Digital dannelse i børnehøjde

Børns Vilkår er i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge gået sammen om fire rapporter under overskriften 'Digital Dannelse i børnehøjde. Rapporterne er støttet af TrygFonden.

Børnehavebørn og skolebørn er omgivet af digitale medier i hjemmet, i børnehaven og i skolen. Hidtil har man ikke haft et samlet overblik over børnenes brug af digitale medier som mobiltelefoner, tablets, computere, spillekonsoller mm.

Denne viden foreligger nu i form af fire rapporter med overskriften ’Digital Dannelse i Børnehøjde’. Rapporterne er udarbejdet af Børns Vilkår i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

Tilsammen udgør rapporterne den første undersøgelse i Danmark, der på et repræsentativt grundlag undersøger den digitale dannelse fra et børneperspektiv.

Alle fire rapporter er nu tilgængelige.

Læs rapporterne her

 

Læs rapporterne

Klik herunder og læs alle rapporterne

 

Læs rapporterne
Få gode råd, invitation til faglige arrangementer mv.

Tilmeld dig Børns Vilkårs Fagnyhedsbrev

Tilmeld dig her

Del 1: Børnehavebørns hverdag med digitale medier

Resume: Digitale medier er en fast del af 5-6-årige børns hverdagsliv. De bruger mest digitale medier til at spille spil og se film på i hjemmet. En del børn oplever, at de voksne laver noget andet, mens de bruger tabletten eller telefonen såsom at lave mad og gøre rent. En del børn oplever dog også, at de voksne er sammen med dem om digitale medier derhjemme.

Analyserne i denne rapport er lavet med udgangspunkt i en forståelse af, at den digitale dannelse styrkes af et varieret brug. Selv om næsten alle børn har prøvet at bruge et digitalt medie, er der forholdsvis stor forskel på, hvor varieret børnenes brug er. Halvdelen (43 pct.) af børnene bruger digitale medier på 1-2 måder, halvdelen (57 pct.) på 3-4 måder. Hvert fjerde barn (26 pct.) har hverken prøvet at tage billeder, optage en video eller styre en robot med et digitalt device.

I hjemmet er der kønsforskelle i børnenes måder at bruge digitale medier på. Mens 13 pct. af drengene bruger digitale medier på fire forskellige måder, svarer 9 pct. af pigerne det samme. Flere drenge end piger styrer robotter, og pigerne ser oftere film og videoer end drengene. I børnehaven er der ingen statistisk signifikante forskelle mellem drenge og piger i deres brug af digitale medier bortset fra, at piger oftere tager billeder eller optager videoer end drengene. Hvert tredje barn er sammen med en voksen derhjemme om digitale medier. Både i børnehaverne og i hjemmet bruges digitale medier til fordybelses- eller hviletid for børnene.

De børn, som er sammen med voksne om digitale medier, bruger digitale medier mere varieret og mener også oftere, at man kan være aktiv med digitale medier. Børn bruger også digitale medier mere varieret, hvis der er regler om deres brug af digitale medier derhjemme. Flertallet af forældrene angiver, at de har regler for deres barns brug af digitale medier – dette gælder særligt forældre over 40 år, familier med to voksne og forældre, der har regler for deres egen brug og oplever sig som kompetente brugere af digitale medier.

Der er dog forholdsvis store variationer i hvilke regler, og hvordan de administreres. 63 pct. af børnene svarer, at de voksne derhjemme bestemmer, hvor lang tid de må bruge tablet eller telefon. Ifølge hvert tredje barn (33 pct.) bestemmer de voksne ikke, hvor lang tid barnet må bruge de digitale medier.

Analyserne i denne rapport tager udgangspunkt i, at manglende forældreinvolvering i børnenes digitale liv øger risikoen for, at børnene udsættes for indhold, der ikke er egnet for dem. 78 pct. af forældrene giver deres børn lov til selv at finde videoer eller film online, som barnet må se, når det ikke er i børnehave. Samtidig viser surveyen, at forældre, der taler med deres børn om aldersbegrænsninger, giver deres børn friere rammer. Flere forældre fortæller i interviews, at de er usikre på, hvordan de skal forholde sig til deres børns færden på internettet.

