Sådan bliver alle børn en del af fællesskabet
Læsetid:
14 min
Når barnet er i vuggestue, dagpleje eller børnehave er det en del af en børnegruppe. Men hvordan kan pædagogisk personale i dagtilbud støtte børns samspil, så alle børn bliver en del af fællesskabet?
Det er i fællesskabet med andre, at børn i dagtilbud får mulighed for at udvikle sig både følelsesmæssigt og socialt. Spørger man børnene selv, er det at have venner noget af det, der betyder mest for, at de har det godt, når de er i dagtilbud. Samtidig ved vi, at omkring hvert 9. barn i børnehaven ikke vælges som nogens ven eller afvises af kammerater (1).
Denne artikel handler om, hvordan voksne i dagtilbud kan skabe fællesskab, ved at:
- Være socialt ”stillads” for børnene
- Styrke børnenes samspil gennem ”mediering”
De voksne er børnenes sociale “stillads”
Når børn er omkring ét år gamle, kan de genkende andre børn som selvstændige individer. Og selvom helt små børn ikke leger med hinanden på samme måde, som større børn gør, har de helt små også mulighed for at indgå i positive samspil med andre børn (2).
Voksne i dagtilbud kan støtte op om små børns samspil ved at “stilladsere” dem. Social stilladsering er, kort fortalt, når voksne lærer børn, hvordan man indgår i positive samspil eller relationer. Billedligt talt bygger den voksne et socialt stillads op omkring barnet, når han eller hun aktivt støtter barnet i at være sammen med, kommunikere eller lege med andre børn.
Småbørns sociale liv
Det 1-årige barn: Barnet genkender andre børn som unikke individer, kan have øjenkontakt med dem og reagerer, når andre børn er kede af det. Det 1-årige barn begynder på at indlede samspil med andre børn. Samspillet kan f.eks. tage udgangspunkt i et bestemt stykke legetøj, som flere børn er interesserede i (2).
Da det helt lille barn ikke har et udviklet sprog, er det vigtigt, at de voksne, at de voksne er opmærksomme på barnets blik ikke har et udviklet verbalt sprog, er det vigtigt, at de voksne er opmærksomme på barnets blik og kropssprog. Det kan f.eks. være opmærksomhed på, hvornår det lille barn opsøger de andre børn, og hvornår det trækker sig tilbage fra interaktionen.
Det 2-årige barn: Barnet viser tegn på gensidighed ift. andre børn. Gensidighed er, når børn udveksler tanker, ideer og følelser med andre og afstemmer deres egen adfærd herefter. Det kan f.eks. være, når to børn får hinanden til at grine. I takt med at barnet bliver større og kan sætte flere ord på sine oplevelser, bliver samspillet med de andre børn mere komplekst (2).
De voksne spiller stadig en vigtig rolle i at støtte op om børnenes relationer til hinanden. Det gælder blandt andet de børn, der kan have svært ved at tage initiativ til samspil med andre.
Et amerikansk studie har undersøgt, hvordan voksne i dagtilbud støtter op om 1-2-årige børns samspil med hinanden (2). Her fandt forskerne ud af, at der er forskel på, om de voksne “stilladserede” børnenes samspil med hinanden ud fra et voksen perspektiv, et gruppeperspektiv eller et børneperspektiv:
Voksencentreret stilladsering er:
- Når den voksne “rekrutterer” børn ind i grupper/fællesskaber, f.eks. ved at placere et barn fysisk tæt på eller midt i en gruppe med andre børn
- Når den voksne fysisk flytter et barn væk fra andre børn, f.eks. for at forhindre eller afbryde en konflikt mellem børnene
- Når den voksne distraherer eller afleder barnet, f.eks. ved at klappe, synge eller give barnet et stykke legetøj, for at flytte barnets opmærksomhed væk fra de andre børn
- Når den voksne ”instruerer” barnet, f.eks. ved at sige, hvad barnet skal gøre: “Vink farvel til Sally”
- Når den voksne ”regulerer” barnets adfærd ved f.eks. at henvise til sociale spilleregler uden at uddybe: ”Vi slår ikke vores venner”
Gruppebaseret stilladsering:
- Når den voksne er sammen med børn i formelle gruppeaktiviteter, f.eks. fællessamling eller fælles højtlæsning
- Når den voksne er sammen med børn i uformelle gruppeaktiviteter, f.eks. når den voksne sætter sig ned ved siden af to børn og sætter en leg i gang, som begge børn kan deltage i, eksempelvis ved at skiftes til at trykke på en bamse, der kan sige noget
Børnecentreret stilladsering:
- Når den voksne aktivt inkluderer børn i fællesskaber, f.eks. ved at interagere med barnet i nærheden af børnegruppen
- Når den voksne taler med barnet om de andre børn for at skabe gensidig opmærksomhed og interesse: “Se, der er Karl” eller “Har du set? Mona har en frø på sin bluse”
- Når den voksne sætter ord på og fortolker det, børnene føler, gør eller vil med hinanden: “Det ser ud til, du prøver at give Frode et kram, men jeg tror ikke, at Frode vil have et kram lige nu” eller ”Jeg tror, Ella er ked af, at du tog hendes bold”
Følg børns sociale nysgerrighed
Det amerikanske studie peger på, at voksne i dagtilbud ofte støtter og guider børnenes samspil ud fra et voksenperspektiv (voksencentreret stilladsering). Når det sker, er børnene oftere mindre orienterede mod hinanden. F.eks. tager børnene færre initiativer til at lege med hinanden.
Mærkeligt nok gælder det også, når de voksne forsøger at have blik for hele børnegruppens samspil med hinanden (gruppebaseret stilladsering). Men hvordan kan det egentlig være?
Forskerne bag studiet mener, at det kan være, fordi den voksne i højere grad kommer til at styre eller ”kontrollere” det sociale rum, f.eks. ved at bestemme, hvor børnene skal befinde sig i forhold til hinanden, og hvad de skal sige eller gøre. Og på den måde bliver det altså sværere for det enkelte barn at udforske fællesskabet med de andre børn.
Men når den voksne prøver at undgå ”instrukser” og i stedet følger barnets egen nysgerrighed og støtter op om barnets egne initiativer (børnecentreret stilladsering), så får barnet faktisk nemmere ved at være sammen og lege med andre børn (2).
Fællesskaber opstår ikke altid af sig selv
Det pædagogiske personale i dagtilbud spiller altså en afgørende rolle i at støtte op om små børns samspil med hinanden, så børnene får en følelse af at være en betydningsfuld del af et ’vi’. Det finder også en række norske studier, som undersøger, hvordan voksne kan bidrage til at skabe positive relationer mellem 1-3-årige børn i dagtilbud (3, 4, 5).
Forskeren bag disse undersøgelser peger bl.a. på, at børn ikke nødvendigvis vil føle sig som en del af et fællesskab, bare fordi man sætter dem sammen i en gruppe (3). Hvis små børn skal føle, at de hører til i børnegruppen, kræver det, at den voksne skaber situationer og griber børns initiativer til f.eks. fælles leg. Man kan også sige, at den voksne skal mediere børns relationer til hinanden (5).
Ligesom ”stilladsering” handler mediering om, hvordan voksne kan støtte op om børns relationer og samspil. Men i modsætning til ”stilladsering” kan mediering faktisk både begrænse og styrke børns samspil (5).
Sådan kan mediering styrke børns samspil
Voksne kan styrke børns samspil og relationer til hinanden ved at:
- Tage initativ til fælles samtaler i børnegruppen. F.eks. om det, man har oplevet på legepladsen samme dag
- Igangsætte fælles lege eller aktiviteter, som kan skabe en fælles optagethed i børnegruppen. F.eks. at den voksne blæser sæbebobler, som børnene kan fange i luften.
Sådan kan mediering begrænse børns samspil
Det kan begrænse børns samspil, hvis voksne:
- Afbryder børns samspil, f.eks. ved at sætte en ny aktivitet i gang, selvom børnene er optagede af noget andet
- Ikke får fulgt op på børnenes interesse for hinanden og deres forsøg på at interagere med hinanden
- Standser det enkelte barns “tilløb” til samspil med de andre.
Fokus på gruppen frem for det enkelte barn
Voksnes mediering kan altså både begrænse og styrke børns relationer til hinanden, men det afhænger bl.a. af, hvordan den voksne støtter og guider børnene, og hvor den voksne har sin opmærksomhed.
