Far, far og børn
Læsetid:
9 min
Forældreskab er ikke længere forbeholdt heteroseksuelle mænd, og i takt med at flere og flere familier ikke følger den traditionelle ”mor, far og børn”-model, er der ligeledes et større behov for at fokusere på de særlige omstændigheder der danner ramme om queer-fædres forældreskab. I denne artikel sætter vi fokus på faderskab blandt mænd, der ikke identificerer sig som heteroseksuelle.
Juridiske forhindringer i faderskabet
På trods af at ikke-heteroseksuelle mænd i dag har flere muligheder for at blive forældre, er der dog stadig mange barrierer i faderskabet som queer mand – med termen ’queer’ mener vi her mænd, der ikke identificerer sig som heteroseksuelle, og termen rummer en række seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Faktisk er der flere forhindringer for to mænd, der vil være fædre sammen, end for to kvinder der ønsker at få et barn. For det første er der juridiske barrierer, der begrænser queer mænds adgang til adoption, og i Danmark er ”kommercielle” rugemødre ikke tilladt, hvilket driver flere og flere mænd til at søge til udlandet efter en rugemor.
Ifølge dansk lovgivning er det i dag muligt at blive juridisk anerkendt ’medmor’ til et barn født gennem anonym sæddonation, mens der ikke er den samme mulighed for at blive ’medfar’ til børn født af rugemødre. Her kan den ikke-biologiske far stedbarnsadoptere barnet, men kun efter 2,5 år og kun hvis rugemoderen ikke er blevet økonomisk kompenseret. Dette kan give problemer i forhold til retten til barsel for den ikke-biologiske far, og kan også få den konsekvens, at børn født af udenlandske rugemødre i realiteten kun står med én forælder, der har forsørgelsespligt. Der er i foråret 2019 kommet stort politisk fokus på problemstillingen, særligt med barnets tarv for øje og retten til at have to forældre (1).
“Queer-fædre bliver udsat for en dobbeltstigmatisering, når det kommer til deres forældreevne.”
Faderskab i forsvarsposition
Det er dog ikke kun juridisk, at queer fædre oplever forhindringer i forældreskabet. Internationale studier viser nemlig, at queer fædre bliver udsat for en dobbeltstigmatisering, når det kommer til deres forældreevne. På den ene side bliver de mødt med fordomme i forhold til deres seksuelle orientering, og hvad det betyder for barnets opvækst og udvikling – og på den anden side bliver de undervurderet som primære omsorgspersoner, fordi de er mænd (2,3). Derfor bliver to fædre ofte dømt hårdere af omverdenen end to mødre, da de i endnu højere grad udfordrer traditionelle kønsroller og forestillinger om maskulinitet og forældreskab (2,3). Homoseksuelle fædre oplever, at deres farrolle mistænkeliggøres af autoriteter, og international forskning viser, at både lærere, socialarbejdere og politikere kan have fordomme om fædre, der ikke er i et heteroseksuelt forhold (4).
“Flere undersøgelser viser, at homoseksuelle fædre deles mere ligeligt om børneomsorg og husarbejde sammenlignet med heteroseksuelle par.”
Familieliv med to fædre
På trods af den mistro, som ikke-heteroseksuelle fædre oplever at blive mødt med, viser forskning, at fædrene har en høj tilfredshed med deres parforhold og med den rollefordeling, de har i familien (3). Flere undersøgelser viser nemlig, at homoseksuelle fædre deles mere ligeligt om børneomsorg og husarbejde sammenlignet med heteroseksuelle par, og at en lige fordeling af ansvaret i hjemmet hænger sammen med højere tilfredshed i parforholdet – en sammenhæng som også er fundet for heteroseksuelle par. Internationale forskere peger i den forbindelse på et nyt forældreparadigme af ’ukønnet forældreskab’, hvor queer-fædre er med til at rykke ved traditionelle maskuline kønsroller. Fædrene oplever, at de rummer både mor- og farroller i deres forældreskab, så forældreskabet på den måde adskilles fra det biologiske køn (2).
Traditionelle kønsroller påvirker balancen mellem familie- og arbejdsliv
Andre studier viser dog, at det ikke altid er let for ikke-heteroseksuelle fædre at bryde med traditionelle forventninger til mænds rolle i familien og på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser på den ene side, at homoseksuelle fædre i højere grad prioriterer familielivet over karrieren, når de bliver fædre, sammenlignet med heteroseksuelle fædre (2). Samtidig oplever de dog på den anden side også en konflikt mellem karriere og familieliv som følge af kønsnormer om mænds position på arbejdsmarkedet, og der kan komme interne uligheder i rollefordelingen i familien, hvis én partner går ned i tid og tager mere over i forhold til børnene – selvom queer-fædre i høj grad stræber efter en balanceret og ligestillet arbejdsdeling derhjemme (2,3). Det tyder derfor på, at fædrene kæmper med på den ene side at gøre op med traditionelle kønsroller i familien, samtidig med at strukturelle vilkår på arbejdsmarkedet kan føre til, at de må blive nødt til at opgive idealer om en ligestillet ansvarsfordeling.
Børn af homoseksuelle fædre trives mindst ligeså godt som andre børn
På trods af den mistro, som homoseksuelle fædre oplever fra omverdenen, har forskning gang på gang vist, at børn af homoseksuelle fædre trives mindst ligeså godt som andre børn, og studier viser også, at børnenes positive psykosociale trivsel fortsætter ind i voksenlivet (2). I en metaanalyse har amerikanske forskere undersøgt effekten af homoseksuelt faderskab på børns mentale trivsel. Resultaterne viser først og fremmest, at der ikke er forskel på børn af homoseksuelle fædre og børn af heteroseksuelle fædre – tværtimod har børn af homoseksuelle fædre færre adfærdsforstyrrelser (4). Forskerne peger her på, at denne forskel kan skyldes, at de homoseksuelle mænd, der bliver fædre, ofte er økonomisk velstillede og har lange uddannelser, da både adoption og brug af rugemødre er en lang og dyr proces. Samtidig er homoseksuelle fædre ofte også meget forberedt på og motiverede for at blive forældre, netop fordi det er en hård kamp at blive far på den måde (4).
“På grund af de fordomme, som fædrene kan opleve – både før og efter de får børn – udvikler mange af de fædre også en særlig resiliens eller modstandskraft.”
Queer-fædre taler mere med deres børn
Nogle studier viser yderligere, at homoseksuelle fædre er bedre til at styrke deres børns kognitive evner, blandt andet fordi de taler mere med deres børn end heteroseksuelle fædre, og at de er bedre til at forklare børnene, hvilke regler der gælder i hjemmet (2). Samtidig tyder det også på, at ikke-heteroseksuelle fædre er bedre til at udtrykke følelser sammenlignet med heteroseksuelle fædre, og at de oplever en større intimitet med deres børn og engagerer sig mere i deres børns interesser og fritidsaktiviteter (2). På grund af de fordomme, som fædrene kan opleve – både før og efter de får børn – udvikler mange af de fædre også en særlig resiliens eller modstandskraft – og international forskning tyder på, at fædrene kan give denne modstandskraft videre til deres børn. Det sker ved, at fædrene proaktivt forbereder børnene på den modstand fra omverdenen, som kan følge med en anderledes familiestruktur (3). Det tyder derfor på, at queer-fædre også er gode til at snakke med deres børn om svære emner.
Den tilvalgte familie – hvordan kan fagprofessionelle støtte queer-fædre?
International forskning viser, at queer-fædre ofte udvælger en gruppe af mennesker, de stoler på, som kan give et fællesskab og agere som buffer mod de negative oplevelser, som familien kan møde i hverdagen (3). En sådan beskyttende cirkel kan rumme familiemedlemmer, venner, kolleger og organisationer – men også fagprofessionelle, der har kontakt med familien. Fordi queer-fædre er vant til at møde mistro fra autoriteter, kræver det, at man som fagprofessionel opbygger en tillidsfuld relation og viser, at man er villig til at være en allieret for familien. Her er det vigtigt, at den fagprofessionelle understøtter de ressourcer og den resiliens, der findes i familien, og at de arbejder med empowerment for både fædrene og deres børn (3).
Kilder
Kilde 1: Nyhedsartikel fra DR Nyheder, der belyser problematikken om forældreskab for børn født af udenlandske rugemødre. Artiklen indeholder udtalelser fra en række politikere, der kritiserer den nuværende lovgivning.
Kilde 2: Internationalt forskningsreview fra 2017 udarbejdet af forskere fra Portugal, England og Mexico. Reviewet sammenligner og diskuterer resultaterne fra i alt 63 studier, som er udgivet mellem 1979 og 2016. Samtlige studier indeholder original empirisk data om homoseksuelle og biseksuelle fædre og/eller om deres børn. Reviewet ordner resultaterne efter ni temaer: 1) Veje til faderskabet, 2) Motivationen for at blive far, 3) Oplevelser med forældreskab og opdragelse, 4) Familieliv og parforhold, 5) Køns- og faderidentiteter, 6) Åbenhed om seksuel orientering, 7) Farens psykosociale trivsel, 8) Barnets psykosociale trivsel.
Kilde 3: Amerikansk forskningsreview af internationale studier, der berører de særlige behov og oplevelser, som queer-fædre har. Artiklen er fra 2018 og er skrevet med henblik på at give fagprofessionelle og behandlere, der møder queer-fædre i deres arbejde, et bedre indblik i målgruppen og gode råd til, hvordan de kan spille en vigtig rolle for familierne.
Kilde 4: Amerikansk metaanalyse fra 2017, der med statistiske modeller sammenfatter og integrerer resultaterne fra 10 uafhængige studier med henblik på at undersøge, hvad det betyder for børns mentale trivsel at voksne op med to homoseksuelle fædre – sammenlignet med børn der vokser op med heteroseksuelle forældre. Ved at kombinere resultaterne fra flere studier giver det forskerne mulighed for med større sikkerhed at kunne udtale sig om effekten.