Flest forældre (92 pct.) angiver det som ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at deres barn ikke spiller spil, der viser vold (fx slåskampe eller krig). Fire ud af ti (43 pct.) mener, at det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at deres barn kun spiller spil, som det lærer noget af. Bare to ud af ti (21 pct.) mener, at det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at barnet ikke må spille spil  med reklamer eller andet kommercielt indhold. Der er ikke særlig store socioøkonomiske forskelle på forældrenes holdninger til spil med hhv. voldeligt eller kommercielt indhold.

Flest pædagogiske personaler (81 pct.) har taget stilling til, om børnene må spille spil, de lærer noget af samt spil med voldeligt indhold (79 pct.). De pædagogiske personaler har i mindre grad taget stilling til spil med reklamer eller andet kommercielt indhold (58 pct.) samt spil, der indsamler data om dem (57 pct.).

4 ud af 5 forældre deler billeder af deres barn på sociale medier. Forældre med en lang videregående uddannelse deler sjældnere end andre forældre informationer om eller billeder af deres barn på sociale medier. 98 pct. af de forældre, der deler billeder af deres barn på sociale medier, tænker altid eller ofte over hvilke billeder, de deler af deres barn. Forældrene tænker mest over hvem, der kan se billederne, og at billederne ligger på de sociale medier, når barnet bliver ældre. De tænker mindst over, at andre børn kan misbruge billederne (i forbindelse med mobning), og hvem der ejer billederne.

I børnehaverne ser vi store variationer i tilgangen til digitale medier. Mens nogle børnehaver forsøger at undgå digitale medier, har andre integreret dem i flere læreplanstemaer. Fælles for mange børnehaver er dog, at de forsøger at bryde med den dikotome forestilling om, at man enten kan være aktiv eller passiv med digitale medier. Mange finder det dog også svært at ændre på denne opfattelse.

Del 2: Digitale medier i børnehaven

Resume: Børnene i undersøgelsen giver udtryk for, at de gerne vil bruge digitale medier, når de er i børnehave. Det stemmer overens med, at 86 pct. af det pædagogiske personale oplever, at børnene i børnehaven i nogen eller i høj grad er interesserede i at bruge digitale medier. 42 pct. af de pædagogiske personaler og pædagogiske ledere synes, at digitale medier bruges tilpas meget i børnehaven. 3 pct. mener, at digitale medier bruges lidt for meget eller alt for meget, og 55 pct. mener, at digitale medier bruges lidt for lidt eller alt for lidt.

Størstedelen af de pædagogiske personaler oplever stor ledelsesmæssig opbakning til at bruge digitale medier sammen med børnene. Samtidig angiver 73 pct. af de pædagogiske personaler, at de i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ har lyst til at arbejde med digitale medier sammen med børnene. 8 pct. har hverken lyst i højere eller mindre grad, og 19 pct. har i mindre grad eller slet ikke lyst til dette.

Mere end halvdelen af de pædagogiske ledere (59 pct.) oplever, at personalet har de fornødne kompetencer til at arbejde med digitale medier sammen med børnene i børnehaven. 17 pct. oplever hverken, at de pædagogiske personaler har eller ikke har de fornødne kompetencer, og mere end hver femte (23 pct.) oplever, at de pædagogiske personaler ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har de fornødne kompetencer. 1 pct. af de pædagogiske ledere ved det ikke.

Samtidig oplever både ledere (36 pct.) og pædagoger (40 pct.), at der er stor forskel på personalegruppens kompetencer til at arbejde med digitale medier sammen med børnene. Flere af de interviewede pædagoger og ledere peger på, at alder og generationsforskelle er årsagen til den forskel, der er blandt det pædagogiske personale, når det gælder digitale medier. Af de kvalitative interview fremgår det desuden, at der eksisterer forskellige holdninger til, hvor mange pædagoger man bør kunne forvente er kompetente brugere af digitale medier, og på hvilke måder pædagoger skal bruge digitale medier sammen med børnene.

Pædagogiske personaler, der oplever at have de fornødne kompetencer til at arbejde med digitale medier sammen med børnene, har større sandsynlighed for at have lyst til at arbejde med digitale medier i børnehaven sammenlignet med pædagogiske personaler, der ikke oplever at have de fornødne kompetencer.

Undersøgelsen viser også, at pædagogiske personaler med lyst til at bruge digitale medier sammen med børnene bruger flere slags digitale medier med børnene i børnehaven. På samme måde er børnenes ’skabende’ brug af digitale medier ofte betinget af de voksnes engagement.

28 pct. af de pædagogiske personaler har været på kursus i at arbejde med digitale medier sammen med børnene. 70 pct. af de pædagogiske personaler, som ikke har været på kursus, svarer at de godt kunne tænke sig et kursus eller en efteruddannelse i emnet.

42 pct. af de pædagogiske ledere har været på kursus i, hvordan de kan støtte personalet i at arbejde med digitale medier sammen med børnene.

88 pct. af de kommunale chefer peger på, at det er den pædagogiske leder, der har ansvaret for at klæde pædagogiske personaler fagligt på til at arbejde med digitale medier sammen med børnene. 83 pct. svarer, at det er kommunens ansvar, mens 61 pct. svarer, at ansvaret ligger hos de pædagogiske personaler selv.

64 pct. af de kommunale chefer oplever, at der ’i høj grad’ eller ’nogen grad’ er barrierer for, at det pædagogiske personale kan bruge digitale medier sammen med børnene, mens 31 pct. svarer, at der ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ barrierer. 5 pct. svarer ved ikke. Tilsvarende svarer 16 pct. af det pædagogiske personale, at der ingen barrierer er for, at de kan arbejde med digitale medier sammen med børnene.

Mens 52 pct. af de pædagogiske personaler peger på tid som en barriere, angiver kun 28 pct. af de kommunale chefer det samme. Særligt pædagogiske personaler i kommunale børnehaver oplever tid som en barriere i arbejdet med digitale medier sammen med børnene (62 pct.) sammenlignet med pædagogiske personaler i selvejende eller private børnehaver (33 pct.). Både pædagoger og kommunale chefer peger desuden ofte på manglende inspiration som en barriere for at bruge digitale medier i det pædagogiske arbejde sammen med børnene.

De børnehaver, hvor de pædagogiske personaler oplever, at der er et kommunalt fokus på børnehavens brug af digitale medier, tænker oftere digitale medier ind et eller flere af læreplanstemaerne. Digitale medier er desuden oftere en del af læreplanstemaerne i børnehaver, hvor personalet mener, børn bør have visse digitale kompetencer, inden de starter i skole.

45 pct. af de pædagogiske personaler og ledere (fordelt på 47 børnehaver) svarer, at digitale medier er tænkt ind i ét eller flere læreplanstemaer. Det svarer til, at digitale medier er en del af læreplanstemaerne i 55 pct. af alle børnehaverne. 38 pct. af pædagogiske personaler og ledere svarer, at digitale medier ikke er tænkt ind i læreplanen, mens 17 pct. ikke ved det.

I interviewene peger nogle pædagoger på, at det muligvis ville være en god idé at have digitale medier eller digital dannelse som et selvstændigt læreplanstema, fordi det ville kunne hjælpe med at konkretisere, hvad formålet med digitale medier i børnehaven er. Nogle pædagoger nævner også, at digitale medier kan risikere at blive det, de kalder en ’børnepasser’ og peger på konkrete læringsmål i forhold til digitale medier for at undgå dette.

83 pct. af de pædagogiske personaler og ledere er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at børn bør have visse digitale kompetencer, fx at kunne navigere rundt på en tablet eller computer, inden de starter i skole.

De fleste børnehaver er blevet digitaliserede i forhold til det arbejde, der handler om børnene, fx kommunikation til forældre. 69 pct. af de pædagogiske personaler og pædagogiske ledere mener, at digital kommunikation med forældregruppen letter deres arbejde, mens 4 pct. mener, det besværliggør deres arbejde.

De pædagogiske personaler og pædagogiske ledere oplever, at der er opstået nye forventninger blandt forældrene i takt med, at de bruger de digitale medier til at kommunikere. I børnehaver, der kommunikerer digitalt med forældre, er det 11 pct. af af de pædagogiske personaler og ledere, der mener, forældrene forventer ’meget mere’ kommunikation nu. 25 pct. svarer, at forældrene forventer ’noget mere’ kommunikation. 47 pct. svarer, at forældrene forventer ’det samme’ som før. 1 pct. angiver, at forældrene forventer noget mindre kommunikation, og 16 pct. svarer ’ved ikke’.

66 pct. af de pædagogiske personaler og ledere oplever samtidig, at der er ’stor’ eller ’noget’ forskel på hvilke forældregrupper, der har gavn af, at kommunikationen mellem børnehaven og hjemmet er digital. Tosprogede forældre nævnes i interviewene som en gruppe, den digitale kommunikation ikke gavner. Undersøgelsen viser desuden, at erhvervsaktive forældre oftere er positivt indstillede overfor den digitale kommunikation mellem børnehave og hjem end ikke-erhvervsaktive forældre.

Ca. hver tredje forælder føler sig ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ informerede om børnehavens pædagogiske overvejelser om børnenes brug af digitale medier (36 pct.). 18 pct. svarer ’hverken eller’ og 46 pct. svarer ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’. Det er særligt forældre under 40 år, der føler sig informerede samt forældre med børn i børnehaver, der er beliggende i yderkommuner.

83 pct. af de pædagogiske personaler og ledere deler billeder af børnene med forældrene, via den digitale kommunikation mellem børnehave og hjem. 14 pct. af børnene svarer dog, at de ikke ved, om de voksne i børnehaven sender billeder af dem. Af interviewene fremgår det, at det pædagogiske personale reflekterer over forældrenes ønsker og behov samt de digitale platformes forskelle i forhold til sikkerhed og ejerskab af billederne. Disse refleksioner foregår dog tilsyneladende ikke i plenum.

Digital Dannelse i Børnehøjde: Del 1. Børnehavebørns hverdag med digitale medier (2018) viste tendenser til, at børnehaverne har en ’udlignende’ funktion i forhold til kønsforskelle i børnenes brug. Dvs. at den kønsforskel i brug, der var til stede i hjemme, ikke gjorde sig gældende i børnehaven. Denne ’udlignende funktion’ gør sig imidlertid ikke gældende i forhold til digitale foranstaltninger, der skal beskytte børnene online. Markant flere forældre end pædagogisk personale har talt med børnene om digitale sikkerhedsforanstaltninger såsom koder til App Store, at der findes spil, der indeholder vold, og at der findes spil med reklamer i.

Det er omfanget af tid, børnene bruger med digitale medier i børnehaven, der primært optager forældrene. 28 pct. af de forældre, som bruger digitale medier sammen med børnene, ved ikke, om de synes, de pædagogiske personaler bruger digitale medier for meget, tilpas eller for lidt sammen med børnene. 62 pct. svarer, at omfanget er tilpas, og særligt de yngre forældre er tilfredse: 72 pct. af forældrene mellem 18-39 år er tilfredse med, hvor ofte børnene bruger digitale medier i børnehaven.

Næsten halvdelen, 49 pct., af de pædagogiske personaler og ledere ved ikke, om forældregruppen er enige i, hvor meget eller hvordan børnene skal bruge digitale medier i børnehaven. Flere af de pædagogiske personaler og ledere i kommunale børnehaver (56 pct.) har svaret, at de ikke ved, om forældregruppen er enige med hinanden i, hvor meget deres børn skal bruge digitale medier i børnehaven end de pædagogiske personaler og ledere i selvejende eller private børnehaver (38 pct.).

Majoriteten af kommunerne har fokus på digitale medier i børnehaverne: 59 pct. af cheferne i kommunerne har svaret, at kommunen har en politisk vedtaget strategi for digitalisering på børne- og ungeområdet, både i forhold til den administrative del af digitale medier i dagtilbud, fx indkøb af hardware, og på den pædagogiske, didaktiske del, fx hvordan fagmedarbejdere og ledere kan arbejde med digitale medier med børnene. Samtidig har 11 pct. af de kommunale chefer har svaret, at deres kommune udelukkende har fokus på den administrative del af digitale medier, mens 9 pct. har angivet, at deres kommune udelukkende har fokus på den pædagogisk didaktiske del. 19 pct. svarer, at kommunen ikke har en vedtaget strategi på disse områder. 2 pct. har svaret ’ved ikke’ 74 pct. af de pædagogiske personaler og ledere mener, der er et kommunalt fokus på, at de bruger digitale medier til dokumentation af børnenes udvikling og til kommunikation med forældrene. Tilsvarende oplever mere end halvdelen, at der er fokus på, at de bruger digitale medier til pædagogiske aktiviteter sammen med børnene (54 pct.), eller at personalet giver børnene mulighed for at bruge digitale medier i hverdagen (52 pct.).

Trods den kommunale tekniske og organisatoriske understøttelse, oplever 34 pct. af de pædagogiske personaler, at kommunen ikke understøtter eller vejleder i brugen af digitale medier og 23 pct. svarer, at de ikke ved, om kommunen understøtter eller vejleder børnehaven. Flest pædagogiske personaler og ledere oplever, at hardware bliver stillet til rådighed – og færrest oplever at kommunen giver vejledende tilbud eller informationsmateriale om brugen af den hardware, de kan benytte sig af.

Del 3: Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen

Resume: Digitale medier er en væsentlig del af skolebørns liv, når de er hjemme. Børn i 4. og 7. klasse bruger i gennemsnit fire forskellige digitale medier, når de ikke er i skole – med mobiltelefonen som en absolut nr. 1. Næsten tre ud af fire lærere bruger digitale medier som smartboards, computere og projektorer det meste af dagen, godt fire ud af ti bruger dem flere gange om dagen, og tre ud af ti bruger dem én eller flere gange om ugen. Der er forskel på brugen af digitale medier i 4. og 7. klasse. I 7. klasse bruger 49 pct. af lærerne digitale medier det meste af dagen mod kun 11 pct. i 4. klasse.

I denne rapport tager vi udgangspunkt i en formodning om, at jo mere varieret brug af digitale medier børn har, jo bedre er det for børnenes mulighed for digitale dannelse – og at forældrenes brug har betydning for børnenes brug. Det betyder, at forældrenes tilgange til digitale medier er centrale for at forstå børnenes liv med digitale medier. Vi har samtidig haft en hypotese om, at skolebørn af forældre, som oplever at være gode til at bruge digitale medier, bruger digitale medier mere varieret. I forlængese af dette har det også været en hypotese, at de forældre bruger digitale medier mere sammen med deres barn. Begge bekræftes i undersøgelsen.

Vi finder således, at forældre, der oplever sig selv som kompetente i forhold til digitale medier, bruger digitale medier mere varieret med deres barn. 37 pct. af de forældre, der oplever sig mest kompetente, er ofte sammen med deres børn om digitale medier, mens dette kun gælder for 6 pct. af de forældre, der føler sig mindst kompetente i brugen af digitale medier. Den samme sammenhæng ses, når vi undersøger, hvor varieret forældrene bruger de digitale medier sammen med deres skolebarn, og hvor meget de taler med deres barn om spil og film. Jo mere kompetente forældrene føler sig, jo mere varieret brug af digitale medier og jo mere dialog om spil og film.

Et andet aspekt af, hvordan skolebørn og deres forældre interagerer omkring internettet, handler om, hvorvidt forældrene sætter rammer for børnenes medieforbrug. En femtedel af forældrene begrænser enten i meget lille omfang eller aldrig deres barns mediebrug ved at bruge forældrekontrol, børnefilter, adgangskoder, aldersanvisninger mm. Kun hver tiende familie søger råd og vejledning om deres barns brug af digitale medier, oftest om hvilket indhold og hvor lang tid, deres barn må bruge de digitale medier1.

Denne rapport viser, at lærere i både 4. og 7. klasse i vid udstrækning tænker digitale medier ind i årsplaner for undervisningen, sådan som det fx kommer til udtryk i Undervisningsministeriets ’Forenklede mål’, men at det varierer meget fra lærer til lærer, hvor meget digitale medier fylder i skoledagen. 28 pct. af lærerne siger, at de bruger digitale medier det meste af dagen, 42 pct. flere gange om dagen, 27 pct. én eller et par gange om ugen. Digitale medier bruges oftere i undervisningen i 7. klasse end i 4. klasse og her også oftere til at ’lave noget’, fx film, lyd eller programmering.

Rapporten viser, at hovedparten af børn, lærere og skoleledere synes, brugen af digitale medier i undervisningen foregår i et tilpas omfang – men at der også er et mindretal, der mener, at det er for lidt eller for meget. Der er en signifikant forskel på skoleledernes og lærernes vurdering af lærernes interesse for at arbejde med digitale medier i undervisningen. 43 pct. af skolelederne mod kun 35 pct. af lærerne mener, at lærerne ’i høj grad’ er interesserede i at arbejde med digitale medier. En del lærere angiver tekniske barrierer og manglende inspiration som barrierer for dette arbejde.

Vi har i rapporten interesseret os for lærernes og skoleledernes oplevelse af lærernes kompetencer til at bruge digitale medier i deres undervisning. 30 pct. af lærerne og 15 pct. af skolelederne oplever, at lærerne ’i høj grad’ er kompetente, mens 58 pct. af lærerne og 78 pct. af skolelederne oplever, at lærerne ’i nogen grad’ er kompetente. Lærere i folkeskolen oplever, at der er større forskel på lærernes kompetencer end lærere fra privatskoler, mens lærere, der har været på IT-kurser inden for det seneste år, oplever sig som mere kompetente.

Rapporten har set på, om og hvordan de voksne omkring skolebørnene – skoleledere, lærere og forældre – kommunikerer med børnene om en række emner, der omhandler børns digitale dannelse. Herunder har vi undersøgt, hvem børnene selv, forældrene og lærerne oplever som mest kompetente i forhold til forskellige aspekter af internettets faldgruber.

Rapporten viser, at forældre, lærere og skoleledere primært har fokus på sociale aspekter af børns digitale liv (fx beskyttelse af privatlivet på nettet) og mindre på tekniske og dataetiske aspekter (fx at internettet samler data om dem).

Rapporten afdækker samtidig, at der er meget stor forskel på lærernes, forældrenes og børnenes opfattelser af, hvem der ved mest om forskellige aspekter af internettet. Langt de fleste lærere mener dog, at de selv ved mest. Cirka hvert tredje barn i 7. klasse oplever, at de ved mere end deres forældre og lærere om emner som dataindsamling og privatlivsbeskyttelse. Samtidig oplever knap hvert fjerde barn i 7. klasse, at de ved mest om, hvad man kan gøre, hvis man oplever noget på nettet, man ikke synes er i orden. De oplever, at de og deres forældre ved mest om de fleste emner – og noget mere end lærerne.

Når digitale medier er blevet en så stor del af skolebørnenes liv, som det er, er det interessant at se på, hvordan børnene oplever de voksnes interesse for, hvad de laver på internettet. Rapporten viser, at 51 pct. og 52 pct af forældrene i henholdsvis 4. og 7. klasse udviser interesse for, hvad børnene foretager sig på de sociale medier. Kun henholdsvis 8 og 10 pct af børnene oplever interesse fra deres lærere.

Bemærkelsesværdigt er det også, at 37 pct. af børnene i 4. klasse og 45 pct. af børnene i 7. klasse ikke ønsker interesse fra hverken deres forældre eller lærere. 21 pct. af børnene i 4. klasse og 13 pct. af børnene i 7. klasse kunne dog godt tænke sig, at de voksne derhjemme interesserede sig for deres færden på internettet.

Del 4: Skolebørn og dataetik

Resume: Digitale medier er en fast del af skolebørns hverdag, både i skoletiden og hjemme. De bruger Google, og de har – ofte mange – profiler på sociale medier, hvor de blandt andet deler billeder af hinanden og bevæger sig rundt blandt internettets mange mekanismer. Flere børn i 7. klasse end i 4. klasse er bevidste om de mekanismer, der styrer internettet, og kender deres egne handlemuligheder. Men en stor andel af børnene er enten ikke bevidste om – eller bekymrer sig ikke om – de økonomiske interesser, der ligger til grund for platformene og kommunikation. I forhold til børnenes viden og bekymring er der forskelle i forhold til børnenes etniske baggrund, køn og selvværd.

En stor del af børns refleksive dannelse går ud på at gøre dem bevidste om forretningsmodeller på internettet. Rapporten har undersøgt børnenes viden om og holdninger til, at de sætter digitale fodspor og til, at disse bruges aktivt af fx sociale medier og Google.

  • Flere børn i 7. klasse end i 4. klasse kender mekanismerne bag algoritmer, cookies og brugerbetingelser. 1 pct. af børn i 4. klasse mod 13 pct. af børn i 7. klasse ved, hvad algoritmer er. Knap hvert tredje barn (hhv. 15 pct. for 4. klasse og 53 pct. for 7. klasse) kender til cookies.
  • Hvert femte barn i 4. klasse og halvdelen af børnene i 7. klasse har mange eller en del gange oplevet en sammenhæng mellem det, de søgte efter på Google, og reklamer på deres sociale medier.
  • Halvdelen af forældrene har talt med deres børn om ’big data’. En fjerdedel af børnene bekymrer sig aldrig om dette, det store flertal – 62 pct. – bekymrer sig en gang imellem.

At kende til lovgivning og grænser på de digitale medier er en væsentlig del af børnenes
digitale dannelse. Rapporten undersøger bl.a. børnenes forhold til billeddeling af sig
selv og hinanden. Den viser, at en stor del af børnene deler billeder af hinanden uden samtykke.

