Gode råd: Sådan støtter du børn i corona-tiden - Børns vilkår

Gode råd: Sådan støtter du børn i corona-tiden

“Når jeg er sammen med mine venner joker vi meget om coronavirussen, men i virkeligheden er jeg meget bange for den sygdom.” - 12-årig dreng til BørneTelefonen.

Coronavirus har påvirket store som små. Hverdagen er vendt på hovedet, og tanker og bekymringer har fyldt for flere børn.

På BørneTelefonen henvender børn sig med bekymringer og angst om coronavirus, som de har brug for hjælp til at få sat i perspektiv af de voksne.

Vi har lavet en vejledning til, hvordan vores rådgivere skal agere, når børn henvender sig og er urolige for coronavirus. Med afsæt i den, har vi lavet nogle gode råd til dialogen til forældre og andre voksne, som du finder nedenfor.

For mange børn vil det kræve ekstra støtte fra forældre, lærere og pædagoger at vende tilbage til hverdagen. Vi har her samlet gode råd til, hvordan du tackler den nye situation.

 

Til lærere for 6. klasse og op

Hjælp de unge godt tilbage i skole

Spørg ind til, hvordan de unge har haft det i perioden, hvor de ikke har gået i skole. Skab en tryg ramme, hvor de unge kan fortælle om både bekymringer, de faglige udfordringer og hvad der har været godt i tiden med hjemmeundervisning. Snak også med de unge om, hvad de har af ønsker til den kommende tid i skolen. Inddrag dem i processen omkring, hvad der skal ske i perioden frem til sommerferien. Hvilke forventninger og ønsker har de? Måske er det ikke alt, der kan indfries lige nu, men lyt til deres forventninger. Nogle kan have et ønske om mere tid til uformelt samvær, mens andre måske hungrer efter at komme videre med det faglige.

Snak med klassen om at være gode klassekammerater, der drager omsorg for hinanden og tager del i fællesskabet. Det er de voksnes ansvar, at de unge trives i skolen, men alle kan være med til at sikre, at ingen står udenfor fællesskabet. De unge kan eventuelt hjælpe hinanden af sted om morgenen, hvis nogen har svært ved at komme af sted i skole. De kan følges i skole eller sende en besked til hinanden om morgenen med en opfordring til, at ”nu skal vi af sted. Vi ses i skolen”. Vi ved fra samtaler på BørneTelefonen, at det betyder meget at føle sig som en del af fællesskabet i klassen og føle, at de andre savner én, hvis man ikke er der. Bak op om, at de unge hjælper hinanden.

Udsatte unge kan have oplevet at være ekstra udsatte i perioden, hvor de ikke har kunnet komme i skole. For udsatte unge kan skolen være et frirum, og de kan have oplevet ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. Nogle har tilbragt mere tid sammen med forældre, som ikke formår at passe ordentligt på dem. Inviter de unge til en snak enkeltvis.

Sørg så vidt muligt for at skabe ekstra tid og rum til at tale med de udsatte unge. Gå f.eks. en tur med dem i en pause, eller tilbyd en snak på et uforstyrret kontor -eventuelt efter endt undervisning. Spørg til, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for at holde en facade over for kammeraterne. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter.

Hvis der er tale om unge, der har det ekstra svært derhjemme eller i skolen lige nu, kan Børns Vilkårs bisiddere også hjælpe. Vi lytter til barnet, og hjælper med at sætte ord på de tanker og ønsker, den unge har i mødet med kommunen eller Familieretshuset. Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder.
Du kan læse mere om vores bisidderordning her.

Hvis der er unge, der ikke kommer i skole med det samme, når det igen er muligt at komme i skole, foreslår vi, at du hurtigt tager fat i dem. Vi ved fra vores undersøgelser omkring højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis én i klassen havde en udsat position i fællesskabet eller lå på vippen til at få et højt skolefravær før skolerne lukkede, kan han eller hun være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag, og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole. Det er vigtigt, at alle er med fra starten. Det kan også være en ny mulighed for at blive en del af fællesskabet. Særligt, hvis skolerne har mulighed for at fokusere ekstra på det sociale fællesskab i den første tid tilbage.

Hav opmærksomhed på, at ikke alle synes, det er nemt at skulle tilbage i skole. Nogle frygter det, og har måske haft en kærkommen pause ved at være hjemme. Hvis du har en fornemmelse af, at en ung synes, det er svært at skulle tilbage, kan du foregribe situationen nu. Tag eventuelt kontakt til den unge. Tal om, hvordan du kan hjælpe, så overgangen bliver tryg for den unge.

Hvis der var unge, som var i udkanten af fællesskabet inden coronanedlukningen, kan det være endnu sværere at komme tilbage nu. Nogen har måske ikke haft social kontakt med klassekammeraterne. Tag eventuelt kontakt til de unge og spørg ind til, hvad de tænker om at skulle tilbage i skole. Det er vigtigt, at alle er med fra starten, og at alle i klassen føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

Hav øget fokus på det sociale i starten. Der er mulighed for at få en ny god start for klassen, hvor alle er med. Nye relationer kan opstå. Alle i klassen kan tage medansvar og drage omsorg for klassekammeraterne.

Børns Vilkår anbefaler, at skolerne udarbejder en plan for, hvordan de vil styrke og genopbygge de sociale fællesskaber, når skolen begynder igen i fysisk form.

Hvis der har været konflikter mellem de unge i skolen, kan de konflikter være eskaleret, mens de unge har været væk fra skolen. De har ikke haft samme mulighed, som de plejer for at løse konflikterne ansigt til ansigt, så der kan være opstået ting på de sociale medier, som skal håndteres. Når de unge vender tilbage i skolen igen, er roller, rammer og rutiner ikke etableret, og det kan skabe utryghed i fællesskabet – særligt for dem der er i udsatte positioner. De voksne skal derfor hurtigt og tydeligt genetablere en tryg og forudsigelig ramme for fællesskabet.

Anerkend at de unge har ydet en indsats derhjemme, og sørg for at berolige dem i forhold til det faglige pres. Der er nogle, der trives med hjemmeskole, mens der er andre, der har følt sig stressede, og har haft svært ved at sidde alene med opgaverne. Nogle har familier, hvor det ikke er muligt for forældrene at bidrage med faglig hjælp.

Berolig de unge, hvis de føler sig pressede fagligt. Og hvis de tænker på, at der er opgaver, de ikke har fået lavet, eller at de er kommet bagud fagligt bagud. Hav forståelse for, at ikke alle har haft samme muligheder for at være selvstuderende. Det har været en svær tid for mange unge. Få øje på og anerkend det, som den unge er lykkedes med.

Vær tydelig i, hvad dine forventninger er til de unge, nu hvor de er tilbage i skole.

Sørg for også at have et højt informationsniveau til forældrene, i den kommende tid hvor den nye hverdag for de unge i skolen skal genetableres. Nogle unge har måske brug for særaftaler, som du kan lave sammen med forældrene og med inddragelse af den unge. Husk at genbesøge aftalen jævnligt, og vær opmærksom på den unges udvikling.

Inddrag forældregruppen, hvis der er konflikter blandt de unge, der skal håndteres. Inviter dem med i processen om at genskabe en tryg klassekultur.

Du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Til forældre for 6. klasse og op

Hjælp dit barn godt tilbage i skole

Mange unge er bekymrede under coronakrisen. I en spørgeskemaundersøgelse på BørneTelefonen.dk i april svarer 6 ud af 10, at de føler sig bekymrede. Det handler blandt andet om deres familie, presset fra skoleopgaverne, og om hvornår de må se deres venner igen. For 1 ud af 3 unge skyldes bekymringerne, at de oplever, de har mistet kontakten til vennerne.

Tal om og vær imødekommende over for de tanker, behov og bekymringer, dit barn har. Anerkend, at det er en hård tid, hvor alle i familien kan have kortere lunte og lider afsavn, men at det heldigvis ikke er en permanent situation.

Anerkend den indsats, den unge gør, på trods af øget savn til jævnaldrende. Ved at skulle skære ned på at mødes med venner, kærester m.m. har den unge taget et stort samfundsansvar på sine skuldre. Det er ikke nemt at tilsidesætte egne behov i en udviklingsperiode, hvor spænding og oprør mod autoriteter kan være vigtigt.

Snak med dit barn om at være en god klassekammerat, der drager omsorg for de andre og tager del i fællesskabet. Det er de voksnes ansvar, at de unge trives i skolen, men alle kan være med til at sikre, at ingen står udenfor fællesskabet. De unge kan eventuelt hjælpe hinanden af sted om morgenen, hvis nogen har svært ved at komme af sted i skole. De kan følges i skole eller sende en besked til hinanden om morgenen med en opfordring til, at ”nu skal vi af sted. Vi ses i skolen”. Vi ved fra samtaler på BørneTelefonen, at det betyder meget at føle sig som en del af fællesskabet i klassen og føle, at de andre savner én, hvis man ikke er der. Bak op om, at de unge i dit barns klasse hjælper hinanden.

Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om et godt fællesskab i dit barns klasse. Som forælder kan du være med til at sikre dette ved ikke kun at tage ansvar for dit eget barn. Du kan f.eks. være opmærksom på, om alle i klassen bliver inddraget i fællesskabet nu, hvor retningslinjerne åbner op for at børn og unge igen må mødes.

Hvis der har været konflikter mellem de unge i skolen, kan de konflikter være eskaleret, mens de unge har været væk fra skolen. De har ikke haft samme mulighed, som de plejer for at løse konflikterne ansigt til ansigt, så der kan være opstået ting på de sociale medier, som skal håndteres.

Hjælp dit barn til at løse eventuelle konflikter med klassekammeraterne. Du kan også tale med de andre forældre i klassen, hvis der er konflikter blandt de unge, der skal håndteres. Inviter dem med i processen om at genskabe en tryg klassekultur.

Nogle unge oplever et forventningspres og læringspres, og er bekymrede for, om de er kommet bagud i skolen. Fortæl dit barn, at lærerne tager godt imod de unge, når de kommer tilbage i skole, og at lærerne sørger for, at alle lander godt fagligt igen. Fjern på den måde presset fra barnet. Tag eventuelt kontakt til skolens lærere og aftal, hvordan I sikrer, at dit barn kommer godt fra start uden at blive stresset og uden at føle sig udstillet.

Anerkend at de unge har ydet en indsats derhjemme, og sørg for at berolige dit barn i forhold til det faglige pres. Der er nogle, der trives med hjemmeskole, mens der er andre, der har følt sig stressede, og har haft svært ved at sidde alene med opgaverne. Lærerne ved godt, at ikke alle familier har haft mulighed for at bidrage med faglig hjælp. Få øje på og anerkend det, som den unge er lykkedes med.

Ikke alle børn og unge synes, at det er nemt at skulle tilbage i skole. Nogle frygter det, og har måske haft en kærkommen pause ved at være hjemme. Snak med dit barn, hvis du har en fornemmelse af, at han eller hun synes, det er svært at skulle tilbage. Tal om, hvordan du kan hjælpe, så overgangen bliver tryg. Lav eventuelt en aftale med læreren.

Hvis der var unge, som var i udkanten af fællesskabet inden coronanedlukningen, kan det være endnu sværere at komme tilbage nu. Nogen har måske ikke haft social kontakt med klassekammeraterne. Spørg ind til, hvad dit barn tænker om at skulle tilbage i skole. Det er vigtigt, at alle er med fra starten, og at alle i klassen føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Tal med dit barn om, at der er mulighed for at få en ny god start for klassen, hvor alle er med.

Samarbejd med skolen om en god tilbagevenden. Tal med dit barn og dit barns lærer om, hvad der er en god tilbagevenden til skolen for ham eller hende. Nogle børn og unge har brug for særaftaler, som du kan aftale nærmere med læreren. Det kan f.eks. være, at I laver en aftale med læreren om, at dit barn gerne må ringe til dig, hvis han eller hun savner dig i skoletiden. Husk at genbesøge aftalen jævnligt, og vær opmærksom på dit barns udvikling.

Det kan også være en god ide at skrive til dit barns lærer, hvis der er sket noget særligt for dit barn i den tid, hvor han eller hun ikke har været i skole. Du kan eventuelt skrive beskeden sammen med dit barn, hvis der er noget han eller hun gerne vil have, at læreren skal vide.

Det kan være en god ide at tage kontakt til skolen. Det er også lærernes ansvar at hjælpe med at motivere og opmuntre de unge. Lærerne kan blandt andet støtte op om fællesskabet i klassen. Det kan også være en god ide at tage kontakt til de andre forældre, så I sammen kan erfaringsudveksle og hjælpe de unge gennem en svær tid.

Du er også velkommen til at ringe til ForældreTelefonen.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Hvilke råd giver de unge selv?

På BørneTelefonen har vi samlet unges gode råd til andre unge, der synes det er svært at skulle vende tilbage til skolen.

Læs dem her

Til lærere for de unge, der stadig skal blive hjemme

Social isolation udfordrer de unge

Vi har samlet fem råd til, hvordan du som lærer kan støtte teenagere gennem en svær tid. Den seneste tid har mange unge henvendt sig til BørneTelefonen med frustrationer over, at de fortsat skal blive hjemme på ubestemt tid. Den sociale isolation udfordrer dem i en tid, hvor fremtid og identitet i høj grad defineres i samværet med jævnaldrende.

Når det sociale liv er fysisk umuligt, er de digitale fællesskaber ofte endnu mere afgørende for dine elever. Arranger digitale klassemøder og også gerne møder i mindre grupper, f.eks. som en del af gruppearbejdet i klassen. Hav blik for, at det er online, de unge lige nu får opfyldt deres behov for at se og tale med venner og klassekammerater. Sørg for, at alle fra klassen er inkluderet i det digitale fællesskab.

Vis interesse for, hvad der sker i klassens sociale liv. Konflikter kan eskalere på de sociale medier, hvor det kan være sværere at blive gode venner igen i forhold til, når man mødes ansigt til ansigt i skolen.

Anerkend også dine store elever for den indsats, de gør ved at blive hjemme. Ved at skulle skære ned på at mødes med venner, kærester m.m. har de unge taget et stort samfundsansvar på deres skuldre. Det er ikke nemt at tilsidesætte egne behov i en udviklingsperiode, hvor spænding og oprør mod autoriteter kan være vigtigt.

Udsatte børn og unge kan opleve at være ekstra udsatte i perioden, hvor de ikke kan komme i skole. For udsatte unge kan skolen være et frirum, og nogle unge oplever ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. De tilbringer mere tid sammen med forældre, som ikke formår at passe ordentligt på dem. Inviter de unge til en snak enkeltvis. 

Sørg så vidt muligt for at skabe ekstra tid og rum til at tale med de udsatte unge. Tilbyd dem f.eks. en uforstyrret snak – eventuelt efter endt undervisning. Spørg til, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for at holde en facade over for kammeraterne. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter. 

Hvis der er tale om børn og unge, der har det ekstra svært derhjemme eller i skolen lige nu, kan Børns Vilkårs bisiddere også hjælpe. Vi lytter til barnet, og hjælper med at sætte ord på de tanker og ønsker, den unge har i mødet med kommunen eller Familieretshuset. Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder.
Du kan læse mere om vores bisidderordning her.

Hvis der er elever, der ikke kommer i skole med det samme, når det igen er muligt at komme i skole, foreslår vi, at du hurtigt tager fat i dem. Vi ved fra vores undersøgelser omkring højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis du har en elev, der f.eks. lå på vippen til at få et højt skolefravær før skolerne lukkede, kan han eller hun være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag, og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole.  

Hvad bekymrer dine elever sig om? Snak om, hvorvidt der er noget særligt, der skaber usikkerhed i forhold til fremtidsudsigter, f.eks. eksamener, prøver og optag på uddannelser. Forklar, at det er myndighedernes, politikernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar at finde løsninger på dette, så den unge ikke føler stress omkring det.

Du kan også spørge ind til, hvordan det går i dine store elevers familier. Hos nogle er hele familien hjemme, og hos andre er den unge måske meget alene, fordi forældrene går på arbejde. Tal om og vær imødekommende over for de tanker, behov og bekymringer, den unge har.

Det kan også være, at nogle af dine elever har brug for hjælp til at navigere og sortere i informationer fra medier, myndigheder og skolen.

Anerkend at eleverne yder en indsats, og sørg for at berolige dem i forhold til det faglige pres. Der er nogle elever, der trives ved hjemmeskole, mens der er andre, der føler sig stressede, og synes, det er svært at sidde alene med opgaverne. Sørg for at tilgodese de enkeltes behov, og differentier opgaverne, så de er tilpassede elevernes faglige formåen. Her skal du også have med i dine overvejelser, at der er familier, hvor det ikke er muligt for forældrene at bidrage med faglig hjælp.

Hjælp med at motivere og opmuntre de unge. Sørg for at kommunikere til forældrene jævnligt. Forsøg at berolige og anerkende, det de unge gør, så forældrene kan bakke op om de unges indsats fremfor at presse dem yderligere. Hvis du er bekymret for en elev, så sørg for at kontakte forældrene separat Det kan også være en god ide at tage fat i klassens trivselsforældre og opfordre dem til at erfaringsudveksle med de andre forældre i klassen for sammen at hjælpe de unge gennem en svær tid.

Du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Til forældre med teenagere

Social isolation udfordrer de unge

Vi har samlet fem råd til, hvordan man som voksen kan støtte teenagere gennem en svær tid. Den seneste tid har mange unge henvendt sig til BørneTelefonen med frustrationer over, at de fortsat skal blive hjemme på ubestemt tid. Den sociale isolation udfordrer dem i en tid, hvor fremtid og identitet i høj grad defineres i samværet med jævnaldrende.

Ved at skulle skære ned på at mødes med venner, kærester m.m. har den unge taget et stort samfundsansvar på sine skuldre. Det er ikke nemt at tilsidesætte egne behov i en udviklingsperiode, hvor spænding og oprør mod autoriteter kan være vigtigt.

Hvad bekymrer den unge sig om? Snak om, hvorvidt der er noget særligt, der skaber usikkerhed i forhold til fremtidsudsigter, f.eks. eksamener, prøver og optag på uddannelser. Forklar, at det er myndighedernes, politikernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar at finde løsninger på dette, så den unge ikke føler stress omkring dette.

Det kan også være, at det er rammerne i familien, der ikke fungerer for den unge lige nu. Enten fordi alle er mere hjemme, eller fordi den unge måske er meget alene, fordi forældrene går på arbejde. Tal om og vær imødekommende over for de tanker, behov og bekymringer, den unge har. Anerkend, at det er en hård tid, hvor både store og små i familien kan have kortere lunte og lider afsavn, men at det heldigvis ikke er en permanent situation. Se dernæst på, om I som familie for en periode har mulighed for at indrette jer lidt anderledes.

Når det sociale liv er fysisk umuligt, så er de digitale fællesskaber ofte endnu mere afgørende for din teenager. Læg for en stund regler om skærmtid lidt væk og anerkend, at det er her, den unge lige nu får opfyldt sit behov for at se og tale med vennerne. Vis interesse for, hvad der sker, så du omvendt også sikrer, at der ikke foregår noget på de digitale platforme, der gør den unge – eller andre – kede af det.

Der udmeldes løbende nye tiltag og ændringer, som berører hele samfundet, men også specifikt de unge. Her kan man snakke med og hjælpe den unge med at sortere i bekymringer, tvivl, udmeldinger og fakta. Man kan evt. sætte sig ned på nogle faste tidspunkter, hvor man sammen navigerer og sorterer i informationer fra medier og myndigheder, uddannelsesinstitutioner, bosteder, efterskoler osv.

Hvis det er svært at finde tid eller fremgangsmetode til at snakke med din teenager, er det en god ide at tage kontakt til skolen. Det er også lærernes ansvar at hjælpe med at motivere og opmuntre de unge. Lærerene kan blandt andet støtte op om det virtuelle fællesskab i klassen. Det kan også være en god ide at tage kontakt til de andre forældre, så I sammen kan erfaringsudveksle og hjælpe de unge gennem en svær tid.

Du er også velkommen til at ringe til ForældreTelefonen.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Til småbørnsforældre

De helt små

Når de mindste børn starter i institution igen efter påske, vil der for mange være behov for ekstra tid og støtte til at komme tilbage til hverdagen.
Især de allermindste og de børn, der var i gang med at blive kørt ind, før Danmark lukkede ned, kan have brug for særlig meget hjælp til igen at skabe trygge relationer til voksne og børn i dagtilbuddet.

  • Tal med dit barn om hverdagen i vuggestuen/børnehaven og forbered dit barn på, hvad der kommer til at ske.
  • Tal med dit barn om de andre børn og voksne, som de skal være sammen med igen, og se gerne sammen på et foto af børn og voksne i vuggestuen/børnehaven – f.eks. et billede af dit barns børnegruppe eller stue.
  • Hjælp med at skabe gode rutiner, der minder om en normal hverdag med døgnrytme, spisetider, middagslur og hvad der ellers indgår i dit barns hverdagsliv i dagtilbuddet.
  • Det kan være hårdt at starte i institution efter en længere pause, så overvej om dit barn kan få kortere dage i dagtilbud i begyndelsen og langsomt trappe op.
  • Vær opmærksom på, om dit barn er bekymret eller viser tegn på mistrivsel: Lyt til dit barns bekymring, og tal eventuelt om, hvorfor vi vasker mere hænder og holder mere afstand, end vi plejer.
  • Hjælp dit barn med at tale om de positive ting – husk at mange børn også glæder sig til at se deres kammerater, deres pædagoger og deres legeplads i institutionen.
  • Hjælp dit barn til at forstå den nye hverdag, der er præget af myndighedernes retningslinjer. Tag udgangspunkt i det, der optager dit barn, når I taler om de nye måder at være sammen på.
  • Sørg for, at dit barn når at få positiv kontakt med andre børn eller voksne, inden du går. Hvis dit barn virker utrygt, så vent med at gå, til der er en pædagog til rådighed, som barnet er trygt ved, kan give et kram og hjælpe dit barn med at sige farvel.
  • Fortæl pædagogerne om dit barns reaktioner hjemme, og spørg, hvordan dit barn har reageret på at være tilbage i dagtilbud.
  • Sørg for at samarbejde med personalet om at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og følg institutionens anvisninger. Hvis du er uenig med nogle retningslinjer eller bekymret for dit barn, så lav en aftale med pædagogerne om, hvornår I kan tale sammen.

Til pædagoger

Råd til pædagoger i dagtilbud

I disse uger kommer børnene tilbage i vuggestue og børnehave. Det kan være en stor udfordring at støbe en tryg hverdag sammen i institutionen, når man på samme tid skal overholde myndighedernes anbefalinger, holde afstand og vaske hænder. Det er vigtigt at huske på, at hverdagen stadig må være pædagogisk forsvarlig, og at I som dagtilbudspersonale vurderer, hvordan I kan forholde jer til retningslinjerne løbende, så I kan tage højde for børnenes behov. Vi har samlet seks gode råd til, hvordan I kan skabe tryghed for de mindste i den nye virkelighed.

Selvom aflevering og afhentning mange steder foregår anderledes for tiden, så sørg så vidt muligt for, at situationen bliver så tæt på det, børnene kender, som muligt. I kan f.eks. prøve at lade afleveringen foregå et sted, som børnene kender godt – fremfor lågen til institutionen, som børnene kun plejer at gå igennem. Særligt for de helt små børn er det vigtigt, at de afleveres til en kendt voksen, som de er trygge ved. Det kan være svært at organisere, men har stor betydning – især når rammerne er forandret.

Hvis forældrene virker utrygge ved at aflevere deres barn, vil det i mange tilfælde påvirke barnets tryghed i forhold til at vende tilbage. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med forældrene om, hvordan de tænker, at de kommer bedst tilbage til livet i dagtilbuddet. På den måde kan I imødekomme noget af den uro, forældrene kan bære rundt på. Hvis der er forældre, der er uenige med jer om, hvordan I tackler situationen, så tag snakken på et tidspunkt, hvor barnet ikke kan høre det. I kan f.eks. aftale, at I kontakter forældrene, så de får mulighed for at fortælle om deres eventuelle utryghed eller bekymringer.

Nye børn kan have brug for almindelig indkøring, hvor forældrene er til stede. Er det ikke muligt, bør I overveje udsættelse.

Når man går i vuggestue og børnehave kan man ikke udsætte sit behov for tryghed, trøst og opmuntring. Det er derfor vigtigt at børnene oplever, at de voksne ser dem og kan hjælpe dem med at forstå, hvad de føler og oplever. Ligesom børn har præferencer for andre børn, er de oftest også mere trygge ved bestemte voksne. Derfor er det vigtigt at tage højde for, at børnene er omkring de voksne, de kender og er trygge ved. Et pludseligt opstået behov for trøst, hvis man f.eks. falder på legepladsen, kan dog ikke udsættes, mens en anden voksen hentes. Derfor kan det i den type situationer være nødvendigt at have tæt kontakt til andre børn, end dem man er tildelt for tiden.

Hvis et barn mistrives eller virker utrygt i den nye situation, er det vigtigt at tale med kollegaerne, barnets forældre og evt. ledelsen om det, så I sammen kan sikre at barnet kommer til at trives igen. Tryghed og omsorg er afgørende for en sund psykisk udvikling, og må derfor aldrig nedprioriteres.

Små børn husker særligt ved at genkende hverdagens rutiner. Når rutiner nu har ændret sig, kan det påvirke børnenes tryghed.

Kropslig kontakt og nærvær er noget af det vigtigste for små børns tryghed. Derfor er det en god idé at gå ned i øjenhøjde og f.eks. lægge en hånd mellem skuldrene, hvis du oplever, at et barn virker utryg ved den nye situation. Hvis du er bekymret for den fysiske kontakt med børnene pga. risiko for smitte, er det vigtigt, at du taler med dine kolleger og din leder om det, så I på trods af smittefare kan tilgodese børnenes behov for fysisk berøring.

Børnene kommer tilbage til vuggestuen eller børnehaven efter at have været sammen med deres forældre i lang tid. Nogle børn vil have haft gode uger, hvor der har været masser af tid til leg, omsorg og udviklende samspil. Andre har savnet god og stimulerende kontakt med voksne og børn. Det betyder, at der vil være stor forskel på, hvordan børnene oplever at komme tilbage til dagtilbuddet. Derfor er det vigtigt at være lydhør overfor det enkelte barns signaler og det kendskab I har til barnets familieliv for at kunne imødekomme børnenes forskellige behov.

Det er helt uundgåeligt, at børnene glemmer nogle af alle de nye regler, de skal overholde. Og i en så forandret hverdag, som børnene oplever i øjeblikket, er det ekstra vigtigt, at de møder smil og åbenhed fremfor restriktioner og skældud.

Små børn forstår verden gennem leg. Derfor er det en god idé at prøve at ”lege de nye regler ind”.  I kan f.eks. lege en masse med vand og sæbe – indenfor eller på legepladsen.

For nogle børn kan det virke utrygt at skulle holde afstand. Derfor er det en god idé at sætte lege i gang, hvor børnene naturligt holder afstand: I kan f.eks. lave legezoner med forskellige aktiviteter fremfor at have afstandszoner. I kan sætte bamser mellem stolene ved frokost, så den nye afstand bliver meningsfuld for børnene, og I kan tegne skilte med børnene, der husker dem på, at man skal hoste i ærmet og huske at vaske hænder. I kan også snakke om alle de mærkelige regler, der pludselig er, så I kan grine sammen med børnene over dem.

Vær opmærksom på, at nogle børn har fået meget at vide om corona, mens andre ingenting ved. Hvis børnene ved meget eller har spørgsmål til corona, er det vigtigt at tage dem alvorligt og fremhæve det, børnene allerede gør og øver sig på at gøre. Samtidig er det vigtigt at sørge for at fortælle dem, at det er de voksnes ansvar at reglerne overholdes.

Børnene kan have savnet deres legekammerater i den tid, de har været væk fra institutionen. Samtidig kan det virke overvældende at komme tilbage til mange børn, hvis man ikke har leget med andre børn, mens institutionen har holdt lukket. Sørg derfor for, at så meget som muligt er velkendt, når børnegruppen deles op, og tag hensyn til børnenes præferencer for bestemte børn – det bidrager nemlig til børnenes tryghed, når de får lov til at dyrke deres venskaber.

Til lærere 0. - 5. klasse

Hjælp børnene godt tilbage i skole

Når børnene kommer tilbage i skole efter nedlukningen, har de vidt forskellige oplevelser med sig i bagagen. Nogle har haft en hyggelig tid med forældre og søskende, mens andre har været ekstra udsatte og har dårlige oplevelser med hjemmefra. Vi ved, at I lærere er vant til at tage jer af f.eks. konflikter på skolen, men coronavirus og nedlukning af samfundet er ukendt for os alle, og derfor kommer vi med nogle råd til at håndtere netop denne situation. Vi har samlet fem råd om, hvordan du som lærer støtter op om en god tilbagevenden til klassen.

Husk, at børnene kommer tilbage med mange forskellige historier. Nogle børn har haft det godt hjemme, og andre har haft det rigtig svært. Det er en situation, som ingen har prøvet før, og nogle børn har været meget bekymrede og også bange. Det ved vi fra de mange henvendelser, vi får på BørneTelefonen. Klassen giver en særlig mulighed for at snakke om noget, man har oplevet. Men det er vigtigt, at du som lærer styrer snakken. Når I taler om de svære ting, så tal også om, hvordan børnene har håndteret det, der var svært. I kan tage en fælles snak i klassen om: ”Hvad er dine bedste corona-tricks?”. F.eks. ”Når min mor og far skændtes, stak jeg fingrene i ørerne”.

Brug den viden, du kan få fra børnenes afleveringer som f.eks. en stil om corona-tiden eller et mindmap over, hvad barnet har lavet af skoleting og fritidsaktiviteter. Herudfra kan du generalisere nogle problemstillinger, som klassen har oplevet, og som I kan tale om sammen i klassens fortrolige rum. Det er en balance, så børnene ikke udleverer sig selv, men I får talt om nogle af de ting, de har oplevet og ikke mindst, hvordan de har håndteret dem. I kan arbejde generelt og tematiseret.

Brug din klasserumsledelse. Når I skal tale om noget, der er svært, er det vigtigt, at rammen er endnu tydeligere. Sørg også for, at børnene ved, hvad I skal, når samtalen slutter. Så I kommer ind på et godt spor igen. Du har også altid mulighed for at henvise til BørneTelefonen, hvis børnene har brug for at snakke deres oplevelser igennem.

Udsatte børn kan have oplevet at være ekstra udsatte i perioden, hvor de ikke har kunnet komme i skole. For udsatte børn kan skolen være et frirum, og de kan have oplevet ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. Nogle har tilbragt mere tid sammen med forældre, som ikke formår at passe ordentligt på dem. Inviter de børn til en snak enkeltvis.

Sørg så vidt muligt for at skabe ekstra tid og rum til at tale med de udsatte børn. Gå f.eks. en tur med dem i en pause, eller tilbyd dem en snak på et uforstyrret kontor -eventuelt efter endt undervisning. Spørg til, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for at holde en facade over for kammeraterne. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter.

Hvis der er børn, der ikke kommer i skole med det samme, når det igen er muligt at komme i skole, foreslår vi, at du hurtigt tager fat i dem. Vi ved fra vores undersøgelser omkring højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis du har en elev, der f.eks. lå på vippen til at få et højt skolefravær før skolerne lukkede, kan han eller hun være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag, og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole.

Børns Vilkår anbefaler, at skolerne udarbejder en plan for, hvordan de vil styrke og genopbygge de sociale fællesskaber, når skolen begynder igen i fysisk form.
Hvis der har været konflikter mellem børnene i skolen, kan de konflikter have eskaleret, mens børnene har været væk fra skolen. Børnene har ikke haft samme mulighed, som de plejer for at løse konflikterne ansigt til ansigt, så der kan være opstået ting på de sociale medier, som skal italesættes. Når børnene vender tilbage i skolen igen, er roller, rammer og rutiner ikke etableret, og det kan skabe utryghed i fællesskabet – særligt for elever i udsatte positioner. De voksne skal derfor hurtigt og tydeligt genetablere en tryg og forudsigelig ramme for fællesskabet. Det kan være en fordel at have særligt fokus på elevernes sociale samvær og sikre, at alle elever føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

Inddrag børnene i, hvad der vil være en god tilbagevenden til skolen for dem. Spørg dem om, hvad de gerne vil lave første dag tilbage i skole. Eventuelt kan I lave et fælles mindmap online, hvor alle kan skrive ind, hvad de har lyst til at lave, når de er tilbage i skolen.

Det kan give børnene en ro, at du som lærer beskriver noget af det, der kommer til at ske, når de kommer tilbage i skole. Det giver en tryghed. Du ved, hvad der er trygt for din klasse. Det kan være, at din klasse er særligt glad for at spille rundbold eller for en anden fællesoplevelse, og at det skal på skemaet første dag, alle er tilbage.

Du kan også give børnene opgaven: ”Skriv om din første skoledag tilbage efter corona”. I kan lave en digital opslagstavle eller en ønskekasse, hvor man kan komme med forslag til aktiviteter.

Tal med forældrene og eventuelt børnene om, hvad der kan være en god tilbagevenden for dem. Nogle børn har måske brug for særaftaler, som du kan lave sammen med forældrene og gerne også med inddragelse af barnet. Husk at genbesøge aftalen jævnligt, og vær opmærksom på barnets udvikling. Aftalerne skal ikke blive permanente.

Det er også vigtigt, at du betrygger elever og forældre i, at de ikke er tabt fagligt. Mange børn oplever et forventningspres og læringspres. Der ligger en vigtig betryggelsesopgave i at lade børn og forældre vide, at barnet ikke er tabt fagligt, selv om det har været længe væk fra skolen. Som lærere må I gøre forældrene trygge, så børnene også er trygge. Signaler til forældrene, at I tager godt imod deres børn.

 

Ring til Børne- og Undervisningsministeriets hotline for skoler og institutioner, hvis du har spørgsmål eller bekymringer forbundet til coronavirus.

70806707

Hotlinen har åbent:
Mandag til fredag kl. 8-17 og lørdag til søndag kl. 12-16

Til forældre 0. - 5. klasse

Hjælp børnene godt tilbage i skole

Vi har samlet fem råd til, hvordan du som forælder støtter op om dit barn, når han eller hun skal tilbage i skole. Vi ved fra mange henvendelser på BørneTelefonen, at nogle børn har været bekymrede og også bange i denne specielle tid. Det er en ukendt situation for alle, og derfor har vi samlet nogle gode råd til jer forældre.

Nedlukningen på grund af coronavirus er en helt særlig situation, som vi aldrig har prøvet før. Vi ved fra henvendelserne på BørneTelefonen, at mange børn er bekymrede og også bange i den uvante situation. Lyt til deres bekymringer og tal med dem om, hvordan de har det. Du kan også finde gode råd til at tale med dit barn om corona-bekymringer her på siden.

Ud over selve sygdommen hører vi også om bekymringer relateret til den situation, børnene befinder sig i, nu hvor de ikke er i skole. Nogle børn er bange for, hvilke relationer de vender tilbage til i klassen. Der kan have været konflikter, som er eskaleret på sociale medier, nu hvor der ikke har været mulighed for at mødes ansigt til ansigt. Hjælp dit barn til at løse eventuelle konflikter med klassekammeraterne.

Tal med dit barns lærer om, hvad der er en god tilbagevenden til skolen for dit barn. Nogle børn har brug for særaftaler, som du kan aftale nærmere med dit barns lærer. Inddrag gerne dit barn i snakken om, hvad der vil fungere godt for ham eller hende. Det kan f.eks. være, at I laver en aftale med læreren om, at dit barn gerne må ringe til dig, hvis han eller hun savner dig i skoletiden.
Husk at genbesøge aftalen jævnligt, og vær opmærksom på dit barns udvikling. Særaftalerne skal ikke blive permanente.

Det kan også være en god ide at skrive til dit barns lærer, hvis der er sket noget særligt for dit barn i den tid, hvor han eller hun ikke har været i skole. Du kan eventuelt skrive beskeden sammen med dit barn, hvis der er noget han eller hun gerne vil have, at læreren skal vide.

Nogle børn oplever et forventningspres og læringspres, og er bekymrede for, om de er kommet bagud i skolen. Fortæl dit barn, at lærerne tager godt imod børnene, når de kommer tilbage i skole, og at lærerne sørger for, at barnet lander godt fagligt igen. Fjern på den måde presset fra barnet. Tag eventuelt kontakt til skolens lærere og aftal, hvordan I sikrer, at barnet kommer godt fra start uden at blive stresset og uden at føle sig udstillet.

Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om et godt fællesskab i dit barns klasse. Som forælder kan du være med til at sikre dette ved ikke kun at tage ansvar for dit eget barn. Du kan f.eks. være opmærksom på, om alle børnene i klassen er inddraget i de digitale fællesskaber. I forældre kan tale sammen og arrangere virtuelle møder både for hele klassen og for legegrupper med f.eks. fire eller fem børn sammen. Del klassen ind i legegrupper, så I sikrer, at alle har nogen at mødes med. Der findes forskellige gratis online værktøjer, I kan bruge til at samle børnene virtuelt. Hjælp børnene med at mødes sikkert på nettet.

Når børnene må komme tilbage i skole, kan I opfordre dem til at støtte hinanden. Hvis der er et barn, der har svært ved at komme tilbage i skole, kan en klassekammerat f.eks. hente barnet, så de følges i skole. Vi ved fra undersøgelser, at det er en god støtte, når børn hjælper børn. Det er vigtigt at føle sig som en del af fællesskabet i klassen og mærke, at man er savnet, hvis man ikke kommer i skole.

Måske starter skolen ikke kl. 8 i jeres hjemmeskole. Men når dit barn skal tilbage i skole, er det vigtigt, at du hjælper ham eller hende til en normal døgnrytme. Det er bedst at komme i seng i tide til at være udhvilet, når man skal op og i skole. Hjælp barnet til gode ritualer. Lige nu flyder dagene måske lidt sammen, og det er ikke helt tydeligt, hvornår man har fri fra skole. Lav tydelige overgange for barnet, så han eller hun ved, hvornår det er skoletid, og hvornår det er fritid. På samme måde er det rart for barnet at vide, hvornår du er optaget af arbejde, og hvornår du har fri, så I kan være sammen.

Til forældre og lærere

Gode råd til at tale med børn om coronavirus

Børn kan godt opleve, at deres forældre eller andre voksne siger ”det skal du ikke tænke på”. Men når børn nu alligevel tænker på det, så har de brug for at få talt om det. En bekymring går ikke væk, bare fordi man får at vide, man ikke skal bekymre sig.

Giv dig tid til at lytte til barnets tanker og bekymringer og hjælp derefter med at sortere i de informationer, de har fået fra medier osv. Spørg fx hvad barnet helt konkret har læst eller set, og hvad barnet bliver bekymret for. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt. Husk dog at tage højde for barnets alder. Der er forskel på børn i skolealderen, som selv har læst nyhederne, og så de yngre børn, der måske bare har hørt nogen tale om corona og vil vide, hvad det er.

Hold dig opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og oversæt dem til et sprog, børnene forstår. Hvis børnene selv har læst om coronavirus, så spørg, hvad de har læst og hvor, og hjælp dem med at være kildekritiske og sortere i fakta. Undgå at tale om, hvor mange der er døde af virussen, tal i stedet for om, hvad det er, vi gør. At vi har et meget dygtigt sundhedssystem, som har forberedt sig grundigt på, at smitten ville nå til Danmark på et tidspunkt.

På BørneTelefonen er der f.eks. en 13-årig pige, der skriver “Jeg er virkelig bange for den der coronavirus. Jeg er bange for at vi allesammen kommer til at dø af den.” Her kan det f.eks. berolige pigen, hvis hun får at vide, at langt de fleste smittede bliver syge, som havde de almindelig influenza, og så bliver de raske igen. Det kan også være, at det vil hjælpe, hvis I taler om, hvordan man gennem god hygiejne kan forhindre smittespredning – ligesom med alle andre sygdomme.

Børn kan ikke altid selv vælge, hvilke nyheder de får præsenteret. Især fordi mange ”sensations-nyheder” bliver delt og vist i børnenes feed på deres sociale medier. Derfor er det en god ide at spørge børnene, om de er faldet over nyheder om coronavirus på deres mobil eller tablet, og hvad det har affødt af tanker hos dem. Har de set eller læst noget, der gør dem bange? Når det gælder nyheder, som f.eks. bliver vist på tv, anbefaler vi, at børnene altid ser nyheder med en voksen. Det giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og få talt om deres bekymringer. Det værste er at gå rundt med fantasier.

Få vores nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.