks.: 

• ”Jeg kan godt forstå, at det svært lige nu. Men du skal vide, at vi voksne nok skal sørge for, at vi passer godt på os selv og hinanden.”
• ”Ja, det er rigtig synd for Marie og hendes familie, at de er blevet ramt. Det kan man jo ikke gøre for. Men jeg er sikker på, at de passer godt på sig selv og hinanden. Skal vi sende dem en besked?

Vær opmærksom på, hvordan barnets kontakt og kommunikation med vennerne er. Det kan have stor betydning, at barnet stadig føler, at der er nogen, der tænker på dem og er interesseret i dem, hvis de f.eks. er hjemme med corona. Er kontakten anderledes, end den plejer at være? Er barnet f.eks. med i de digitale fællesskaber? Er der nogen, der spørger, hvordan barnet har det?  

• ”Har du talt med nogen fra klassen? Hvordan har det været?”
• ”Skriver du stadig sammen med Louis? Føles det okay?”
• ”Er der noget, der er svært lige nu i forhold til vennerne?”

Tag fat i de lærere, der er omkring barnet og klassen. Det er vigtigt, at lærerne har en opmærksomhed på, hvordan trivslen i klassen er, også hvis der er uro i forbindelse med corona. Det er stadig vigtigt, at der er plads til, at man taler om det, der foregår og hvis børnene har bekymringer. Men det har betydning, hvordan der tales om det barn/de familier, der evt. rammes af corona.  

Hvis barnet har været hjemsendt i karantæne eller fordi barnet er testet positiv for corona, kan det være en god idé, at I sammen med læreren laver en god plan for, når barnet skal tilbage i skolen igen. Så man kan fortælle barnet, at de ikke skal bekymre sig om det. Hvis der alligevel opstår situationer, som er utrygge, så skal barnet altid vide, at det kan komme til en voksen.  

Når det sociale liv er begrænset, er de digitale fællesskaber ofte endnu mere afgørende for dine elever. Arranger digitale klassemøder og også gerne møder i mindre grupper, f.eks. som en del af gruppearbejdet i klassen. Hav blik for, at det er online, de ældste klasser lige nu får opfyldt deres behov for at se og tale med venner og klassekammerater. Sørg for, at alle fra klassen er inkluderet i det digitale fællesskab.

Vis interesse for, hvad der sker i klassens sociale liv. Konflikter kan eskalere på de sociale medier, hvor det kan være sværere at blive gode venner igen i forhold til, når man mødes ansigt til ansigt i skolen.

Anerkend også dine store elever for den indsats, de gør ved at blive hjemme. Ved at skulle skære ned på at mødes med venner, kærester m.m. har de unge taget et stort samfundsansvar på deres skuldre. Det er ikke nemt at tilsidesætte egne behov i en udviklingsperiode, hvor spænding og oprør mod autoriteter kan være vigtigt.

Udsatte børn og unge kan opleve at være ekstra udsatte i perioden, hvor de ikke kan komme i skole. For udsatte børn og unge kan skolen være et frirum, og nogle oplever ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. De tilbringer mere tid sammen med forældre, som ikke formår at passe ordentligt på dem. Inviter de børn og unge til en snak enkeltvis. 

Sørg så vidt muligt for at skabe ekstra tid og rum til at tale med de udsatte børn og unge. Tilbyd dem f.eks. en uforstyrret snak – eventuelt efter endt undervisning. Spørg til, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for at holde en facade over for kammeraterne. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter. 

Hvis der er tale om børn og unge, der har det ekstra svært derhjemme eller i skolen lige nu, kan Børns Vilkårs bisiddere også hjælpe. Vi lytter til barnet, og hjælper med at sætte ord på de tanker og ønsker, den unge har i mødet med kommunen eller Familieretshuset. Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder.
Du kan læse mere om vores bisidderordning her.

Skolerne har mulighed for at arrangere undervisning på skolen for elever med sociale udfordringer.

Hvis der er elever, der ikke kommer i skole med det samme, når det igen er muligt at komme i skole, foreslår vi, at du hurtigt tager fat i dem. Vi ved fra vores undersøgelser omkring højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis du har en elev, der f.eks. lå på vippen til at få et højt skolefravær før skolerne lukkede, kan han eller hun være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag, og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole.  

Hvad bekymrer dine elever sig om? Snak om, hvorvidt der er noget særligt, der skaber usikkerhed i forhold til fremtidsudsigter, f.eks. eksamener, prøver og optag på uddannelser. Forklar, at det er myndighedernes, politikernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar at finde løsninger på dette, så den unge ikke føler stress omkring det.

Du kan også spørge ind til, hvordan det går i dine store elevers familier. Hos nogle er hele familien hjemme, og hos andre er den unge måske meget alene, fordi forældrene går på arbejde. Tal om og vær imødekommende over for de tanker, behov og bekymringer, den unge har.

Det kan også være, at nogle af dine elever har brug for hjælp til at navigere og sortere i informationer fra medier, myndigheder og skolen.

Anerkend at eleverne yder en indsats, og sørg for at berolige dem i forhold til det faglige pres. Der er nogle elever, der trives ved hjemmeskole, mens der er andre, der føler sig stressede, og synes, det er svært at sidde alene med opgaverne. Sørg for at tilgodese de enkeltes behov, og differentier opgaverne, så de er tilpassede elevernes faglige formåen. Her skal du også have med i dine overvejelser, at der er familier, hvor det ikke er muligt for forældrene at bidrage med faglig hjælp.

Hjælp med at motivere og opmuntre de unge. Sørg for at kommunikere til forældrene jævnligt. Forsøg at berolige og anerkende, det de unge gør, så forældrene kan bakke op om de unges indsats fremfor at presse dem yderligere. Hvis du er bekymret for en elev, så sørg for at kontakte forældrene separat Det kan også være en god ide at tage fat i klassens trivselsforældre og opfordre dem til at erfaringsudveksle med de andre forældre i klassen for sammen at hjælpe de unge gennem en svær tid.

Du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.