Når digitale medier skaber konflikt i familien
Læsetid:
6 min
De fleste forældre har en holdning til deres børns brug af digitale medier. Hvor længe sidder de foran skærmen, og hvad laver de med den? Skal der være regler for, hvor meget digitale medier må fylde i hverdagen? Og hvordan udgår man, at digitale medier fører til konflikter mellem børn og forældre?
Sommetider har børn og forældre vidt forskellige oplevelser af, hvad digitale medier skal bruges til, og hvor meget de må fylde i hverdagen. Nogle forældre bruger digitale medier som belønning for børns ”gode opførsel” eller som sanktion for det modsatte, hvilket kan give anledning til spændinger eller konflikter i familien. Og netop frygten for konflikt eller de konsekvenser, der kan følge med, gør, at nogle børn og unge ikke altid fortæller deres forældre, hvis de har dårlige oplevelser på nettet.
Åben dialog, fælles brug af medier og inddragelse af børnene, når familiens skærmregler skal på plads, er omvendt med til at sikre, at børnene føler sig set og hørt. Det gør også, at børnene får lettere ved at opsøge hjælp, når noget et svært i det digitale rum.
Børn og forældres opfattelser stemmer ikke altid overens
I nogle familier opstår der konflikter, fordi børn og forældre har forskellige opfattelser af, hvad digitale medier skal eller bør bruges til.
Mange forældre giver deres børn en telefon, fordi den giver forældrene en følelse af sikkerhed. En del forældre vil for eksempel gerne kunne komme i kontakt med deres børn, når de går alene hjem fra skole. Men spørger man børnene selv, er telefonen primært en adgang til sociale medier og spil (1).
Børn og forældres opfattelser af digitale medier stemmer altså ikke altid overens. Og når forældre ikke forstår, hvordan og hvorfor deres børn bruger digitale medier, så ender familiens skærmregler ofte med at fokusere på, hvor tit og hvor længe børnene må bruge digitale medier – frem for hvad børnene rent faktisk laver, når de sidder foran skærmen (1).
Når børn bidrager til familiens skærmregler, er reglerne lettere at overholde
Børn kan blive frustrerede, hvis familiens skærmregler er for ufleksible, eller hvis forældrene enten glemmer eller slet ikke efterlever deres egne regler (1, 2).
Sommetider kan familiens skærmregler være så komplicerede, at nogle børn, særligt familiens yngste, kan have svært ved at finde rundt i dem. Eksempelvis når børn får at vide, at de ikke må bruge skærm om morgenen, medmindre forældrene gerne vil sove længe. Eller når de får at vide, at de ikke må sidde foran skærmen, medmindre de har opført sig ordentligt. Også dét kan give anledning til forvirring hos børnene og konflikt i familien (3).
Men fra undersøgelser ved vi, at når børn bliver inddraget og har indflydelse på, hvilke skærmregler der skal være i familien, så har de samtidig nemmere ved at navigere i familiens rammer for mediebrug, og de synes oftere, at familiens regler er fair (4).
Digitale medier bliver brugt som belønning eller sanktion
Nogle forældre bruger digitale medier som belønning for ”god opførsel” eller som konsekvens af det modsatte. For eksempel vælger nogle forældre at inddrage telefonen eller computeren, hvis de synes, at børnene har brugt den for meget, eller hvis børnene har gjort noget, de ikke må (5, 6).
Forældres rammesætning er afgørende
Måden, forældre rammesætter og taler med deres børn om brugen af digitale medier, er afgørende for, hvordan børnene kommer til at trives – både online og offline.
Selvom man måske kunne forestille sig, at forældre, der har en mere restriktiv rammesætning af deres børns brug af medier, bedre kan skåne børnene for dårlige oplevelser på nettet, så er det ikke altid tilfældet. Alle børn kan have negative oplevelser på nettet, men hvis børnene er bange for, hvordan deres forældre vil reagere, hvis de betror sig til dem, kan børnene være mindre tilbøjelige til at søge hjælp hos deres forældre (7).
Det betyder ikke, at forældre ikke må opstille rammer og regler for brugen af digitale medier, men at forældre også skal støtte aktivt op om og bruge digitale medier sammen med deres børn og forsøge at vejlede børnene på en relevant måde, fremfor blot at have fokus på regelsætning. Det er vigtigt, at forældre interesserer sig for deres børns digitale liv, inddrager børnene i diskussionen om skærmregler og ikke reagerer med skældud eller forbud, hvis noget går galt.
Børns Vilkår anbefaler
- Sæt rammer for brug af skærme i din familie.
Mange børn synes, det er i orden, at forældre sætter rammer. - Hold øje med, om dit barns skærmbrug står i vejen for andre vigtige aktiviteter, fx leg med venner, fælles måltider og søvn.
- Lav faste aftaler om, hvor, hvornår og hvordan I bruger skærme. Inddrag børnenes input. Selvom I har aftalt et sluttidspunkt, så giv dit barn et varsel inden, at skærmen skal lægges til side, så dit barn kan afslutte det, barnet er i gang med.
- Tænk over, at du er en vigtig rollemodel for dit barns digitale liv. Børn spejler sig i deres forældres adfærd. Efterlev selv familiens digitale skærmaftaler.
- Sig til dit barn, at det altid kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt online. Børn, som oplever, at deres forældre er interesserede i deres online-liv, fortæller i højere grad om, hvad de oplever online.
Det digitale
familie-skærmtjek
Tjek dig selv som digital rollemodel,
og bliv klogere på, hvordan skærme påvirker din families digitale hverdag.
Litteratur
1. Kim, A. S., & Davis, K. (2017). Tweens’ perspectives on their parents’ media-related attitudes and rules: an exploratory study in the US. Journal of Children and Media, 11(3), 358-366.
2. Francis, K., Scholten, H., Granic, I., Lougheed, J., & Hollenstein, T. (2021). Insights about screen-use conflict from discussions between mothers and pre-adolescents: A thematic analysis. International journal of environmental research and public health, 18(9), 4686.
3. Jago, R., Zahra, J., Edwards, M. J., Kesten, J. M., Solomon-Moore, E., Thompson, J. L., & Sebire, S. J. (2016). Managing the screen-viewing behaviours of children aged 5–6 years: a qualitative analysis of parental strategies. BMJ open, 6(3), e010355.
4. Hiniker, A., Schoenebeck, S. Y., & Kientz, J. A. (2016, February). Not at the dinner table: Parents’ and children’s perspectives on family technology rules. In Proceedings of the 19th ACM conference on computer-supported cooperative work & social computing (pp. 1376-1389).
5. Piguet, C., Barrense-Dias, Y., Ramelet, A. S., & Suris, J. C. (2019). Monitoring screen use: a qualitative exploration of family strategies in Swiss homes. International journal of adolescent medicine and health, 31(1).
6. Wallace, L. N. (2021). Differences in Social Media Monitoring Practices Based on Child and Parent Gender. Family Relations, 70(5), 1412-1426.
7. Livingstone, S., Ólafsson, K., Helsper, E. J., Lupiáñez-Villanueva, F., Veltri, G. A., & Folkvord, F. (2017). Maximizing opportunities and minimizing risks for children online: The role of digital skills in emerging strategies of parental mediation. Journal of communication, 67(1), 82-105.