Hvorfor er det så svært at lægge telefonen væk?
Småbørn har behov for, at deres forældre er opmærksomme på deres signaler. Det er med til at sikre, at børnene får en tryg tilknytning til deres forældre. Alligevel tyder det på, at digitale medier kan forstyrre vigtige interaktioner mellem forældre og deres småbørn. Hvad oplever forældre selv er årsagen til, at det er svært at lægge telefonen fra sig? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Smartphones letter hverdagspraktik
Digitale medier fylder i hverdagen – både på godt og ondt. Det viser studier, der har undersøgt hvordan småbørnsmødre oplever hverdagen med digitale medier. De giver bl.a. udtryk for, at deres smartphone er et vigtigt redskab i hverdagen – både til at lette hverdagens praktiske gøremål og til at holde kontakten med venner og familie (1, 2, 3, 4).
Afbræk fra hverdagen
Når småbørnsforældre keder sig, har brug for alenetid eller en pause fra hverdagens gøremål, tager de ofte smartphonen frem (1, 3, 4).
I et norsk studie foretaget blandt mødre på barsel, fortæller mødrene, at dagene hjemme med barnet kan være lange, og at de kan føle sig ensomme. I disse situationer bruger mødrene de digitale medier til at koble af og være sammen med andre – særligt på de sociale medier (1).
Når telefonen tages frem, uden man tænker over det
Udover at telefonen kan være en tidsrøver, giver mødrene også udtryk for, at det er blevet en uvane at bruge telefonen, og at de ofte helt ubevidst tager telefonen frem. Specielt førstegangsmødre oplever, at det er vanskeligt at lægge de digitale vaner, de havde, før de fik barn, fra sig igen (1).
Faktisk bruger nogen mødre mere tid på telefonen i starten af deres barsel, sammenlignet med tiden inden de gik på barsel. Det finder et dansk speciale, der har undersøgt småbørnsmødres brug af digitale medier. Mødrene bruger blandt andet telefonen til at holde sig opdateret på nyheder og hvad der sker i deres sociale netværk (2).
Nødvendighed at være online
På tværs af en række studier fortæller flere småbørnsforældre, at de oplever en forventning om at være tilgængelig, f.eks. fra deres arbejde eller deres venner og familie. Omvendt er andre bange for at gå glip af noget, hvis de ikke er tilgængelige på de digitale medier (1, 3, 5).
Stress og brug af digitale medier
I et mindre studie foretaget blandt 64 forældre, finder forskere, at jo mere stressede mødrene er, jo mere bruger de digitale medier i nærheden af deres barn. Forældre i et andet studie fortæller, at de ofte håndterer oplevelser med stress ved at søge information om et givent problem, ved at distrahere sig selv fra stressoplevelsen eller ved at søge støtte fra deres sociale netværk
Kilder: 4 & 6
Svært at være nærværende
Det er svært at læse og reagere på sit barns signaler, når man aktivt bruger digitale medier. Det fortæller flere mødre i et amerikansk studie (5).
Det samme ses i det norske studie, og hvor mødrene også fortæller, at de har en tendens til at forsvinde ind i deres egen verden, når de er på telefonen. De giver udtryk for, at de bliver uopmærksomme på deres omverden, og at det påvirker hvor tilgængelige og opmærksomme de er over for deres barn (1).
Børn kan føle sig overset
Mødrene er også opmærksomme på, at børnene kan føle sig overset, når de er fraværende på telefonen. En mor fortæller, at hun kan gå glip af vigtig kontakt med sit barn, når hun bruger telefonen, mens hun ammer. Dog er der også nogle mødre, der finder det vigtigere at være mentalt nærværende, når barnet er ældre og kan reflektere over den manglende kontakt (1).
Forskning viser dog, at når barnet tidligt har en tryg tilknytning til sine forældre, eller andre nære og stabile omsorgspersoner, er det en afgørende beskyttelsesfaktor mod psykisk mistrivsel senere i livet (8)
En tryg tilknytning udvikles, når omsorgspersoner er stabile, sensitive og i stand til at imødekomme barnets behov. I den tidlige tilknytning kan barnet udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere de negative følelser, der følger med (9, 10).
Opsummering
Småbørnsforældre oplever, at digitale medier gør hverdagen og kontakten til omverdenen nemmere. Mange synes også, at telefonen kan give et tiltrængt afbræk fra hverdagens mange gøremål. Samtidig giver småbørnsforældre også udtryk for, at de somme tider oplever et pres i forhold til at være tilgængelige. Dette pres kan komme udefra eller indefra, da mange også er bange for at gå glip af det der sker omkring dem. Nogle småbørnsforældre giver udtryk for, at når de bruger tid på telefonen, så er det sværere at være nærværende og opmærksomme overfor deres barn.
Faktaboks
Johnsen og Glavin, 2017: Norsk kvalitativt studie med interviews med 13 mødre med spædbørn i alderen 3-12 måneder. Studiet undersøger, hvordan mødrene oplever at kunne opdele deres opmærksomhed mellem brug af smartphone og stadig være til stede for deres barn.
Binder og Mortensen, 2017: Dansk speciale, der anvender et tværsnitsstudiedesign for at undersøge mødres brug af smartphone, og om deres smartphonebrug er relateret til interaktioner mellem mor og spædbarn. Studiet er baseret på data fra 28 førstegangsmødre med spædbørn under seks måneder.
Archer og Kao, 2018: Australsk kvalitativt studie baseret på ti fokusgrupper med mødre til 0-4-årige børn. Studiet undersøger, om sociale medier kan fungere social støtte blandt småbørnsmødre.
Wolfers, 2020: Kvalitativt studie baseret på fokusgrupper med 19 forældre med mindst et barn under 8 år. Studiet undersøger brugen og virkninger af at bruge digitale medier for at håndtere forældrestress.
Radesky et al., 2016: Kvalitativt studie fra USA baseret på 35 interviews med mødre, fædre og omsorgspersoner for børn i alderen 0-8 år. Studiet undersøger, om forældres brug af digitale medier omkring deres børn er associeret med færre eller flere negative forælder-barn-interaktioner.
Tang et al., 2021: Canadisk tværsnitsstudie, der undersøger sammenhænge mellem stress og forældres praksisser for mediebrug blandt 64 forældre med børn i alderen 1,5-5 år.
McDaniel & Coyne, 2016: Tværsnitsstudie fra USA, der undersøger, hvor ofte der er teknoferens i samværet mellem begge forældre og deres barn. Studiet er baseret på 203 mødre til børn under tre år, og som er i heteroseksuelle forhold.
Kilder
- Johnsen, S. S., & Glavin, K. (2017). Den digitale tidsklemma. Nordisk sygeplejeforskning, 7(03), 224-238.
- Binder, E. M. & Mortensen, A. H. (2017). Mothers with higher amounts of maternal smartphone use show lower levels of maternal sensitivity – a small empirical cross sectional study with theoretical perspectives. Master thesis, Department of Psychology, University of Copenhagen.
- Archer, C., & Kao, K. T. (2018). Mother, baby and Facebook makes three: does social media provide social support for new mothers?. Media International Australia, 168(1), 122-139.
- Wolfers, L. N. (2021). Parental mobile media use for coping with stress: A focus groups study. Human Behavior and Emerging Technologies, 3(2), 304-315.
- Radesky, J. S., Kistin, C., Eisenberg, S., Gross, J., Block, G., Zuckerman, B., & Silverstein, M. (2016). Parent perspectives on their mobile technology use: The excitement and exhaustion of parenting while connected. Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics, 37(9), 694-701.
- Tang, L., Hruska, V., Ma, D. W., Haines, J., & Guelph Family Health Study. (2021). Parenting under pressure: stress is associated with mothers’ and fathers’ media parenting practices in Canada. Journal of Children and Media, 15(2), 233-248.
- McDaniel, B. T., & Coyne, S. M. (2016). Technology interference in the parenting of young children: Implications for mothers’ perceptions of coparenting. The Social Science Journal, 53(4), 435-443.
Supplerende kilder:
- Darling Rasmussen, P., Storebø, O. J., Løkkeholt, T., Voss, L. G., Shmueli-Goetz, Y., Bojesen, A. B., … & Bilenberg, N. (2019). Attachment as a core feature of resilience: A systematic review and meta-analysis. Psychological reports, 122(4), 1259-1296.
- Bakermans-Kranenburg, M. J., Van Ijzendoorn, M. H., & Juffer, F. (2003). Less is more: meta-analyses of sensitivity and attachment interventions in early childhood. Psychological bulletin, 129(2), 195.
- De Wolff, M. S., & Van Ijzendoorn, M. H. (1997). Sensitivity and attachment: A meta‐analysis on parental antecedents of infant attachment. Child development, 68(4), 571-591.