Gode råd: Sådan støtter du børn i corona-tiden

“Når jeg er sammen med mine venner joker vi meget om coronavirussen, men i virkeligheden er jeg meget bange for den sygdom.” - 12-årig dreng til BørneTelefonen.

Coronavirus påvirker store som små. Hverdagen er vendt på hovedet, og tanker og bekymringer fylder hos flere børn.

På BørneTelefonen henvender børn sig med bekymringer og angst om coronavirus, som de har brug for hjælp til at få sat i perspektiv af de voksne.

Vi har lavet en vejledning til, hvordan vores rådgivere skal agere, når børn henvender sig og er urolige for coronavirus. Med afsæt i den, har vi lavet nogle gode råd til dialogen til forældre og andre voksne, som du finder nedenfor.

Alle voksne har et særligt ansvar for at være opmærksomme på børn og unge – og holde et ekstra øje med de sårbare og udsatte. Ud over at BørneTelefonen står til rådighed, har vi alle en vigtig opgave med at se de her børn og række ud til dem, så de føler sig set og hørt og får den professionelle hjælp, nogle af dem har brug for.

Til forældre og lærere

Gode råd til at tale med børn om coronavirus

Børn kan godt opleve, at deres forældre eller andre voksne siger ”det skal du ikke tænke på”. Men når børn nu alligevel tænker på det, så har de brug for at få talt om det. En bekymring går ikke væk, bare fordi man får at vide, man ikke skal bekymre sig.

Giv dig tid til at lytte til barnets tanker og bekymringer og hjælp derefter med at sortere i de informationer, de har fået fra medier osv. Spørg fx hvad barnet helt konkret har læst eller set, og hvad barnet bliver bekymret for. Tag barnets følelser alvorligt og svar så ærligt og konkret som muligt, hvis der er brug for det. Nogle børn vil måske bare have brug for, at du lytter. Husk at tage højde for barnets alder. Der er forskel på børn i skolealderen, som selv har læst nyhederne, og så de yngre børn, der måske bare har hørt nogen tale om corona og vil vide, hvad det er.

Hold dig opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og oversæt dem til et sprog, børnene forstår. Hvis børnene selv har læst om coronavirus, så spørg, hvad de har læst og hvor, og hjælp dem med at være kildekritiske og sortere i fakta. Undgå at tale om, hvor mange der er døde af virussen, tal i stedet for om, hvad det er, vi gør, og at vi har et meget dygtigt sundhedssystem.

På BørneTelefonen er der f.eks. en 13-årig pige, der skriver “Jeg er virkelig bange for den der coronavirus. Jeg er bange for at vi allesammen kommer til at dø af den.” Her kan det f.eks. berolige pigen, hvis hun får at vide, at langt de fleste smittede bliver syge, som havde de almindelig influenza, og så bliver de raske igen. Det kan også være, at det vil hjælpe, hvis I taler om, hvordan man gennem god hygiejne kan forhindre smittespredning – ligesom med alle andre sygdomme. Det kan dog være vigtigt, at børnene mærker og hører, at selvom vi alle sammen kan gøre noget, for at passe på os selv og hinanden, så er det i sidste ende de voksnes ansvar at holde øje med restriktioner.

Børn kan ikke altid selv vælge, hvilke nyheder de får præsenteret. Især fordi mange ”sensations-nyheder” bliver delt og vist i børnenes feed på deres sociale medier. Derfor er det en god ide at spørge børnene, om de er faldet over nyheder om coronavirus på deres mobil eller tablet, og hvad det har affødt af tanker hos dem. Har de set eller læst noget, der gør dem bange? Når det gælder nyheder, som f.eks. bliver vist på tv, anbefaler vi, at børnene altid ser nyheder med en voksen. Man kan f.eks. se nyheder, som er formidlet i børnehøjde. Det giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og få talt om deres bekymringer. Det værste er at gå alene rundt med skræmmende fantasier.

Hvis et barn rammes af corona

Tal omsorgsfuldt om dem, der er testet positiv for corona

Vi ved fra BørneTelefonen, at der er børn, der synes, at det er svært og pinligt, hvis de selv er blevet testet positiv for corona. Det vil jo i nogle tilfælde også betyde, at skolen lukkes ned og at alle i klassen eksempelvis skal testes. Der kan være en del uønsket opmærksomhed på barnet og familien, og barnet kan komme til at stå tilbage med følelser af skyld og skam, samtidig med at det i forvejen er en svær situation at være ramt af corona. Derfor er det vigtigt, at de voksne omkring barnet og klassefællesskabet har en særlig opmærksomhed på disse situationer. I disse situationer skal der tales med børnegruppen om, hvad der foregår og hvad de tænker på, men det er vigtigt, at det bliver gjort på omsorgsfulde måder uden stigmatiserende eller udskammende sprog – både i klassen og rundt om middagsbordet. 

I sådan en coronatid er det vigtigt, at vi alle gør, hvad vi kan for at passe på hinanden. Men jo yngre børnene er, desto større er de voksnes ansvar for at tilrettelægge hverdagen, så det bliver muligt for børnene at passe på hinanden. Alle kan gøre noget for at passe på sig selv og andre. Men i sidste ende er det de voksnes ansvar.

Til forældre

Lad barnet fortælle om sine tanker og følelser, så der er plads til at tale om, hvordan det er at stå i den situation, som barnet nu står i. 

Vær opmærksom på at få spurgt til barnet på et tidspunkt, hvor der er ro og tid til, at I tager snakken. Overvej evt. om det giver mening, at I taler om det sammen hele familien, eller om det er bedre, at du/I bare taler med barnet alene. Spørg f.eks.: 

  • ”Jeg kunne forestille mig, at det er svært for dig, at vi har fået corona herhjemme. Hvordan er det for dig?”
  • ”Har du mon nogen spørgsmål? Er der noget, du bekymrer dig om?”

Tjek med barnet, om det har fået svar på det, der var brug for at få svar på. Fornemmer du, at barnet er lettet? Eller er der brug for, at I gør noget andet eller mere? Hvis barnet har været berørt af samtalen, kan det være en god idé, at I finder noget rart at lave sammen bagefter, så barnet hjælpes videre fra samtalen.  

Hvis barnet oplever, at en klassekammerat eller anden på skolen bliver testet positiv.  
Tal med barnet. Spørg f.eks.: 

  • ”Jeg kan godt forstå, at det svært lige nu. Men du skal vide, at vi voksne nok skal sørge for, at vi passer godt på os selv og hinanden.”
  • ”Ja, det er rigtig synd for Marie og hendes familie, at de er blevet ramt. Det kan man jo ikke gøre for. Men jeg er sikker på, at de passer godt på sig selv og hinanden. Skal vi sende dem en besked?

Vær opmærksom på, hvordan barnets kontakt og kommunikation med vennerne er. Det kan have stor betydning, at barnet stadig føler, at der er nogen, der tænker på dem og er interesseret i dem, hvis de f.eks. er hjemme med corona. Er kontakten anderledes, end den plejer at være? Er barnet f.eks. med i de digitale fællesskaber? Er der nogen, der spørger, hvordan barnet har det?  

  • ”Har du talt med nogen fra klassen? Hvordan har det været?”
  • ”Skriver du stadig sammen med Louis? Føles det okay?”
  • ”Er der noget, der er svært lige nu i forhold til vennerne?”

Kommunikation med de andre voksne

Tag fat i de lærere, der er omkring barnet og klassen. Det er vigtigt, at lærerne har en opmærksomhed på, hvordan trivslen i klassen er, også hvis der er uro i forbindelse med corona. Det er stadig vigtigt, at der er plads til, at man taler om det, der foregår og hvis børnene har bekymringer. Men det har betydning, hvordan der tales om det barn/de familier, der evt. rammes af corona 

Hvis barnet har været hjemsendt i karantæne eller fordi barnet er testet positiv for corona, kan det være en god idé, at I sammen med læreren laver en god plan for, når barnet skal tilbage i skolen igen. Så man kan fortælle barnet, at de ikke skal bekymre sig om det. Hvis der alligevel opstår situationer, som er utrygge, så skal barnet altid vide, at det kan komme til en voksen.  

Til forældre til børn og unge, der er hjemme fra skole

Social isolation udfordrer børn og unge

Vi har samlet fem råd til, hvordan man som voksen kan støtte børn og unge gennem en svær tid. Den sociale isolation udfordrer dem i en tid, hvor fællesskaber i høj grad er digitale.
Se også denne side med gode råd til en hverdag med mindre børn hjemme.

Ved at skulle skære ned på at mødes med venner har børn og unge taget et stort samfundsansvar på deres skuldre. Mange kan ikke deltage i fritidsaktiviteter og er sendt hjem fra skole. Anerkend, at de gør en indsats for at følge med i skolen, og hav forståelse for, at det kan være hårdt at få digital undervisning i flere timer dagligt.

Hvad bekymrer dit barn sig om? Børn og unge kan høre negative historier f.eks. på sociale medier, og det kan sætte sig som utryghed. Tal med dit barn om eventuelle bekymringer.

Det kan også være, at det er rammerne i familien, der ikke fungerer for dit barn lige nu. Enten fordi alle er mere hjemme, eller fordi unge måske er meget alene, fordi forældrene går på arbejde. Tal om og vær imødekommende over for de tanker, behov og bekymringer, dit barn har. Anerkend, at det er en hård tid, hvor både store og små i familien kan have kortere lunte og lider afsavn, men at det heldigvis ikke er en permanent situation. Se dernæst på, om I som familie for en periode har mulighed for at indrette jer lidt anderledes.

Når det sociale liv er begrænset, er de digitale fællesskaber ofte endnu mere afgørende for dit barn. Læg for en stund regler om skærmtid lidt væk og anerkend, at det er her, børn og unge lige nu får opfyldt deres behov for at se og tale med vennerne. Vær dog opmærksom på, at barnet får rørt sig i løbet af dagen, så der kommer en god balance. Det er også en god ide, at barnet begrænser brug af skærm før sovetid.

Vis interesse for, hvad der sker, så du sikrer, at der ikke foregår noget på de digitale platforme, der gør dit barn – eller andre – kede af det.
Hvis der har været konflikter mellem børn i skolen, kan de konflikter fortsætte eller endda eskalere på sociale medier, når børn og unge er hjemme fra skole. Børn og unge har ikke samme mulighed, som de plejer for at løse konflikterne ansigt til ansigt, så der kan opstå ting, som skal håndteres. Tal med dit barn om både det faglige og sociale digitale liv.

Der udmeldes løbende nye tiltag og ændringer, som berører hele samfundet, men også specifikt børn og unge. Her kan man snakke med og hjælpe børn og unge med at sortere i bekymringer, tvivl, udmeldinger og fakta. Man kan evt. sætte sig ned på nogle faste tidspunkter, hvor man sammen navigerer og sorterer i informationer fra medier og myndigheder.

Der florerer også misinformation om corona. Hjælp børn og unge med at sortere i sandt og falsk.

Hvis det er svært at finde tid eller fremgangsmetode til at snakke med dit barn, er det en god ide at tage kontakt til skolen. Det er også lærernes ansvar at hjælpe med at motivere og opmuntre børn og unge. Lærerene kan blandt andet støtte op om det virtuelle fællesskab i klassen. Det kan også være en god ide at tage kontakt til de andre forældre, så I sammen kan erfaringsudveksle og hjælpe jeres børn gennem en svær tid.

Du er også velkommen til at ringe til ForældreTelefonen.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Til lærere for børn og unge, som er hjemme fra skole

Social isolation udfordrer børn og unge

Vi har samlet fem råd til, hvordan du som lærer kan støtte børn og især unge gennem en svær tid. Den sociale isolation udfordrer dem i en tid, hvor fremtid og identitet i høj grad defineres i samværet med jævnaldrende.

Når det sociale liv er begrænset, er de digitale fællesskaber ofte endnu mere afgørende for dine elever. Arranger digitale klassemøder og også gerne møder i mindre grupper, f.eks. som en del af gruppearbejdet i klassen. Hav blik for, at det er online, de ældste klasser lige nu får opfyldt deres behov for at se og tale med venner og klassekammerater. Sørg for, at alle fra klassen er inkluderet i det digitale fællesskab.

Vis interesse for, hvad der sker i klassens sociale liv. Konflikter kan eskalere på de sociale medier, hvor det kan være sværere at blive gode venner igen i forhold til, når man mødes ansigt til ansigt i skolen.

Anerkend også dine store elever for den indsats, de gør ved at blive hjemme. Ved at skulle skære ned på at mødes med venner, kærester m.m. har de unge taget et stort samfundsansvar på deres skuldre. Det er ikke nemt at tilsidesætte egne behov i en udviklingsperiode, hvor spænding og oprør mod autoriteter kan være vigtigt.

Udsatte børn og unge kan opleve at være ekstra udsatte i perioden, hvor de ikke kan komme i skole. For udsatte børn og unge kan skolen være et frirum, og nogle oplever ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. De tilbringer mere tid sammen med forældre, som ikke formår at passe ordentligt på dem. Inviter de børn og unge til en snak enkeltvis. 

Sørg så vidt muligt for at skabe ekstra tid og rum til at tale med de udsatte børn og unge. Tilbyd dem f.eks. en uforstyrret snak – eventuelt efter endt undervisning. Spørg til, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for at holde en facade over for kammeraterne. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter. 

Hvis der er tale om børn og unge, der har det ekstra svært derhjemme eller i skolen lige nu, kan Børns Vilkårs bisiddere også hjælpe. Vi lytter til barnet, og hjælper med at sætte ord på de tanker og ønsker, den unge har i mødet med kommunen eller Familieretshuset. Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder.
Du kan læse mere om vores bisidderordning her.

Skolerne har mulighed for at arrangere undervisning på skolen for elever med sociale udfordringer.

Hvis der er elever, der ikke kommer i skole med det samme, når det igen er muligt at komme i skole, foreslår vi, at du hurtigt tager fat i dem. Vi ved fra vores undersøgelser omkring højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis du har en elev, der f.eks. lå på vippen til at få et højt skolefravær før skolerne lukkede, kan han eller hun være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag, og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole.  

Hvad bekymrer dine elever sig om? Snak om, hvorvidt der er noget særligt, der skaber usikkerhed i forhold til fremtidsudsigter, f.eks. eksamener, prøver og optag på uddannelser. Forklar, at det er myndighedernes, politikernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar at finde løsninger på dette, så den unge ikke føler stress omkring det.

Du kan også spørge ind til, hvordan det går i dine store elevers familier. Hos nogle er hele familien hjemme, og hos andre er den unge måske meget alene, fordi forældrene går på arbejde. Tal om og vær imødekommende over for de tanker, behov og bekymringer, den unge har.

Det kan også være, at nogle af dine elever har brug for hjælp til at navigere og sortere i informationer fra medier, myndigheder og skolen.

Anerkend at eleverne yder en indsats, og sørg for at berolige dem i forhold til det faglige pres. Der er nogle elever, der trives ved hjemmeskole, mens der er andre, der føler sig stressede, og synes, det er svært at sidde alene med opgaverne. Sørg for at tilgodese de enkeltes behov, og differentier opgaverne, så de er tilpassede elevernes faglige formåen. Her skal du også have med i dine overvejelser, at der er familier, hvor det ikke er muligt for forældrene at bidrage med faglig hjælp.

Hjælp med at motivere og opmuntre de unge. Sørg for at kommunikere til forældrene jævnligt. Forsøg at berolige og anerkende, det de unge gør, så forældrene kan bakke op om de unges indsats fremfor at presse dem yderligere. Hvis du er bekymret for en elev, så sørg for at kontakte forældrene separat Det kan også være en god ide at tage fat i klassens trivselsforældre og opfordre dem til at erfaringsudveksle med de andre forældre i klassen for sammen at hjælpe de unge gennem en svær tid.

Du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Få vores nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.