Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Hvad nærvær og afbrydelser betyder for børns leg

Læsetid:
11 min

Den voksnes nærvær er vigtig for samspillet mellem børn og voksne og for børns leg i dagtilbud. Men børn skal også have plads til at lege uforstyrret. Så hvordan kan man som voksen i dagtilbud finde balancen mellem nærvær og uforstyrret leg?

Voksnes fysiske nærvær styrker små børns leg med hinanden

Forskning peger på, at når den voksne er i samme rum som legende børn i 2-3 års-alderen, styrker det børnenes evne til at bevare fokus og engagere sig i legen med hinanden (1).

Også de alleryngste børn i dagtilbuddet interagerer mere med deres jævnaldrende, hvis der er en voksen tæt på. Det viser et studie af 4-10 måneder gamle børn. Når den voksne er fysisk tæt på, kan han eller hun hjælpe de helt små børns samspil på vej ved f.eks. at have øje for børnenes fælles interesse for et bestemt stykke legetøj. I det fysiske nærvær kan den voksne samtidig støtte op om børnenes samspil ved at regulere deres interaktion, f.eks. hvis børnenes kontakt bliver for hårdhændet. Er den voksne meget tæt på børnene, dvs. inden for en meters afstand, kan han eller hun både bruge ord og fysisk berøring (f.eks. ved at lægge en hånd på barnet) til at regulere samspillet. På lidt længere afstand kan den voksne påvirke børnenes samspil ved f.eks. at have øjenkontakt med børnene (2).

Den voksne spiller altså en vigtig rolle i at støtte positive interaktioner mellem børn i dagtilbuddet. Jo yngre børnene er, desto større er deres behov for, at en voksen er fysisk tæt på – en voksen, som lader børnene interagere med hinanden og lege uforstyrret, men som også er klar til at hjælpe, hvis der er behov for det.

Sådan kan nærværende voksne være en tryg base i børns leg

Følgende eksempel er fra bogen “Vuggestueliv: omsorg, følelser og relationer” af Thomas Gitz-Johansen, lektor i pædagogik (RUC) og forsker ved Center for Daginstitutionsforskning.

En pædagogmedhjælper sætter sig efter frokost på gulvet. Forinden har hun lagt noget legetøj frem i et hjørne af stuen. Indimellem kommer børnene over til medhjælperen. Børnene har ofte et stykke legetøj i hænderne, som de viser til medhjælperen, og hun svarer ved at virke begejstret for “gaven” og indleder nogle gange en lille leg med det legetøj, som børnene viser hende. Børnene smiler og griner, inden de igen bevæger sig væk fra pædagogmedhjælperen.
Børnene ser ud til at være klar over, at pædagogmedhjælperen er til rådighed for alle børn på stuen.

Det kan måske se ud til, at pædagogmedhjælperen ikke foretager sig ret meget. Hun tager nærmest ikke nogen initiativer i kontakten med børnene – men hun er bestemt ikke passiv. For børnene virker hun derimod som et trygt sted at være, netop fordi hun er afventende, men også nærværende og tilgængelig for børnene – og fordi hun altid besvarer børnenes henvendelser, ytringer eller smil ved f.eks. selv at smile og snakke med børnene, eller når hun med synlig glæde leger en lille leg med børnene og deres legetøj.

Uforstyrrede børn leger bedst

Den voksnes fysiske nærvær er vigtigt for børnenes leg, men det er samtidig vigtigt, at børnene får mulighed for at lege uforstyrret. Forskning viser nemlig, at børn i 2-3-års alderen har lettere ved at bevare koncentrationen om det, de laver, hvis de ikke forstyrres af voksne, der ofte – og med gode intentioner – forsøger at løse mindre konflikter i børnegruppen eller måske bare vil skabe en rar atmosfære. Små børn bliver nemlig lettere distraheret, når den voksne uopfordret spørger ind til legen, eller når den voksne bevæger sig fysisk fra børnegruppe til børnegruppe (1).

I et hollandsk studie har man observeret, at de voksne har tendens til at bevæge sig meget rundt mellem børnene. Det sker bl.a., fordi de voksne har travlt med at sørge for, at hvert enkelt barn har noget at lave eller nogen at lege med. Det betyder dog også, at de voksne næsten kun starter kortvarige samspil med børnene – og går så hurtigt videre til nogle andre børn. Det kan man f.eks. se ved, at de voksne kun stiller børnene kortfattede spørgsmål som ”Er alt okay her?” eller ”Har du det sjovt?”. Den voksne giver sig altså ikke tid til at skabe fælles opmærksomhed med børnene. Derfor kan det være svært for den voksne at få øje på, hvordan børnene har det, eller hvad de har behov for og lyst til. I sidste ende kan det altså betyde, at den voksne blot forstyrrer børnenes leg – og deres engagement i legen.

Et godt råd fra de hollandske forskere er derfor, at de voksne i højere grad skal sætte sig fysisk tæt på børnene og lade være med at bevæge sig så meget rundt mellem dem. Forskerne peger bl.a. på, at når den voksne holder sig mere i ro og samtidig er til rådighed for børnene, er det børnene, der styrer, hvornår de har brug for at være tæt på den voksne, og hvornår de er klar til at bevæge sig lidt længere væk.

Hvis den voksne sætter sig og bliver siddende, vil børnene ofte holde sig mere i ro og have lettere ved at holde fokus på legen med de andre børn. Det sker, fordi den voksne også fungerer som en ”magnet” for de små børn. Hvis den voksne omvendt bevæger sig meget rundt, kan det gøre børnene rastløse – og nogle børn vil selv begynde at bevæge sig meget rundt og dermed forstyrre andre børns leg (1).

Tip!

Dagtilbuddets indretning kan hjælpe børnene med at bevare koncentrationen og lege uforstyrret med hinanden. Forsøg f.eks. at inddele rummet i mindre og afgrænsede områder frem for et stort åbent og tilgængeligt rum. Når det er muligt, kan du sætte dig på gulvet i nærheden af børnene uden at afbryde børnenes samspil, medmindre det bliver nødvendigt (1).

Afbrydelser kan komme indefra og udefra

Det er ikke kun børnene, der kan opleve forstyrrelser i løbet af en dag. Også de voksne oplever afbrydelser, der kan påvirke nærværet og samværet med børnene. Det kan være indtryk, som enten kommer fra omgivelserne eller fra den voksne selv. Det er det, forsker Marie Højholt kalder for indre og ydre afbrydelser (4).

De ydre afbrydelser er dem, der opstår, når noget udefrakommende flytter den voksnes opmærksomhed. Det kan f.eks. være et barn, der har brug for hjælp til noget, eller en kollega, der vil tale sammen. Indre afbrydelser er, når den voksne afbryder sin egen opmærksomhed, f.eks. når han eller hun kommer i tanke om eller pludselig får øje på en praktisk opgave, som skal løses.

I et dansk observationsstudie har man undersøgt mængden af afbrydelser i en børnehave. Her fandt man ud af, at afbrydelser forekommer hyppigt i løbet af dagligdagen – og at selv meget engagerede og opmærksomme voksne let bliver distraheret og ofte fjerner fokus fra samværet og dialogen med børnene. Nogle afbrydelser er naturligvis nødvendige og kan ikke undgås, og det er da heller ikke muligt at opstille faste kriterier for, hvornår det er rimeligt at afbryde samværet, da hver afbrydelse afhænger af den konkrete situation.

Dog vurderer forskeren, at hvis man i personalegruppen forholder sig bevidst til og reflekterer over de mange daglige afbrydelser, vil mange afbrydelser kunne minimeres eller helt undgås, så det primære fokus kan holdes på nærværet og samtalen med børnene. Når den voksne er nærværende og ser, hører og forstår barnet og dets signaler, så er det med til at udvikle barnets selvforståelse som “én, der bliver lyttet til og talt med” (4).