  • 29 pct. af børnene i undersøgelsen har oplevet at et andet barn har delt
    billeder af sig selv, uden de havde fået lov. Det svarer til knap hver 3.
  • 16 pct. af børnene i 4. og 7. klasse har delt et billede eller en video af et andet barn uden at spørge om lov.

Undersøgelsen peger på, at der er ulighed i børnenes digitale dannelse – børn, der fortæller, at de kommer fra hjem med færre penge end andre, udsættes i højere grad for billeddeling end andre børn. På samme måde gælder det, at børn, der oplever at have færre penge end andre, også oftere deler billeder og videoer af andre uden at have fået lov.

Sikkerhed på internettet er et væsentligt aspekt af børns digitale dannelse, når så mange
af dem færdes på internettet. Fra Digital Dannelse i Børnehøjde: Del 3. Skolebørns liv
med digitale medier derhjemme og i skolen ved vi, at meget af denne færden sker alene.

  • De fleste forældre – 87 pct. – har talt med deres børn om beskyttelse af privatliv på internettet, men 13 pct. har ikke. Over halvdelen af børnene i 7. klasse – mod
    15 pct. i 4. klasse – ved da også, hvad identitetstyveri er, mens et lille mindretal selv har erfaringer med det.
  • Næsten hvert tiende barn i 7. klasse har prøvet at bruge mørkenet,
    hvor man kan agere i fuld anonymitet.
  • Der er stor forskel på, hvor risikovillige børn er ift. at oplyse deres kodeord til fx de sociale medier til andre – og 7. klasserne er mest risikovillige. 47 pct. af børn i 7. klasse mod 61 pct. af børn i 4. klasse har aldrig delt deres kodeord med nogen. Et ud af ti børn i 4. klasse mod to ud af ti børn i 7. klasse har gjort det nogle eller mange gange. Knap halvdelen af alle børn, der deler kodeord med andre, har aldrig skiftet deres kodeord.

En del af den digitale dannelse handler om at tage stilling til den information, internettet
indeholder. Kritisk sans over for indholdet på internettet og viden om egne handlemuligheder, når man støder på ubehageligt eller usandt indhold på internettet, er centrale kompetencer, når man taler (skole-)børns digitale dannelse. Også her viser
vores rapport, at der er stor forskel på både børnenes viden og kompetencer.

  • Halvdelen af børnene i 4. klasse og seks ud af ti børn i 7. klasse ved, hvad fake news er, og hvert tredje barn i 4. og 7. klasse bekymrer sig aldrig om sandhedsværdien af informationer på internettet.
  • 40 pct. af børnene i 4. og 7. klasse reagerede ved ’ikke rigtigt at gøre noget’, når de stødte på indhold, de ikke syntes var i orden – uafhængigt af, om de kendte personerne bag indholdet eller ej.
  • Halvdelen af børnene i 7. klasse mener, de kender meget til børns rettigheder på internettet, men en tredjedel kan ikke give nogle eksempler på rettigheder. De fleste børn lærer om handlemuligheder på sociale medier via nettet (43 pct.), 17 pct. fra forældrene og 7 pct. fra lærerne.

Gode råd til forældre

Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du bedre kan forstå og beskytte dit barns færden på nettet og til at tale med dit barn om, hvad de laver på nettet. 

Få gode råd

Gode råd til fagpersoner

Vi har samlet nogle gode råd her på siden til, hvordan du som fagperson kan hjælpe og støtte børns digitale færden.

Læs mere

Digital Dannelse i børnehøjde består af fire rapporter

Del 1 og Del 2 omhandler børnehavebørns hverdag med digitale medier og herunder særlig fokus på digitale medier i børnehaverne.

Del 3 og Del 4 beskæftiger sig med skolebørn på mellemtrinet og i udskolingen.

Rapporterne er udarbejdet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og er resultatet af projekt Digital Dannelse i Børnehøjde version 2.0, som er støttet af TrygFonden.

Få vores nyhedsbrev for fagpersoner

Arbejder du med børn og unge som underviser, pædagog, institutionsleder, socialrådgiver eller lignende? Vil du gerne inspireres med gode artikler, nyeste viden om børn og unges trivsel, inviteres til arrangementer og løbende opdateres med gratis undervisningsmateriale? Så tilmeld dig Børns Vilkårs nyhedsbrev for fagpersoner.