Når forældre deler billeder af småbørn på sociale medier

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger og Stryhns Familieselskab

Digitale medier er blevet en uadskillelig del af de fleste menneskers liv – og det gælder både børn og voksne. Også i overgangen til forældreskabet spiller digitale medier en stor rolle. Men hvilke overvejelser gør forældre sig om brugen af digitale medier i overgangen til forældreskabet? Og hvilke dilemmaer oplever forældre, når det kommer til at dele billeder af deres barn på sociale medier?

Mange børn får en digital “identitet”, inden de er født, når der deles scanningsbilleder eller fotos af den gravide mave på Facebook, Instagram eller andre sociale medier. For mange nybagte forældre er det også kutyme, at fødslen annonceres på de sociale medier – gerne ledsaget af et billede af det lille nye familiemedlem.

“Sharenting”

I takt med de digitale mediers udvikling er der i de seneste år opstået en række nye tendenser, heriblandt at mange forældre i dag deler billeder af dem selv og deres børn på de sociale medier.

Denne tendens har fået navnet “sharenting”, som kommer af ordene “sharing” (at dele) og “parenting” (forældreskab) (1, 2). Tidligere undersøgelser har vist, at større børn ofte oplever det som pinligt, når deres forældre deler billeder af dem på de sociale medier (3). Men hvad med når det gælder de helt små børn? Hvilke overvejelser gør nybagte forældre sig om deling af billeder af deres børn på de sociale medier?

Fire tilgange til det digitale forældreskab

I sit ph.d.-projekt fra 2017 har medieforsker Maja Sonne Damkjær undersøgt, hvordan forældre forholder sig til netop dette spørgsmål (1), og hun identificerer fire forskellige tilgange som forældrene har til brugen af digitale medier i overgangen til forældreskabet:

Den familieorienterede tilgang

Her deler forældre billeder på de sociale medier, så familie og venner kan følge med i barnets og familiens liv. Forældrene deler billeder som illustrerer overgangen til familielivet f.eks. ved at dele det første scanningsbillede, et billede af det nyfødte barn og det første smil. Delingen bliver derfor både en form for social “redebygning”, og en måde hvor forældrene kan binde generationer sammen på tværs af tid og rum.

Den “peer”-orienterede tilgang

Forældre med denne tilgang deler hovedsageligt billeder, tanker eller spørgsmål i forskellige onlinefora for gravide eller småbørnsforældre – eksempelvis terminsgrupper på Facebook. Forældre tager del i disse fora for at dele og erfaringsudveksle med andre, der er i samme situation som dem selv. Der er ofte meget aktivitet i grupperne, når nogen deler et spørgsmål eller et billede.

Den modstandsprægede tilgang

Her er forældrene mere skeptiske, når det bl.a. kommer til deling af billeder af deres børn på de sociale medier, selvom de godt kan dele et enkelt billede i ny og næ. Årsagen til denne skepsis kan både være, at forældrene ser det som “dårlig smag” at dele børnebilleder eller føler, at de ikke har en tæt nok relation til alle deres Facebook-venner, til at det giver mening at dele børnebilleder med dem. Andre er skeptiske, fordi de har gjort sig etiske overvejelser omkring barnets “digitale spor” og ret til privatliv. Denne tilgang er mest udbredt blandt forældre med længerevarende uddannelser.

Ikke-brug

Når forældre, mere eller mindre bevidst, vælger ikke at dele billeder eller andet indhold på sociale medier. Forældre, der ubevidst ikke deler, gør det ofte fordi de generelt ikke bruger digitale medier. Forældre, der bevidst fravælger deling, gør det ofte fordi de vil beskytte barnets privatliv, men oplever somme tider, at familie eller venner undrer sig, eller ligefrem efterlyser f.eks. billeder af det lille barn. Denne tilgang er ligeledes mest udbredt blandt forældre med længerevarende uddannelser.

Når forældre deler billeder af familien eller deres børn på sociale medier, så er det der portrætteres altid en “redigeret” version af virkeligheden

Flere af forældrene fortæller, at de kan være bekymrede for, om de mange billeder står i vejen for nærværet med barnet

Den gode forælder

Som de fire tilgange illustrerer, er det vidt forskelligt, hvordan forældre forholder til deling af billeder af deres børn. Uanset hvilken tilgang forældrene har til deling af billeder på de sociale medier, handler de ud fra deres forståelse at være en god forælder.

Og lige netop dette – idealet om det gode forælderskab – er ifølge nogle forskere noget, som er særligt vigtigt at have for øje, når vi taler om sharenting. Deling af billeder online kan nemlig både have stor betydning for både forældre og børn – på godt og ondt.

Et digitalt glansbillede

Når forældre deler billeder af familien eller deres børn på sociale medier, så er det der portrætteres altid en “redigeret” version af virkeligheden, der ofte fremstår mere idyllisk eller harmonisk, end det er i virkeligheden (2).

