Børns vigtige relation til bedsteforældre

Læsetid:
8 min

Hvad betyder det for børn og bedsteforældres trivsel at have en tæt relation? Hvordan ændrer børns forhold til deres bedsteforældre sig gennem livet? Hvad ved vi om stedbedsteforældres betydning for børn? Og hvad afgør, hvor meget stedbedsteforældre involverer sig? Denne artikel stiller skarpt på relationen mellem bedsteforældre og børnebørn.

Børn og ældre kan styrke hinandens trivsel

En god relation til bedsteforældre kan have stor værdi for børn i en række forskellige situationer: for det første kan bedsteforældre være ekstra vigtige omsorgspersoner for børn i familier med enlige forsørgere. For det andet kan det være bedre for børn, der har behov for at komme i pleje, at bo hos bedsteforældre end at blive placeret i en plejefamilie (1). Og for det tredje kan bedsteforældre styrke børns relationsdannelse til deres forældre: eksempelvis kan farmødre spille en vigtig støttende rolle for om unge fædre kommer til at involvere sig i deres lille barn efter et brud med barnets mor (2).

Også de unge trives med at have nære bånd til deres bedsteforældre. Nogle bedsteforældre bliver den unges hovedfortrolige under forældrenes skilsmisse. Her ser forskere, at unge, der har hentet støtte hos deres bedsteforældre i denne situation, udviser færre følelsesmæssige symptomer og bedre social trivsel (1). Også den ældre generation nyder ofte godt af samværet med børnebørnene: det holder dem i gang, forlænger levetiden og forskerne overvejer, om relationen kan være med til at forebygge demens (1,3). Blandt andet derfor er det relevant at se nærmere på relationen mellem bedsteforældre og børnebørn.

Småbørn, førskolebørn og unges forhold til bedsteforældre

Mødre, der aldrig har været gift samt yngre forældre, hører blandt dem, der involverer bedsteforældrene mest i børneomsorgen (4). Ifølge undersøgelser på området involverer bedsteforældre sig mest i børnebørns liv i den periode, hvor det yngste barnebarn er 3-5 år. De passer altså sjældnere børnebørn, når der er helt små børn i familien – måske fordi mor eller far i forvejen går hjemme med den mindste. Kontakten mellem børn og bedsteforældre bliver også mere sporadisk, når barnet er over 5 år (4). Jo flere børnebørn en bedsteforælder har – jo mindre tid bruger han eller hun på det enkelte barn (5).

”Det lader til, at børnebørn knytter sig mere til mors forældre end til fars”

Relationen til mormor er ofte den stærkeste

Det lader til, at børnebørn knytter sig mere til mors forældre end til fars. For at give et bud på hvad denne tendens kan skyldes, henviser forskerne til de såkaldt ”matrilineære fordele”: For det første er mormødre mere sikre på den biologiske forbindelse til barnebarnet end de andre bedsteforældre. For det andet er kvinder og mødre traditionelt mere familieorienterede end mænd. For det tredje er kvinder traditionelt mere involverede i børneomsorgen, hvorfor det er mere oplagt for dem at involvere deres børn i deres egne mødres liv. Og for det fjerde lever mormødre som regel længere end morfædre, hvilket giver dem længere tid til at udvikle en relation til deres børnebørn (6). Forskerne finder samtidig, at mødres forældre – specifikt mormoren – generelt er mere engagerede i omsorgen for børnebørn end morfar og fars forældre (8).

Nye familieformers betydning for relationen mellem børn og bedsteforældre

Nye familieformer og en udbredt tendens til at finde nye partnere skaber et langt mere komplekst netværk omkring barnet – også når det gælder bedsteforældrene – og det får betydning for omfanget af og nærheden i børns relationer til bedsteforældre. Eksempelvis kan stedmorfar have været en del af familien lige siden mor var lille – eller han kan være mormors relativt nye bekendtskab, efter at morfar gik bort. Her er det relevant at stille skarpt på, hvad bedsteforældres brud og introduktion af nye partnere betyder for relationen mellem børn og bedsteforældre – både til de biologiske såvel som til stedbedsteforældre.

”Blandt andet kan stedbedsteforældre sommetider bidrage til, at barnet får en bedre forståelse af sin stedfar eller stedmor”

Fælles historie styrker de ikke-biologiske relationer

Når bedsteforældre skilles fra deres ægtefæller og indgår nye forhold, så ser forskerne, at deres engagement og støtte til deres biologiske børn og børnebørn daler – og samme tendens gør sig gældende for bedstefædre, når de har mistet deres kone, den biologiske mor og bedstemor (1).
Når det gælder stedbedsteforældre, så er tendensen, at de, der har været længe i familien og har fulgt deres partners børn gennem opvæksten, også involverer sig mere i deres stedbørnebørn.

Nye stedbedsteforældres engagement i deres partners børnebørn

I tilfælde hvor stedbedsteforældre er kommet senere ind i familien, involverer biologiske bedstemødres nye mænd sig mere i deres stedbørnebørn end tilsvarende stedbedstemødre. Disse stedbedstefædre involverer sig i særdeleshed i partnerens døtre og hendes børn (8). Som beskrevet ovenfor er tendensen, at biologiske bedstemødre engagerer sig mere i deres børnebørn end bedstefædrene gør. Når det gælder de biologiske bedstefædres nye koner, så finder forskerne, at stedbedstemødre involverer sig i familiens børnebørn i lige så høj grad som den biologiske bedstefar – uanset om disse kvinder er kommet tidligt eller sent ind i familien (8).

Alle bedsteforældre kan være vigtige ressourcer i børneliv

Selvom stedbedsteforældre ofte er mindre involverede i deres stedbørnebørn end biologiske bedsteforældre, kan de sagtens være en vigtig ressource i barnets liv. Blandt andet kan stedbedsteforældre bidrage til, at barnet får en bedre forståelse af sin stedfar eller stedmor – f.eks. når stedbedsteforældrene fortæller historier om dengang stedmoren eller stedfaren var lille (7).

Del denne side: