Ordblindhed er en udfordring i børns skoleliv

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger og Stryhns Familieselskab

Man anslår, at ca. 8 % af alle børn og unge har funktionsnedsættelsen ordblindhed. Der er næsten dobbelt så mange drenge, der er ordblinde sammenlignet med piger. Ordblindhed kan spænde ben for børns indlæring i skoleårene, men hvilken betydning har funktionsnedsættelsen for børn og unges trivsel, selvbillede og venskaber.

Dårligere trivsel og angst blandt ordblinde børn

Børn med ordblindhed har dårligere trivsel end deres jævnaldrende, og forskellen er særligt fremtrædende, når børnene er mellem 5-11 år. Forskningen tyder på, at den dårligere trivsel særligt hænger sammen med, at barnet oplever hyperaktivitet og har svært ved at koncentrere sig (1). Samtidig ser man, at børn med læse- og stavevanskeligheder i højere grad har flere indadvendte problemer som f.eks. angst sammenlignet med børn uden læsebesvær (2).

Adfærdsproblemer begynder efter skolestart

Noget tyder på, at tiden omkring skolestart er et vendepunkt for nogle børn med læse- og stavevanskeligheder. Forskere har nemlig undersøgt adfærden hos en række børn med og uden sproglige indlæringsvanskeligheder.

Mens børnene går i børnehave, finder forskerne ikke nogen nævneværdige forskelle mellem de to børnegrupper. Men da børnene starter i skole, finder forskerne, at de børn, der har sproglige indlæringsvanskeligheder, også har en mere udadreagerende adfærd samt problemer med at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden (3).

Ordblindhed spænder ikke ben for venskaber

Selvom det tyder på, at ordblindhed kan spille en udfordrende rolle for børns trivsel og adfærd i skolen, så peger forskningen dog også på, at ordblinde børn og unge har et positivt billede af deres egne sociale kompetencer, samtidig med at de har en oplevelse af at være gode til at indgå i relationer med andre jævnaldrende (3).

Et negativt selvbillede af faglige evner

Ordblinde børn har ikke et dårligere overordnet selvbillede, men de har ofte en mere negativ opfattelse af sig selv som elever. Det gælder især, når det kommer til at kunne læse og skrive, men også i situationer hvor børnene skal præstere noget i skolen.

Faktisk opfatter ordblinde børn deres egne faglige evner mere negativt end andre jævnaldrende, der er på samme læseniveau, men som ikke er ordblinde. (3). Denne tendens ses også i Danmark, hvor ordblinde unge i lavere grad vurderer, at de er fagligt stærke. Dette kan hænge sammen med, at netop ordblindhed kommer til udtryk i udfordringer, der er tæt forbundet med faglige præstationer som f.eks. at læse for at opnå ny viden (5).

Desuden finder forskningen, at når børn og unge med læse-stavevanskeligheder lykkes med skoleopgaver, har de en tendens til at tillægge succesen andre faktorer end deres egen indsats f.eks. lærerens hjælp, held eller opgavens sværhedsgrad. Samtidig viser forskningen, at de elever, der tillægger deres egen indsats stor betydning for at være nået i mål med en opgave, generelt klarer sig bedre i skoleaktiviteter (4).

Forældre og lærere vurderer udfordringer forskelligt

Spørger man børnenes lærere, vurderer de i højere grad, at ordblindhed kan føre til følelsesmæssige problemer hos ordblinde børn. Imidlertid vurderer forældre til ordblinde børn ikke, at deres børn har følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med deres ordblindhed.

Dette kan tyde på, at børnenes følelsesmæssige reaktioner på deres ordblindhed oftest kommer til syne, mens børnene er i skole, eller fordi forældre og lærere ikke deler samme opfattelse af de udfordringer, som ordblindheden skaber for børnene (1).

At få konstateret ordblindhed

Børn og unge reagerer meget forskelligt på at få konstateret, at de er ordblinde. Nogle oplever det som stigmatiserende at blive stemplet som ordblind, samtidig med at de heller ikke oplever funktionsnedsættelsen som informativ eller støttende. Imidlertid er der flere unge, der, indtil de fik konstateret ordblindhed, har følt sig stemplede som dovne eller uintelligente, og her kan ordblindheden erstatte de negative opfattelser af dem.

Desuden fortæller nogle børn og unge, at de føler sig lettede og har fået et højere selvværd, efter at de har fået at vide, at de er ordblinde. De oplever nemlig, at det har hjulpet dem med at forstå deres udfordringer, samtidig med at det er blevet nemmere at forklare til andre (4).

Støtte fra netværk kan hjælpe på selvværdet

Når børn oplever at få støtte fra deres familie eller f.eks. skolerelationer, hjælper det børnene med at håndtere deres ordblindhed og til at opretholde deres selvværd i skolen. Børn, der fortæller, at deres forældre støtter dem, når de er fagligt eller følelsesmæssigt udfordrede på grund af skolearbejde, har i højere grad et ønske om at blive fagligt dygtigere og oplever færre negative følelser i forbindelse med deres læse-stave vanskeligheder (4).

Opsummering

Børn med ordblindhed børn er ofte udfordrede på deres forståelse af sig selv som elever og har ofte et lavere skolerelateret selvværd end andre børn. Omvendt oplever ordblinde børn ikke, at deres funktionsnedsættelse spænder ben for deres muligheder for at være sociale og få venner.

Allerede ved skolestart kan børnehaveklasseledere og indskolingslærere blandt andet være opmærksomme på, om børn har svært ved at lære bogstaverne og deres lyde, som kan være tegn på ordblindhed. Desuden tyder det på, at det kan hjælpe børn at få konstateret ordblindhed, da det kan være med til at give børnene en forståelse for, hvorfor de har svært ved at deltage i faglige skoleaktiviteter.

Gode råd til undervisningsforløb i de mindste klasser, der forebygger ordblindhed

Rambøll har sammen med en række undervisningsorganisationer udgivet et vidensnotat om tidlige tegn på ordblindhed. Vidensnotatet indholder blandt andet gode råd til at tilrettelægge undervisningsforløb i indskolingen, der kan forebygge ordblindhed hos børn, der har tegn på læse- og stavevanskeligheder.

Del denne side: