Søvn og børns læring
Læsetid:
9 min
Tilstrækkelig søvn er en afgørende faktor for børn og unges indlæring. Desværre sover unge i dag langt mindre end for tyve år siden. Hvorfor er det sådan, og hvad betyder den manglende søvn for de unges præstationer i skolen og på ungdomsuddannelsen?
Søvnens betydning for hukommelse og indlæring
God søvn stimulerer børns sprogudvikling. Det viser et engelsk psykologisk studie fra 2014 (1), der har undersøgt hvad læsning inden sovetid har af betydning for mindre børns læring af ord. Børnene i undersøgelsen fik enten læst den samme historie flere gange, eller flere forskellige historier hver gang der blev læst højt. Derefter skulle børnene enten sove lur eller være vågne efter højtlæsningen. Efterfølgende blev børnenes ordforståelse testet. De børn, der fik den samme historie læst flere gange, og som sov efterfølgende, udviklede den bedste ordforståelse. Omvendt havde de børn, der fik læst forskellige historier uden at sove efterfølgende, en markant dårligere ordforståelse end de andre børn. Studiet konkluderer, at gentagne oplæsninger af den samme historie, kombineret med efterfølgende søvn, skaber de bedste forudsætninger for børns sprog- og ordforståelse.
Ny viden lagres, når vi sover
Et nyt internationalt, neurologisk studie fra 2016 (2) har undersøgt, hvad der sker med skolebørns hukommelse når de sover. Studiet konkluderer, at en 90 minutters lur efter undervisning er tilstrækkelig til at igangsætte en reorganisering af børnenes hukommelse, hvor hjernen binder ny viden sammen med eksisterende viden. Dette peger på, at søvn spiller en vigtig rolle for børnenes indlæring, både i skolen og generelt. Dette studies konklusioner bekræfter, at børn og unges generelle søvnmangel er et stort problem.
“Undersøgelsen viste, at flere børn i 2014 sov eller opholdt sig kortere tid i deres seng i sammenlignet med tal fra 1984”
Manglende søvn
I Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 (3) blev danske skoleelevers selvvurderede helbred og trivsel undersøgt. En del af undersøgelsen fokuserede særligt på søvn – både de unges søvnkvantitet og søvnkvalitet. Undersøgelsen viste, at flere børn i 2014 sov eller opholdt sig kortere tid i deres seng i sammenlignet med tal fra 1984. Forskerne ser det som et udtryk for utilstrækkelig søvn, når børn opholder sig i deres seng i 8 timer eller derunder om natten. Hvor det i 1984 var mellem 30-35 % af de 15-årige der sov eller lå i deres senge 8 timer eller mindre, gjorde det samme sig gældende for 64-65 % af de 15-årige i 2014. I 2010 lå tallene endnu højere, på 73-79 %, men selvom at tallene var lavere i 2014, er stigningen i andelen af unge der sover for lidt, alligevel bemærkelsesværdig.
For lidt søvn går ud over læring
At danske skolebørn sover mindre end de burde, kan have negative konsekvenser for deres faglige præstationer i skolen. I en række nordiske studier har man undersøgt sammenhængen mellem dårlig søvn og akademiske præstationer. Et svensk neurologisk studie fra 2015 (4) viste, at de unge, der sov for lidt eller havde søvnproblemer, samtidig var dem, der havde størst risiko for at dumpe mindst ét fag det skoleår. I et omfattende norsk, psykologisk studie fra samme år (5) fandt man, at de unge, der sov for lidt eller havde søvnproblemer, samtidig var dem, som udeblev eller pjækkede mest fra undervisningen. I begge studier kunne forskerne ikke finde en årsagssammenhæng, men blot en sammenhæng, mellem dårlig søvn og ringere præstationer i skolen.
“De unge, der sov i kortest tid og oplevede flest søvnforstyrrelser, var samtidig dem, der fik de dårligste karaktergennemsnit”
Dårlig søvn forbundet med lavere karakterer
I et nordisk, psykologisk-psykiatrisk studie fra 2016 (6) har man, med udgangspunkt i ovennævnte norske undersøgelse fra 2015, fundet en sammenhæng mellem dårlig søvn hos 16-19-årige unge og dårlige karakterer i skolen eller på ungdomsuddannelsen. De unge, der sov i kortest tid og oplevede flest søvnforstyrrelser, var samtidig dem, der fik de dårligste karaktergennemsnit. De unge, der klarede sig bedst på uddannelsen, var samtidig dem der fik 7-8 timers søvn pr. nat. Heller ikke her var der tale om en årsagssammenhæng.
Teknologien ud af soveværelset
Der kan være mange forskellige grunde til, at børn og unge sover mindre end de burde. En mulig årsag er børn og unges brug af smartphones og sociale medier inden sovetid. Mange ligger i deres senge og sms’er, tjekker Facebook, Instagram eller lignende sociale medier og det medfører, at de falder i søvn senere end de ellers ville have gjort. I et norsk studie fra 2016 (7) fandt forskerne, at 16-19-åriges brug af computere, smartphones, tablets og spillekonsoller var forbundet med søvnmangel og søvnunderskud. De fleste unge i undersøgelsen gjorde brug af en af disse elektroniske enheder en time inden de skulle sove. Hvor drengene oftere spillede spil på spillekonsoller eller computere, brugte pigerne oftere tiden på online chats.
Evigt online kan betyde stress og depression
Et svensk, kvantitativt follow-up studie fra 2007 (8) har undersøgt om informations-og kommunikationsteknologi, såsom brug af mobiltelefoner, tablets og computere samt det at modtage sms’er, opkald og chatbeskeder, havde en negativ indflydelse på 18-25 åriges mentale helbred og søvnkvalitet. For pigerne gjaldt det, at et højt forbrug af både computer og mobiltelefon var associeret med en forhøjet risiko for at udvikle langvarig stress og symptomer på depression. Surfing på internettet øgede ydermere risikoen for at udvikle søvnforstyrrelser. For drengene gjaldt det også, at mange opkald til og fra mobiltelefonen, samt sms’er, var forbundet med søvnforstyrrelser, og sms’er var også forbundet med symptomer på depression. Forskerne understreger, at de ikke kan påvise en årsagssammenhæng mellem mediebrug og mental mistrivsel hos de unge. De kan se, at de unge, der havde et stort forbrug af medier også havde stress og depression – og her er det muligt, at den reducerede sovetid som følger med disse medievaner, spiller en rolle for unges mentale trivsel.
Kilder
Kilde 1: Engelsk kvantitativt studie fra 2014. Studiet undersøgte hvordan søvn kan forbedre børnehavebørns læring af ord efter at være blevet læst højt for af en voksen. I undersøgelsen indgik 48 3-årige børnehavebørn. I studiet blev børnene opdelt i fire grupper; 1) Gentagen oplæsning af samme bog med efterfølgende lur, 2) Oplæsning af forskellige historier med efterfølgende lur, 3) Gentagen oplæsning af samme bog uden efterfølgende lur og 4) Oplæsning af forskellige historier uden efterfølgende lur. Børnenes ordforståelse blev testet umiddelbart efter oplæsning, efter 2,5 timer, efter 24 timer og 7 dage efter oplæsning.
Kilde 2: Internationalt kvantitativt studie fra 2016. Ved hjælp af magnetoencephalografi (MEG-scanning) undersøgte forskerne, hvilke forandringer der skete i hjernen under en 90 minutters lur, umiddelbart efter at en række skolebørn (8-12,5 år) havde modtaget undervisning.
Kilde 3: Dansk tværsnitsstudie fra 2015. Undersøgelsen leverer data om 11-15-årige skolebørns sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred – herunder søvn. I forhold til tidligere skolebørnsundersøgelser var der i 2014 flere skoler, der i første omgang takkede nej til at deltage i undersøgelen, hvorfor flere skoler måtte adspørges for at komme op på samme deltagerantal som tidligere. Siden 1998 har deltagerantallet i undersøgelserne ligget på over 4.500. I 2014 lå svarprocenten blandt skoleeleverne på 87%.
Kilde 4: Svensk kvantitativt studie fra 2015. Studiet er baseret på undersøgelsen Life and Health Young Survey som blev foretaget i Uppsala-regionen imellem 2005 og 2011, blandt unge i 7. og 9. klasse i grundskolen og 2. år af gymnasiet. I undersøgen skulle de unge både besvare spørgsmål vedrørende deres faglige præstationer i skolen og spørgsmål omkring deres søvn (længde, forstyrrelser mv.) Kort søvn er i undersøgelsen defineret som mindre end 7-8 timers søvn pr. nat.
Kilde 5: Norsk kvantitativt studie fra 2015. Studiet baserer sig på den brede populationsundersøgelse The Youth@Hordaland Study fra 2012, der omfattede 8347 unge i alderen 16-19 år (54% piger) fra Hordaland-regionen i Norge. Søvnparametre der blev undersøgt var bl.a.: selvrapporteret søvn, tidspunkt for at gå i seng, tidspunkt for at stå op, tid det tager at falde i søvn, vågenhed, træthed mv.
Kilde 6: Norsk kvantitativt studie fra 2016. Studiet baserer sig på den brede populationsundersøgelse The Youth@Hordaland Study fra 2012, der omfattede 7798 unge i alderen 16-19 år (53,3% piger) fra Hordaland-regionen i Norge. I undersøgelsen målte man bl.a. de unges søvn, deres faglige præstationer i skolen og deres karaktergennemsnit (som blev hentet fra officielle administrative registre).
Kilde 7: Norsk kvantitativt studie fra 2015. Studiet baserer sig på den brede populationsundersøgelse The Youth@Hordaland Study fra 2012, der omfattede 9846 unge i alderen 16-19 år. De uafhængige variabler der indgik var bl.a. hyppighed af brug af elektronik ved sengetid og antal timer ”skærmtid” i fritiden.
Kilde 8: Svensk kvantitativt follow-up studie fra 2007. Studiet undersøgte unge studerendes brug af informations- og kommunikationsmedier samt søvnkvalitet. I studiet indgik først 1204 medicin- og IT-studerende, som blev bedt om at besvare et spørgeskema om deres helbred og brug af teknologi. Ét år efter besvarelsen skulle de studerende udfylde et opfølgende spørgeskema. Svarprocenten på opfølgningsstudiet var 94% og gennemsnitsalderen for de studerende var 22 år.