Sådan kan du og dine kolleger undgå unødvendige afbrydelser

  • Vær i nærheden af børnene, når de leger, men undlad at bevæge dig for meget rundt mellem børnene. Hold dig hellere i ro, og vis, at du er tilgængelig for børnene ved f.eks. at have øjenkontakt med dem.
  • Skab rum til, at du uforstyrret kan deltage i aktiviteter sammen med børnene. Aftal f.eks., hvilke situationer eller tidspunkter på dagen I kan indføre ”forstyrrelsesforbud” for kolleger og forældre.
  • Lav klare aftaler om, hvem i personalegruppen der tager sig af praktiske opgaver, såsom at tage telefonen eller hjælpe børn på toilettet, og hvem der har fuldt fokus på at være fordybet i leg eller anden aktivitet sammen med børnene.
  • Når det er muligt, så inddrag børnene i de praktiske opgaver, såsom oprydning, og gør opgaven til en fælles aktivitet.
  • Snak med hinanden om, hvornår og hvorfor indre afbrydelser opstår i dagligdagen. Når I bliver afbrudt af en indre forstyrrelse, så tænk: ”Hov, hvad skal jeg? Hvorfor rejser jeg mig nu? Er det nødvendigt?”

Til refleksion i personalegruppen

  • Med udgangspunkt i den seneste uge kan I komme med eksempler på samtaler/lege, som blev forstyrret? Fjerner afbrydelserne fokus fra jeres primære opgave?
  • Hvad sker der i børnegruppen, når du eller en kollega afbryder en samtale eller aktivitet? Hvad sker der, når I bevæger jer rundt mellem børnene? Har børnene let eller svært ved at fortsætte legen/samtalen?
  • Hvad kan I hver især og i fællesskab gøre for at undgå unødige indre og ydre afbrydelser?

Kilde: Højholt 2017

Litteratur

  1. Singer, E., Nederend, M., Penninx, L., Tajik, M., & Boom, J. (2014). The teacher’s role in supporting young children’s level of play engagement. Early Child Development and Care, 184(8), 1233-1249.
  1. White, E. J., & Redder, B. (2015). Proximity with under two-year-olds in early childhood education: A silent pedagogical encounter. Early Child Development and Care, 185(11-12), 1783-1800.
  1. Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv: omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur.
  1. Højholt, M. (2017). ”Please do not disturb”: Om at opretholde nærværende dialoger mellem børn og pædagoger i børnehaver. Tidsskrift for Nordisk barnehageforskning, 14.
Vis mere +

Kilder

Kilde 1. Hollandsk mixed-methods-studie fra 2014. Studiet undersøger bl.a., hvilken rolle pædagogen spiller for børns engagement i fri leg, og hvordan pædagogens adfærd påvirker, hvor engagerede børnene er i legen. I alt deltog 116 børn fra 24 dagtilbud i studiet. Børnene i denne undersøgelse er mellem 2 og 3 år.

Kilde 2. Newzealandsk mixed-methods-studie fra 2015. Studiet undersøger bl.a., hvilken rolle pædagogens fysiske tilstedeværelse spiller for de yngste børns interaktion med hinanden, andre voksne og forskellige artefakter i dagtilbuddet, såsom legetøj. Derudover undersøges det, hvilken betydning det har, at hvert barn er tilknyttet en fast voksen, en “primærpædagog”, som har et særligt ansvar for barnet. Undersøgelsen har særligt fokus på to udvalgte børn, som er henholdsvis 4 og 10 måneder gamle.

Kilde 3. Dansk kvalitativt studie fra 2019. I studiet undersøges det, hvordan pædagogisk personale giver de yngste børn omsorg og prøver at sørge for, at børnene har det godt. Fokus er især på børn og voksnes følelser og hverdagens stemning i dagtilbuddet og dermed også på de følelsesmæssige relationer mellem børnene og de voksne i dagtilbuddet. Børn og pædagogisk personale fra ét dagtilbud deltog i studiet. Børnene i denne undersøgelse er mellem 0 og 2 år.

Kilde 4. Dansk kvalitativt studie fra 2017. Studiet undersøger, hvordan og hvorfor nærværende dialoger mellem børn og pædagoger afbrydes, og hvordan afbrydelserne kan håndteres og dialogerne skærmes.

Vis mere +

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

SIKKER@MAIL
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik