Når far er tidligt på
Læsetid:
7 min
Fædre spiller en vigtig rolle i børns tidlige opvækst. Ny forskning peger på, at fædres tidlige nærvær og omsorg kan have betydning for børns søvnmønstre og adfærd og ikke mindst for relationsdannelsen mellem far og barn. Denne artikel sætter fokus på, hvad det betyder for børns opvækst, når far er på banen helt fra starten.
Hud-til-hud kontakt mellem far og barn
Hud-til-hud kontakt mellem far og barn er lige så gavnligt for spædbørn som hud-til-hud kontakt mellem mor og barn. Et internationalt studie viser, at det ikke gør nogen forskel for spædbarnets temperatur og varmebevarelse, om barnet ligger hos far eller mor. Vi ser også, at hud-til-hud kontakt med far har samme påvirkning af barnets vejrtrækning, iltoptagelse, blodsukkerniveau og stresshormonniveau, som når barnet er hos mor.
Den helt tidlige hud-til-hud-kontakt med mor er vigtigt for at få gang i amningen, men derefter har det stor gavnlig effekt for spædbørn også at være helt tæt på far. Spædbørn, der har hud-til-hud kontakt med far, græder nemlig mindre og slapper hurtigere af sammenlignet med spædbørn, der udelukkende ligger hos mor. Hos for tidligt fødte børn har hud-til-hud kontakt med mor tilsyneladende en marginal større gavnlig effekt, når det handler om at mindske spædbarnets smerter – eksempelvis ved blodprøvetagning – sammenlignet med hud-til-hud kontakt med far (1).
“Fædre, der har hud-til-hud kontakt med deres spædbørn, oplever samtidig, at de forstår deres farrolle bedre”
Hud-til-hud kontakt gavner også far
Hud-til-hud kontakt mellem far og barn er ikke kun vigtig for spædbørnene – det ser nemlig også ud til at mindske angst og stress hos nybagte fædre. Fædre, der har hud-til-hud kontakt med deres spædbørn, oplever samtidig, at de forstår deres farrolle bedre, de har lettere ved at kommunikere med deres barn og oplever en bedre relation til barnets mor. Fædre oplever desuden en bedre kontrol over situationen, når de er involveret i den tidlige pleje og omsorg for deres spædbørn, hvilket er med til at forstærke den nye forældrefølelse (1).
Fars involvering kan gavne småbørns søvn
Fædres tidlige involvering i børns opvækst har betydning for små børns søvnmønstre. Et canadisk studie finder en sammenhæng mellem fædreinddragelse og hvor længe 3-årige børn sover om natten. Det er specifikt fædres følelsesmæssige støtte til deres børn, der i dette studie ser ud til at påvirke børns søvn – fx ved kram og trøst – samt ”evocation”, der betegner fædres tendens til at fortælle andre om deres børn, når barnet ikke er tilstede.
Studiet finder også en sammenhæng mellem hvor meget far tager del i den basale pleje for barnet og hvor længe barnet sover. Det er først og fremmest fædres følelsesmæssige omsorg, der har betydning for børns søvn – studiet finder nemlig ikke, at fædres introduktion til nye aktiviteter og steder, fysisk tumleleg eller disciplinering ser ud til at have betydning for de 3-årige børns søvnmønstre. Forskerne finder, at fædre, der er involverede i deres børns opvækst, sandsynligvis tager større del i barnets basale pleje og andre familierelaterede opgaver, hvilket kan bidrage til et harmonisk familieliv, som også kan være med til at fremme en god søvn hos børn (2).
“Det ser ud til, at det er fædrenes fravær tidligt i børnenes liv, der er særligt problematisk for børnenes velbefindende senere i barndommen”
Når far mangler
Fædreinddragelse i barnets tidlige opvækst har ikke kun betydning for det lille barns søvnmønstre – det ser ud til, at fars tidlige nærvær også spiller en rolle for barnets trivsel senere i barndommen. Et newzealandsk studie finder, at fædres tilstedeværelse i hjemmet gennem hele barndommen er associeret med bedre selvrapporteret trivsel hos 11-årige børn. Studiet viser også en fordoblet sandsynlighed for at børnene udvikler adfærdsproblemer, hvis fædre forlader hjemmet inden børnene fylder 3,5 år – sammenlignet med de børn, hvis fædre er til stede gennem hele barndommen.
Det ser ud til, at det er fædrenes fravær tidligt i børnenes liv, der er særligt problematisk for børnenes velbefindende senere i barndommen – børn af fædre, der har forladt hjemmet efter barnets første 3,5 leveår, har nemlig ikke samme tendens til at udvikle adfærdsproblemer som de børn, der har mistet kontakten til far inden deres 3,5-års alder. Artiklen melder dog ikke noget om hvorvidt det specifikt er fars fravær, den enlige mors øgede omsorgsbyrde i barnets første leveår – eller en kombination af de to vilkår – der har negativ indflydelse på børnenes trivsel senere i bardommen (3).
Med udgangspunkt i den udvalgte forskning, tyder det på, at fars tidlige omsorg spiller en vigtig rolle for børns tidlige trivsel, søvnmønstre – og også for børns velbefindende senere i barndommen. Derfor kan det give barnet de bedste opvækstvilkår, når far er på banen helt fra starten – til gavn for både far, barn og familie.
Kilder
Kilde 1: Internationalt review fra 2016. Reviewet er baseret på 12, herunder ti kvalitative og to kvantitative, engelsksprogede studier udgivet mellem januar 1995 og september 2015. Reviewet inkluderer studier om både fuldbårne spædbørn og for tidligt fødte spædbørn. Reviewet undersøger, hvilken betydning det har for fædre og spædbørn, når fædre har hud-mod-hud-kontakt med deres nyfødte.
Kilde 2: Canadisk kohortestudie fra 2017. Studiet undersøger sammenhængen mellem fædreinddragelse i småbørns opvækst og disse børns søvnmønstre, herunder søvnlængde og -effektivitet. 85 canadiske familier deltog i studiet. Når børnene fyldte to år, besvarede fædrene et spørgeskema om fædreinddragelse. Når børnene fyldte tre år, bar de en aktigraf (et lille ur-lignende apparat, der kan måle kropsbevægelser) på håndleddet eller anklen i 72 timer for at måle deres søvnmønstre. Samtidig udfyldte mødrene søvndagbøger over børnenes nattesøvn. I den statistiske analyse blev der taget højde for barnets køn, svangerskabsalder, antal søskende, barnets alder samt familiens socioøkonomiske status.
Kilde 3: Kohortestudie af newzealandske børn født mellem oktober 1995 og november 1997. Studiets formål er at undersøge, hvilken betydning fædres tilstedeværelse har for børns senere adfærd. Fra fødslen og frem til barnets 11. leveår blev indsamlet information om børnenes sundhed og trivsel, bl.a. gennem interviews med børnenes mødre. Også mødrenes egen fysiske og mentale trivsel indgik som en del af undersøgelsen. Når børnene fyldte 11 og 16 år udfyldte både børn og mødre Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) om mobning, selvværd, depression, hovedpine, adfærd og følelsesmæssige vanskeligheder. Når børnene fyldte 16 år gennemgik de et interview. Ved børnenes fødsel og 1-års alderen blev mødrene spurgt, om de levede sammen med barnets far. Ved de øvrige faser blev mødrene spurgt, om de boede sammen med barnets biologiske far. I den statistiske analyse blev der taget højde for fødselsvægt, køn, socioøkonomisk status, indkomst, mors alder, forståelse af stress, forældres skolegang og social støtte. Udgivet 2018.