Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Når børn vokser op i hjem med alkoholmisbrug

Læsetid:
6 min

Ca. 122.000 danske børn vokser op i hjem med alkoholmisbrug, og det drejer sig om børn i alle samfundsgrupper. Når forældre drikker for meget, kan misbruget stå i vejen for den gode forældre-barn-relation og påvirke barnets trivsel gennem opvæksten. I denne artikel stiller vi skarpt på, hvordan alkohol kan spænde ben for det lille barns tilknytning til sine forældre, og hvilke tegn på misbrug som fagprofessionelle kan være opmærksomme på.

Selv små børn er klar over, hvad alkohol er

Forældre kan have en opfattelse af, at deres børn er skærmet mod deres misbrug, og at børnene ikke har kendskab til det. Alligevel tyder forskning på, at børn ofte har et indgående kendskab til forældrenes misbrug, og at børn helt ned i 3-4-årsalderen ved, når deres forældre drikker for meget (1,5).

Et studie finder, at når forældre drikker ofte eller i store mængder, så kender 3-6-årige børn navnene på flere forskellige alkoholiske drikkevarer. Samtidig har børnene også en klar idé om, hvornår det i familien er socialt acceptabelt at drikke alkohol (2).

Særligt drenge reagerer negativt på forældres omfattende alkoholforbrug

De samme forskere har tidligere undersøgt, om 3-6-årige drenge og piger forbinder forældres alkoholindtag med positive eller negative følelser. I studiet brugte forskerne to hånddukker, der henholdsvis sagde:

’Jeg mener, at voksne bliver glade, når de drikker alkohol’ og ’Jeg mener, at voksne ikke bliver glade, når de drikker alkohol’. I studiet fandt forskerne, at når børnenes fædre har et omfattende alkoholforbrug, forbinder særligt drengene voksnes alkoholindtag med negative følelser som vrede, tristhed og nervøsitet (3).

Misbrugende forældre har svært ved at aflæse barnets signaler

Forældre med alkoholmisbrug har en tendens til at reagere sent på børns signaler, f.eks. når de viser ubehag. Det kan bidrage til, at børnene selv kan få sværere ved at udvikle gode sociale og følelsesmæssige kompetencer (1).

Udover at forældrene kan have svært ved at læse børns signaler, udsender børn af misbrugere oftere utydelige eller tvetydige signaler sammenlignet med andre børn. Det kan både skyldes eksponering for alkohol under graviditeten eller et dårligt samspil med forældrene. Det kan gøre det endnu sværere for forældrene at tolke barnets signaler og forværre samspillet mellem barnet og forældrene (1).

Småbørn reagerer med passivitet på forældres uforudsigelighed

Når alkohol fylder meget i hjemmet, oplever børn ofte forældrene som upålidelige, uforudsigelige, og at forældrenes grænsesætning ikke er konsekvent. Dette kan skyldes, at den omsorg, som forældre giver, når de er påvirkede af alkohol, kan afvige meget fra den omsorg, de udviser, når de ikke er påvirkede (1).

Indlært hjælpeløshed

Børn har en tendens til at reagere på forældrenes uforudsigelige adfærd med indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er en reaktion, hvor børnene bliver passive og depressive, og den kommer til udtryk i situationer, som barnet oplever som ubehagelige og ukontrollerbare (1).

Tegn på, at barnet vokser op med alkohol tæt inde på livet

Fagpersoner, der arbejder med børn, bør tage det alvorligt, hvis barnet f.eks.:

  • Ikke glæder sig til højtider og fødselsdage. Disse mærkedage kan nemlig være præget af stort alkoholforbrug

  • Har et meget veludviklet sprog omkring at drikke alkohol

  • Har viden om, hvad der sker, når man drikker, som ikke er alderssvarende

  • Fortæller om berusede voksne

  • Inddrager berusede forældre eller fulde folk i deres leg

  • Tager ansvar, der ikke bør være et barns

  • Har stort fravær fra daginstitution eller skole

    Læs mere om flere tegn hos både barnet og forældrene på ”De Drikker Derhjemme”.

Forældres misbrug sætter varige spor

Når forældre har et misbrug af alkohol, kan det påvirke børnenes trivsel og udvikling på den lange bane – det tyder omfattende forskning på. Når forældre drikker for meget, har det en negativ indflydelse på barnets fysiske og mentale trivsel. Der ses ingen forskel i barnets trivsel, om det er mor eller far, der har alkoholproblemet (4).

Behov for mere viden?

Københavns Kommune har lavet websitet ”De Drikker Derhjemme”, hvor du kan finde information om hvornår der kan være tale om et alkoholproblem og råd til, hvordan du kan tale med barnet om forældrenes alkoholforbrug (6).

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde redskaber, der vejleder i, hvordan du f.eks. som lærer eller pædagog, tager samtalen med forældre om misbrug i hjemmet (7).

Du kan også tilmelde dig TUBAS nyhedsbrev og få viden om børn og unge, der vokser op med misbrug i hjemmet (8).

Kilder

Kilde 1: Børn i risiko er en bog, der handler om børn, der udsættes for omsorgssvigt, mishandling og udnyttelse. Bogen er baseret på international forskning om, hvordan barnets opvækst kan blive præget af forskellige familiesituationer, herunder misbrugsproblemer.

Kilde 2: Schweizisk studie fra 2019, som undersøger 214 førskolebørns (3-6 år) viden om alkohol. Børnenes viden sammenholdes i studiet med forældrenes tilkendegivelser af alkoholvaner.

Kilde 3: Schweizisk studie fra 2018, der undersøger førskolebørns opfattelser af voksnes alkoholindtag. I studiet undersøges 115 fædre og 149 mødres alkoholindtag, som sammenholdes med deres børns (70 drenge og 82 piger) opfattelser.

Kilde 4: Metaanalyse fra 2020, der undersøger sammenhængen mellem forældres misbrug, herunder alkohol, og deres børns trivsel. Analysen indeholder resultater fra 56 studier af børn mellem 0-18 år. 

Vis mere +

Litteratur

Primær litteratur:

1. Kvello, J. U. O. N. (2013). Børn i risiko. Samfundslitteratur.

2. Kuntsche, E., & Kuntsche, S. (2019). Parental drinking and characteristics of family life as predictors of preschoolers’ alcohol-related knowledge and norms. Addictive behaviors, 88, 92-98.

3. Kuntsche, E., & Kuntsche, S. (2018). Even in early childhood offspring alcohol expectancies correspond to parental drinking. Drug and alcohol dependence, 183, 51-54.

4. Kuppens, S., Moore, S. C., Gross, V., Lowthian, E., & Siddaway, A. P. (2020). The enduring effects of parental alcohol, tobacco, and drug use on child well-being: A multilevel meta-analysis. Development and psychopathology, 32(2), 765-778.

Sekundær litteratur:

5. Sundhedsstyrelsen. (2019). Når forældre drikker for meget.

6. Dedrikkerderhjemme.kk.dk. (u.d.). Tegn hos barnet. Københavns Kommune.

7. Sundhedsstyrelsen. (2019). Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol.

8. TUBA. (u.d.). Fakta om området.

 

Vis mere +

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik