Til personer der arbejder med børn og unge, som er hjemme fra skole

Fem tips til at styrke fællesskabet i onlineskolen

Vi har samlet fem råd til, hvordan du som fagperson kan støtte børn og især unge gennem en svær tid. Den sociale isolation udfordrer børnene i en tid, hvor fremtid og identitet i høj grad defineres i samværet med jævnaldrende.

Skab en tydelig ramme for, at I stadig er en klasse og en del af et fællesskab. Hav tydelige forventninger til samværet. Snak med klassen om, hvordan man kan hjælpe og støtte hinanden.

Tjek ind med eleverne dagligt. Lad dem evt. fortælle, hvordan de har det på en skala fra 1-5 og reagér, hvis du oplever elever, der har lav motivation og humør.

Hjælp eleverne med at skabe struktur og overblik over dagen. Det er meget forskelligt, hvordan eleverne har brug for støtte til at komme igennem dagen.

Sørg for at have individuel kontakt med eleverne jævnligt. Kontakt hjemmet, hvis du oplever tegn på mistrivsel.

Tag ansvar for gruppedannelsen i undervisningen. Selv hvis klassen er vant til selv at vælge samarbejdspartnere, er det en god idé at være mere styrende i onlineskolen. Risikoen for at føle sig fravalgt eller glemt er større, når man sidder online. Vær også opmærksom på gruppedannelser i øvrigt og hav blik for, om der er nogen, der ikke er inviteret med, når eleverne selv tager initiativ til at arbejde sammen eller mødes i onlinegrupper.

Brug teknologiens muligheder for at skabe fællesskab gennem undervisningen. Her er et par eksempler:

  • Lad eleverne interviewe hinanden
  • Skriv små opgaver i grupper
  • Diskuter opgaver i mindre grupper, inden I mødes i fælles forum
  • Overvej at lave forskellige gruppesammensætninger, så mange får arbejdet sammen med forskellige kammerater
  • Skab digitale produktioner – videoer, podcast og lign.
  • Send eleverne på digital skattejagt i grupper rundt i hjemmet

Sæt tid af til ”klassens tid” hver uge. Selvom I måske ikke havde klassens tid ugentligt før, er behovet større nu. De små uformelle snakke eleverne imellem og mellem lærer og elev er en stor del af den lim, der holder fællesskabet sammen. Når det ikke er til stede automatisk, er det vigtigt at skabe en ramme for det. Vis interesse for, hvad der sker i klassens sociale liv. Konflikter kan eskalere på de sociale medier, hvor det kan være sværere at blive gode venner igen, i forhold til når man mødes ansigt til ansigt i skolen.

Klassens tid kan bestå af, at man drøfter trivselsudfordringer, men også af at man laver fælles, sjove aktiviteter som klasse. Det kan være aktiviteter som Kims leg, film, banko, morder, tegn og gæt eller lign. Giv også plads til at snakke om, hvad der optager eleverne lige nu, og hvad de glæder sig til, når de igen kan være sammen.

 

Du er velkommen til at ringe til Børns Vilkårs TrivselsHotline, hvor du kan få råd og vejledning til at styrke trivslen og de trygge klassefællesskaber i en coronatid.

Læs mere her

I har også mulighed for at få besøg i klassen af BørneMobilen Online, som er et online trivselstilbud til alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen.

Læs mere her

Sørg for at lave individuelle aftaler med eleverne og hør, hvad de har brug for af støtte for at holde motivationen. Det er meget forskelligt, hvordan eleverne motiveres. Både for meget og for lidt fagligt fokus kan være demotiverende.

Sørg for at give eleverne skærmpauser. Lav aktiviteter, der sikrer, at eleverne får bevæget sig og kommer lidt ud. Det kan være, at de skal samle ting i naturen og bringe med i undervisningen eller de skal optage dyrelyde, regne rumfanget af en snemand osv.

Sørg for at skabe en modpol til samfundets snak om læringstab. Tal med eleverne om alt det, de lærer i disse tider og fortæl dem, at de ikke behøver være bange for at komme bagud eller at miste noget. Fortæl dem også, at du vil fokusere på trivslen, når I kommer tilbage i skolen, og at der ikke er en masse, der skal indhentes fagligt.

Snak om, hvorvidt der er noget særligt, der skaber usikkerhed i forhold til fremtidsudsigter, f.eks. eksamener, prøver og optag på uddannelser. Forklar, at det er myndighedernes, politikernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar at finde løsninger på dette, så den unge ikke føler stress omkring det.

Det kan også være, at nogle af dine elever har brug for hjælp til at navigere og sortere i informationer fra medier, myndigheder og skolen.

Nogle elever havde det allerede svært socialt inden corona. En hjemsendelse har sandsynligvis ikke hjulpet på det. Måske har disse elever slet ikke kontakt med de andre fra klassen, og derfor er det vigtigt at give disse elever ekstra fokus.