Dette er vigtigt at have for øje, da måden forældre deler billeder og andet indhold med hinanden på også kan betyde, at forældre i højere grad sammenligner sig selv og deres børn med hinanden (2). På samme måde peger Damkjær på, at de digitale mediers indtog i familielivet således udgør et “kommunikativt pres”, uanset om forældrene deler billeder af deres børn eller ej (1).

Glæden ved at dele

Forældrenes opmærksomhed på “omverdenens blik” kan være mere eller mindre udtalt. Hvor nogle oplever et ydre pres fra familie og venner, der forventer, at forældrene skal dele billeder af det lille barn, så ser andre dette som noget sjovt og hyggeligt. I Damkjærs studie fortæller en mor, at hun nyder at dele billeder af sit barn, og at hun oplever et “rush”, når et billede, hun har lagt op af sit barn, får mange likes. Hun fortæller også, at hun kan blive næsten skuffet, hvis et billede, hun har lagt op, ikke får mange likes (1).

For flere af forældrene er det at dele billeder også en måde at dele barnets liv med andre. Eksempelvis sætter en far stor pris på at modtage billeder af barnet i løbet af dagen, når han er på arbejde, mens kæresten er hjemme på barsel. På den måde føler han, at de kan dele hverdagen med barnet, selvom de ikke er fysisk sammen (1). Men én ting er, hvordan deling af billeder på digitale medier betyder for forældrene – noget andet er, hvad det betyder for børnene.

Det digitale paradoks

Flere af forældrene i Damkjærs studie fortæller, at de bl.a. gør sig tanker om nærvær i forhold til barnet, da de sociale medier hurtigt kan blive en tidsrøver i hverdagen. En mor fortæller, hvordan hun og kæresten har taget et hav af billeder af deres barn, så de kan gemme og se tilbage på de mange øjeblikke, men at dette, paradoksalt nok, ofte forhindres af at de er ved at “drukne i billeder”.

Flere af forældrene fortæller, at de kan være bekymrede for, om de mange billeder står i vejen for nærværet med barnet. En mor beskriver, hvordan telefonen somme tider bliver et “filter”, som hun ser barnet igennem, når et øjeblik skal foreviges (1).

Do not disturb

Flere at forældrene har også gjort sig tanker om og begrænset mængden af tid, de bruger på digitale medier. Én mor har særligt gjort sig tanker om amning, da de mange stillesiddende timer trækker hende i retning af telefonen, samtidig med at hun er i tvivl om, hvor meget barnet lægger mærke til, om hun er nærværende. Andre forældre har slettet f.eks. Facebook på deres telefoner eller installeret en såkaldt “do not disturb”-funktion, som forhindrer adgang til en række apps, de selv har valgt (1).

Opsummering

Der er stor forskel på, hvordan forældre forholder sig til brugen af digitale medier i overgangen til forældreskabet, og hvordan de har det med at dele billeder af deres børn på diverse medier. Nogle forældre ser det at dele billeder af barnet via digitale medier som en naturlig del af det at være blevet forældre, mens andre er mere tilbageholdende og tænker mere over, hvem de deler billederne med.

Flere forældre er opmærksomme på, at brugen af digitale medier ikke må fylde så meget, at det står i vejen for den gode forælder-barn-relation. Her kan fagprofessionelle med tidlig familiekontakt spille en væsentlig rolle ved at opfordre forældre til at tænke over, hvordan de bruger digitale medier i samværet med deres barn – og i hvilket omfang de vil dele billeder af deres børn.

Kilder

Vis mere +

Faktaboks

Kilde 1: Dansk ph.d.-afhandling fra 2017 af medieforsker ved Aarhus Universitet Maja Sonne Damkjær. I sin afhandling undersøger Damkjær hvordan en række forældre i hhv. Aarhus-området og det vestjyske område bruger digitale medier i overgangen til forældreskabet. Afhandlingen er primært baseret på casestudier af 8 forældrepar samt interviews med de enkelte forældre, med og uden deres partner. Derudover har Damkjær foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 56 forældre, samt interviews med en række sundhedsplejersker fra hhv. Aarhus- og Vestjylland. Sluttelig har Damkjær analyseret forældreparrenes brug eller ikke-brug af sociale medier med metoden “digital footprints”.

Kilde 2: Artikel skrevet af professor i uddannelse og socialvidenskab Kip Kline ved det amerikanske Lewis Universitet i Illinois. I artiklen udfolder Kline en række moderne medietendenser blandt forældre, og diskuterer dem i forhold til teoretiske perspektiver og nyere forskning på området.

Kilde 3: Kampagne lavet af Børns Vilkår i samarbejde med TDC. I kampagnen indgår bl.a. svar fra 1090 respondenter på Børnetelefonens hjemmeside.