Hvad nærvær og afbrydelser betyder for børns leg

Den voksnes nærvær er vigtig for samspillet mellem børn og voksne og for børns leg i dagtilbud. Men børn skal også have plads til at lege uforstyrret. Så hvordan kan man som voksen i dagtilbud finde balancen mellem nærvær og uforstyrret leg?

Voksnes fysiske nærvær styrker små børns leg med hinanden

Forskning peger på, at når den voksne er i samme rum som legende børn i 2-3 års-alderen, styrker det børnenes evne til at bevare fokus og engagere sig i legen med hinanden (1).

Også de alleryngste børn i dagtilbuddet interagerer mere med deres jævnaldrende, hvis der er en voksen tæt på. Det viser et studie af 4-10 måneder gamle børn. Når den voksne er fysisk tæt på, kan han eller hun hjælpe de helt små børns samspil på vej ved f.eks. at have øje for børnenes fælles interesse for et bestemt stykke legetøj. I det fysiske nærvær kan den voksne samtidig støtte op om børnenes samspil ved at regulere deres interaktion, f.eks. hvis børnenes kontakt bliver for hårdhændet. Er den voksne meget tæt på børnene, dvs. inden for en meters afstand, kan han eller hun både bruge ord og fysisk berøring (f.eks. ved at lægge en hånd på barnet) til at regulere samspillet. På lidt længere afstand kan den voksne påvirke børnenes samspil ved f.eks. at have øjenkontakt med børnene (2).

Den voksne spiller altså en vigtig rolle i at støtte positive interaktioner mellem børn i dagtilbuddet. Jo yngre børnene er, desto større er deres behov for, at en voksen er fysisk tæt på – en voksen, som lader børnene interagere med hinanden og lege uforstyrret, men som også er klar til at hjælpe, hvis der er behov for det.

Uforstyrrede børn leger bedst

Den voksnes fysiske nærvær er vigtigt for børnenes leg, men det er samtidig vigtigt, at børnene får mulighed for at lege uforstyrret. Forskning viser nemlig, at børn i 2-3-års alderen har lettere ved at bevare koncentrationen om det, de laver, hvis de ikke forstyrres af voksne, der ofte – og med gode intentioner – forsøger at løse mindre konflikter i børnegruppen eller måske bare vil skabe en rar atmosfære. Små børn bliver nemlig lettere distraheret, når den voksne uopfordret spørger ind til legen, eller når den voksne bevæger sig fysisk fra børnegruppe til børnegruppe (1).

I et hollandsk studie har man observeret, at de voksne har tendens til at bevæge sig meget rundt mellem børnene. Det sker bl.a., fordi de voksne har travlt med at sørge for, at hvert enkelt barn har noget at lave eller nogen at lege med. Det betyder dog også, at de voksne næsten kun starter kortvarige samspil med børnene – og går så hurtigt videre til nogle andre børn. Det kan man f.eks. se ved, at de voksne kun stiller børnene kortfattede spørgsmål som ”Er alt okay her?” eller ”Har du det sjovt?”. Den voksne giver sig altså ikke tid til at skabe fælles opmærksomhed med børnene. Derfor kan det være svært for den voksne at få øje på, hvordan børnene har det, eller hvad de har behov for og lyst til. I sidste ende kan det altså betyde, at den voksne blot forstyrrer børnenes leg – og deres engagement i legen.

Et godt råd fra de hollandske forskere er derfor, at de voksne i højere grad skal sætte sig fysisk tæt på børnene og lade være med at bevæge sig så meget rundt mellem dem. Forskerne peger bl.a. på, at når den voksne holder sig mere i ro og samtidig er til rådighed for børnene, er det børnene, der styrer, hvornår de har brug for at være tæt på den voksne, og hvornår de er klar til at bevæge sig lidt længere væk.

Hvis den voksne sætter sig og bliver siddende, vil børnene ofte holde sig mere i ro og have lettere ved at holde fokus på legen med de andre børn. Det sker, fordi den voksne også fungerer som en ”magnet” for de små børn. Hvis den voksne omvendt bevæger sig meget rundt, kan det gøre børnene rastløse – og nogle børn vil selv begynde at bevæge sig meget rundt og dermed forstyrre andre børns leg (1).

Afbrydelser kan komme indefra og udefra

Det er ikke kun børnene, der kan opleve forstyrrelser i løbet af en dag. Også de voksne oplever afbrydelser, der kan påvirke nærværet og samværet med børnene. Det kan være indtryk, som enten kommer fra omgivelserne eller fra den voksne selv. Det er det, forsker Marie Højholt kalder for indre og ydre afbrydelser (4).

De ydre afbrydelser er dem, der opstår, når noget udefrakommende flytter den voksnes opmærksomhed. Det kan f.eks. være et barn, der har brug for hjælp til noget, eller en kollega, der vil tale sammen. Indre afbrydelser er, når den voksne afbryder sin egen opmærksomhed, f.eks. når han eller hun kommer i tanke om eller pludselig får øje på en praktisk opgave, som skal løses.

I et dansk observationsstudie har man undersøgt mængden af afbrydelser i en børnehave. Her fandt man ud af, at afbrydelser forekommer hyppigt i løbet af dagligdagen – og at selv meget engagerede og opmærksomme voksne let bliver distraheret og ofte fjerner fokus fra samværet og dialogen med børnene. Nogle afbrydelser er naturligvis nødvendige og kan ikke undgås, og det er da heller ikke muligt at opstille faste kriterier for, hvornår det er rimeligt at afbryde samværet, da hver afbrydelse afhænger af den konkrete situation.

Dog vurderer forskeren, at hvis man i personalegruppen forholder sig bevidst til og reflekterer over de mange daglige afbrydelser, vil mange afbrydelser kunne minimeres eller helt undgås, så det primære fokus kan holdes på nærværet og samtalen med børnene. Når den voksne er nærværende og ser, hører og forstår barnet og dets signaler, så er det med til at udvikle barnets selvforståelse som “én, der bliver lyttet til og talt med” (4).