Ofte kommer den voksne nemlig til at fokusere på det enkelte barn frem for at have fokus på børnegruppen som helhed. Det kan bl.a. betyde, at børnenes samspil bliver mere overfladisk, fordi de bliver mere opmærksomme på den voksne end på hinanden.
Omvendt kan små børns samspil vare i længere tid og blive mere åbne og spørgende, når den voksne har fokus på hele børnegruppen. Det sker bl.a., når den voksne følger ”flowet” i børnegruppens samspil og løbende følger op på børnenes initiativer og input til det, der sker i situationen (5).
Sådan kan voksne følge “flowet” i børnenes samspil
Følgende eksempel er fra ph.d.-afhandlingen ”Voksnes mediering av jevnaldringsrelasjoner i barnehager” af Ellen Os, førstelektor og dagtilbudsforsker ved OsloMet i Norge.
En pædagogmedhjælper er ved at afslutte et måltid med en gruppe børn. Flere børn har forladt bordet, men to piger og en dreng, som alle er omkring 2 år gamle, sidder tilbage. Drengen spiser stadig, og pigerne vasker sig med hver sin vaskeklud. Mens medhjælperen rydder af bordet, begynder pigerne at lege med vaskekludene. ”Sådan piger, nu ser det ud som om, I er færdige?” siger medhjælperen. Pigerne fortsætter med at lege med vaskekludene, og medhjælperen spørger: ”Skal I blive lidt længere?”. Pigerne svarer ikke, men kigger på hinanden, mens de folder kludene ud og folder dem sammen igen. De laver syngende lyde og siger på skift ”og ryste, ryste, ryste,” mens de ryster kludene. Efter lidt tid udvikler legen sig til sang: ”Gok, gok, gok”. ”En lille kylling i ægget lå?” spørger medhjælperen, og nu begynder drengen også at synge: ”Mæh, mæh, mæh”. Pigerne stemmer i, og alle synger ”Mæh mæh, det lille lam” – først lidt forsigtigt, derefter med høje hvin. Medhjælperen minder drengen om, at han skal spise færdig, men sangen fortsætter. Med smil i stemmen siger medhjælperen: ”Man skulle tro, vi var til rockkoncert”. Først da en anden voksen kommer og henter børnene, stopper deres leg og sang.
Selv om medhjælperen har fokus på, at alle børn skal blive færdige med måltidet, lader hun børnene fortsætte deres leg ved bordet – og hun giver dem god tid til at udvikle og afslutte deres samspil med hinanden. Medhjælperen har det, Ellen Os kalder “aktiv distance” til børnenes samspil ved både at være nærværende og lidt på afstand, så børnene også får mulighed for at interagere på egen hånd. Undervejs følger hun op på børnenes initiativer, og hun bidrager til børnenes samspil og leg ved at anerkende og kommentere på det, børnene siger og gør.
Sådan kan du og dine kolleger bidrage til at skabe trygge børnefællesskaber
- Vær fysisk tæt på børnene, f.eks. ved at sidde på gulvet, når de leger – men giv også plads til, at børnene kan udvikle legen og udforske fællesskabet på egen hånd.
- Støt børnene i at kommunikere og lege med hinanden, og følg op på deres interesse for hinanden. Det kan du f.eks. gøre ved at følge det enkelte barns initiativer og sætte ord på det, barnet gør eller vil med de andre børn.
- Tag initiativ til fælles samtaler i børnegruppen, f.eks. under samling eller måltider. Henvend dig til alle børn samtidig, og tal højt nok til, at alle kan høre, hvad der bliver sagt. Du kan f.eks. tale med børnene om noget, I har oplevet sammen, eller noget, andre børn laver eller leger med. På den måde får du også skabt en fælles opmærksomhed, som kan binde børnegruppen sammen.
- Igangsæt fælles lege og samspil, som involverer flere børn. Støt børnene i at være og lave noget sammen. Hvis du er sammen med, eller leger med et barn, så vær opmærksom på “tilskuere”, og inviter dem ind i legen. Brug f.eks. din stemme, dit blik og din kropsholdning til at vise, at samspillet eller legen er åben for flere børn. Det kan gøre, at børnegruppen udvikler et fællesskab, der inkluderer alle børnene.
- Hav fokus på de børn, der kan have svært ved at indgå i fællesskaber. Du kan f.eks. forsøge at inkludere et barn i fællesskabet ved at interagere med barnet i nærheden af børnegruppen.
Litteratur
- Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Kvalitet i dagtilbud. Pointer fra forskning. København: EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.
- Williams, S. T., Mastergeorge, A. M., & Ontai, L. L. (2010). Caregiver involvement in infant peer interactions: Scaffolding in a social context. Early Childhood Research Quarterly 25(2), 251-266.
- Os, E. (2013). Opportunities knock: Mediation of peer-relations during meal-time in toddler groups. Tidsskrift for Nordisk Barnehageforskning 6(30), 1-9.
- Os, E. (2019). Engaging toddlers in interactions during meals: Group-related joint attention. Tidsskrift for Nordisk barnehageforskning 18(Special Issues), 1-17.
- Os, E. (2020). Voksnes mediering av jevnaldringsrelasjoner i barnehager: En undersøkelse av voksnes bidrag til samhandling mellom barn under tre år. d. avhandling. Universitetet i Oslo.
Kilder
Kilde 1. Forskningsoversigt baseret på 119 studier, som undersøger hvad der bidrager til kvalitet i dagtilbud. Forskningsoversigten inkluderer forskning fra primært de skandinaviske lande, men international forskning indgår også. Den inkluderede forskning er primært publiceret i tidsperioden 2008-2016.
Kilde 2. Amerikansk mixed-methods-studie fra 2010. I studiet undersøges det bl.a., hvad pædagogisk personale gør for at støtte og guide de yngste børn i dagtilbuddet, når børnene interagerer med hinanden. I alt deltog 36 børn og 11 voksne fra tre dagtilbud i studiet. Børnene i denne undersøgelse er mellem 1 og 2 år.
Kilde 3. Norsk kvalitativt studie fra 2013. I studiet undersøges det, hvordan pædagogisk personale støtter små børns indbyrdes samspil og relationer under måltider i dagtilbuddet. Studiet har særligt fokus på personalets mediering af det, der foregår mellem børnene, dvs. hvordan den voksne involverer sig i samspil, hvor to eller flere børn deltager. 82 børn og 30 voksne fra ni dagtilbud deltog i studiet. Børnene i denne undersøgelse er mellem 1 og 3 år.
Kilde 4. Norsk kvalitativt studie fra 2019. I studiet undersøges det, hvordan pædagogisk personale interagerer med grupper af små børn under måltider i dagtilbuddet, og hvordan personalet skaber fælles opmærksomhed i gruppeinteraktionerne. Børnene i denne undersøgelse er mellem 1 og 3 år.
Omdrejningspunktet for dette studie er det norske forskningsprojekt ”Blikk for barn”, som omfatter en kvantitativ såvel som en kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse (som er afrapporteret andetsteds) målte 168 medarbejderes interaktionsfærdigheder med vurderingsværktøjet Caregiver Interaction Profile (CIP) Scales, som er designet til at vurdere det pædagogiske personales interaktion med børnegrupper. I den kvalitative undersøgelse deltager syv pædagoger og fem pædagogmedhjælpere fra 12 dagtilbud, som er blevet udvalgt på baggrund af deres resultater/scorer i den tidligere kvantitative undersøgelse. De 12 medarbejdere har scoret henholdsvis højt og lavt på CIP-skalaen og repræsenterer således to forskellige resultater, hvad angår samspil med børnegrupper.
Kilde 5. Norsk kvalitativt studie fra 2020. Studiet undersøger, hvordan pædagogisk personale arbejder med små børns relationer til hinanden i måltidssituationer og fri leg. Fokus er på det pædagogiske personales mediering af børnenes indbyrdes relationer, dvs. hvordan de voksne involverer sig i børnenes samspil, og hvad de voksne gør og siger, når de er i direkte kontakt med børnene. I alt deltog 82 børn og 31 voksne fra ni dagtilbud i studiet. Børnene i denne undersøgelse er mellem 1 og 3 år.