Vær opmærksom på nye udsatheder. Vi ved fra BørneTelefonen, at der desværre er børn og unge, som ellers ikke har været i udsatte positioner, som kommer det i onlineskolen. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, men mest af alt er det bare meget forskelligt, hvordan vi reagerer på denne nye situation. Hav derfor en særlig opmærksomhed på, om der er børn, som har brug for hjælp, også selvom de ikke har haft brug for det før. Også børn fra ressourcestærke hjem kan være i mistrivsel i denne tid.

Vi ved fra BørneTelefonen og fra fagfolk i skolen, at mange ikke ved, at der er mulighed for at møde op på skolen i undervisningstiden, hvis det er nødvendigt for trivslen, motivationen og/eller det faglige udbytte af undervisningen.

Desuden oplever vi, især blandt de ældste elever, at der kan være fordomme forbundet med at skulle benytte sig af den såkaldte nødundervisning. Der kan være mange gode grunde til, at man kan have brug for fysisk fremmøde engang imellem, også selvom man går i 7. eller 8. klasse.

Skab mulighed for, at elever kan komme hen på skolen, hvis de har brug for at få hjælp eller ekstra omsorg i en periode.

Skab en struktur for, hvordan du kommunikerer med hjemmene og sørg for at tage kontakt, hvis du oplever tegn på mistrivsel.

Ring eller skriv hellere en gang for meget i disse tider. Selvom forældrene er hjemmearbejdende, er det ikke ensbetydende med, at de oplever, hvordan barnet trives i onlineskolen.

Hav et fælles fokus sammen med forældrene, som handler om at skabe bedst mulig trivsel for det enkelte barn. Hvis det handler om, at barnet har svært ved at få lavet skolearbejdet, så fjern det faglige pres.

Tilbyd evt. en ugentlig tjek ind med forældre, hvor de kan mødes online og tale om hvordan de understøtter fællesskabet. Det er vigtigt, at denne aktivitet styres, så dialogen bliver anerkendende og ikke udstiller enkelte familier.

Du er velkommen til at ringe til FagTelefonen hos Børns Vilkår.
Telefonnummer og åbningstider finder du her.

Til lærere og pædagoger i 0.-4. klasse

Hjælp børnene godt tilbage i skole

Når børnene kommer tilbage i skole efter endnu en nedlukning, har de vidt forskellige oplevelser med sig i bagagen. Nogle har haft en hyggelig tid med forældre og søskende, mens andre har været ekstra udsatte og har dårlige oplevelser med hjemmefra. Vi har samlet en række råd om, hvordan du som lærer eller pædagog kan støtte op om en god tilbagevenden til klassen. Genåbningen vil være præget af en periode, hvor det sociale fællesskab ikke er faldet på plads, og der er usikkerhed om roller, rammer, rutiner og relationer. Her skal du som voksen være ekstra tydelig i din klasseledelse.

Husk, at børnene kommer tilbage med mange forskellige historier. Nogle børn har haft det godt hjemme, og andre har haft det rigtig svært.  Det ved vi fra de mange henvendelser, vi får på BørneTelefonen. Klassen giver en særlig mulighed for at snakke om noget, man har oplevet. Men det er vigtigt, at du som lærer styrer snakken. Når I taler om de svære ting, så tal også om, hvordan børnene har håndteret det, der var svært. I kan tage en fælles snak i klassen om: ”Hvad er dine bedste corona-tricks?”. F.eks. ”Når min mor og far skændtes, stak jeg fingrene i ørerne”.

Lav aktiviteter der kan fortælle dig noget om, hvordan børnene har haft det hjemme. Det kan være tegninger, små skriveøvelser, mindmap eller film om onlineskolen og coronatiden. Brug den viden, du kan få fra aktiviteterne til at  generalisere nogle problemstillinger, som klassen har oplevet, og som I kan tale om sammen i fællesskab. Det er en balance, så børnene ikke udleverer sig selv, men I får talt om nogle af de ting, de har oplevet og ikke mindst, hvordan de har håndteret dem. I kan arbejde generelt og tematiseret.

Brug din klasserumsledelse. Når I skal tale om noget, der er svært, er det vigtigt, at rammen er endnu tydeligere. Sørg også for, at børnene ved, hvad I skal, når samtalen slutter. Så I kommer ind på et godt spor igen. Du har også altid mulighed for at henvise til BørneTelefonen, hvis børnene har brug for at snakke deres oplevelser igennem.

Udsatte børn kan have oplevet at være ekstra udsatte i perioden, hvor de ikke har kunnet komme i skole. For udsatte børn kan skolen være et frirum, og de kan have oplevet ubehagelige ting i den ekstra tid hjemme. Nogle har tilbragt mere tid sammen med forældre, som ikke formår at passe ordentligt på dem. Inviter de børn til en snak enkeltvis.

Sørg så vidt muligt for at skabe ekstra tid og rum til at tale med børn, der er særligt udsatte. Gå f.eks. en tur med dem i en pause, eller tilbyd dem en snak på et uforstyrret kontor -eventuelt efter endt undervisning. Spørg til, hvordan de har det, men vær diskret, og respekter deres behov for at holde en facade over for kammeraterne. De skal ikke spørges foran hele klassen – meget er følsomt og tabubelagt – og de kommer højst sandsynligt heller ikke til at sige noget, mens kammeraterne lytter.

Hvis der er tale om børn og unge, der har det ekstra svært derhjemme eller i skolen lige nu, kan Børns Vilkårs bisiddere også hjælpe. Vi lytter til barnet, og hjælper med at sætte ord på de tanker og ønsker, den unge har i mødet med kommunen eller Familieretshuset. Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder.

Du kan læse mere om vores bisidderordning her.

Hvis der er børn, der ikke kommer i skole med det samme, foreslår vi, at du hurtigt kontakter hjemmet. Vi ved fra vores undersøgelser omkring højt skolefravær, at det bliver sværere og sværere at vende tilbage til skolen, jo længere tid man er væk. Hvis du har en elev, der f.eks. lå på vippen til at få et højt skolefravær før skolerne lukkede, kan barnet være blevet skubbet endnu længere væk fra en normal skoledag, og kan have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage i skole.

Vær opmærksom på nye udsatheder. Vi ved fra BørneTelefonen, at der desværre er børn som ellers ikke har været i udsatte positioner, som kommer det i onlineskolen. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, men mest af alt er det bare meget forskelligt, hvordan vi reagerer på denne nye situation. Hav derfor en særlig opmærksomhed på, om der er børn, som har brug for hjælp, også selvom de ikke har haft brug for det før. Også børn fra ressourcestærke hjem kan være i mistrivsel i denne tid.

Børns Vilkår anbefaler, at skolerne udarbejder en plan for, hvordan de vil styrke og genopbygge de sociale fællesskaber, når skolen begynder igen i fysisk form.
Hvis der har været konflikter mellem børnene i skolen, kan de konflikter have eskaleret, mens børnene har været væk fra skolen. Børnene har ikke haft samme mulighed, som de plejer for at løse konflikterne ansigt til ansigt, så der kan være opstået ting på de sociale medier, som skal italesættes.

Når børnene vender tilbage i skolen igen, er roller, rammer og rutiner ikke etableret, og det kan skabe utryghed i fællesskabet – særligt for elever i udsatte positioner. De voksne skal derfor hurtigt og tydeligt genetablere en tryg og forudsigelig ramme for fællesskabet. Det kan være en fordel at have særligt fokus på elevernes sociale samvær og sikre, at alle elever føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

I frikvarteret skaber eleverne relationer og venskaber, men der opstår også konflikter og ensomhed. Hvis eleverne skal være sammen i faste grupper, kan det være vanskeligt at få legen til at fungere. Derfor skal du være opmærksom på at støtte frikvartersaktiviteter og holde særligt øje med, om der er elever der mistrives i gruppen.

Tal med forældrene og eventuelt børnene om, hvad der kan være en god tilbagevenden for dem. Nogle børn har måske brug for særaftaler, som du kan lave sammen med forældrene og gerne også med inddragelse af barnet. Husk at genbesøge aftalen jævnligt, og vær opmærksom på barnets udvikling. Aftalerne skal ikke blive permanente.

Det er også vigtigt, at du betrygger elever og forældre i, at de ikke er tabt fagligt. Mange børn oplever et forventningspres og læringspres. Der ligger en vigtig opgave i at lade børn og forældre vide, at barnet ikke er tabt fagligt, selv om det har været længe væk fra skolen. Som lærere må I gøre forældrene trygge, så børnene også er trygge. Signaler til forældrene, at I tager godt imod deres børn.

Du er velkommen til at ringe til Børns Vilkårs TrivselsHotline, hvor du kan få råd og vejledning til at styrke trivslen og de trygge klassefællesskaber i en coronatid. Du kan også få viden om og værktøjer til at støtte de børn, der er i udsatte positioner.

Læs mere her

Børns Vilkår og corona

Få vores nyhedsbrev for fagpersoner

Arbejder du med børn og unge som underviser, pædagog, institutionsleder, socialrådgiver eller lignende? Vil du gerne inspireres med gode artikler, nyeste viden om børn og unges trivsel, inviteres til arrangementer og løbende opdateres med gratis undervisningsmateriale? Så tilmeld dig Børns Vilkårs nyhedsbrev for fagpersoner.

Vi rådgiver både børn og voksne

Hver dag, året rundt sidder vores rådgivere klar til at lytte til og rådgive børn og unge, forældre og fagpersoner i Danmark.

BørneTelefonen

BørneTelefonen er børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

Læs mere

ForældreTelefonen

ForældreTelefonen er rådgivning til alle forældre og pårørende, der har spørgsmål, som omhandler børn.

Læs mere

FagTelefonen

FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge. Når du kontakter FagTelefonen, vil du komme til at tale med en børnefaglig specialkonsulent.

Læs mere