Gode råd om mobning
Gode råd til hvordan du som forælder eller fagperson kan forebygge mobning og styrke børns fællesskaber.
Mobning kan give ar, der aldrig forsvinder. Børn, der mobbes, har dårligere chancer for at få job, uddannelse og nære sociale relationer i voksenlivet. Det er børnenes problem, men de voksne har ansvaret for at stoppe mobning.
Jeg sidder tit alene oppe i skolen, fordi jeg er bange for at komme til at gøre noget galt, så der er flere, der kalder mig de ting. Og tit om aftenen lige inden jeg går i seng, ligger jeg og græder, for jeg kan bare ikke få dem til at stoppe med det.
14-årig pige til BørneTelefonen
Mobning handler ikke om onde børn
Forskning har de seneste år givet os ny viden om, hvad mobning er, og hvordan mobningens mekanismer virker. Med afsæt i forskningsprogrammet eXbus definerer Børns Vilkår mobning som et komplekst og socialt fænomen, der udspiller sig i fællesskaber. Det står i modsætning til tidligere, hvor man tillagde enkeltindividers personlighedstræk eller opførsel ansvaret for mobning. Nu ved man, at det ikke handler om den aggressive mobber eller det svage offer, men om ekskluderende gruppedynamikker som kan opstå i utrygge fællesskaber. Lidt populært kan man sige, at mobning handler ikke om onde børn – men om onde mønstre.
Det er derfor vigtigt, at man altid undersøger det nærmere, hvis man har mistanke om, at der er mobning, eller der er tegn på mekanismer, der kan føre til mobning. Tegn kan eksempelvis være faste hierarkier og grupperinger, snævre normer for udseende og/eller adfærd, elever der ikke er med i lege og sociale aktiviteter eller elever der er triste, ensomme eller nervøse for at sige noget i timerne m.v.
Mobning er et gruppefænomen
Årsagen til mobning skal ikke findes i det enkelte barn, men i det fællesskab og den gruppesammenhæng, som det enkelte barn er en del af. Mobning involverer hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på det barn, der er udsat for mobning.
Mobning forekommer, når normerne er snævre
Mobning har gode vækstvilkår i grupper, hvor tolerancen er lav og utrygheden høj. I sådanne grupper er der snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Normerne kan komme til udtryk på forskellige måder. I nogle grupper kan der være stærke normer for påklædning, omgangstone eller fritidsinteresse. I andre grupper kan det være for krop, etnicitet eller kønsadfærd. Dem der falder udenfor normen, kan risikere sanktioner i form af nedværdigende og ydmygende behandling, fx at blive udstillet, diskrimineret, holdt udenfor, gjort til grin, ignoreret m.v.
Mobning viser sig som udstødelseshandlinger
Mobning kan forstås som et mønster af udstødelseshandlinger, der kan forekomme i fysiske såvel som i digitale rum. Som mennesker er vi eksistentielt afhængige af at høre til i et fællesskab, og hvis fællesskabet er utrygt, vil det medføre angst for eksklusion. Ved at udstøde en anden kan den enkelte midlertidigt sikre sin egen position i fællesskabet. Mobning kan dermed blive selve det kit, der binder et fællesskab sammen.
eXbus forskningsprojektet
Forskning i mobning: EXbus
I en dansk kontekst har eXbus spillet en afgørende rolle for vores viden om og forståelse af mobningens mekanismer. EXbus (Exploring bullying in schools) blev stiftet af en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, der med en fælles interesse for at undersøge mobningens mekanismer stillede og undersøgte spørgsmål som: Hvorfor mobber nogle børn andre børn? Har mobningen en funktion? Etc.
TIL FORÆLDRE
KLASSEFÆLLESSKABET
Hjælp dit barn med at være en god klassekammerat. Når du taler positivt om dit barns klassekammerater, er du med til at skabe et positivt fokus for dit barn. Hvis du er bekymret for klassens eller et barns trivsel, er det vigtigt, at du taler med skolen om det. Her er 4 idéer til, hvad du kan gøre.
Vær nysgerrig
Spørg nysgerrigt ind til klassekammeraternes styrker og interesser.
Støt dit barn
Støt dit barn i at være en god klassekammerat, f.eks. ved at hjælpe når nogen har det svært.
Lyt til dit barn
Lyt og anerkend dit barns oplevelser og følelser, hvis der har været konflikter eller problemer i klassen.
Spørg dit barn
Spørg for eksempel: ”Hvordan tror du, din klassekammerat oplever konflikten?” Det kan styrke barnet i at få øje på andre synsvinkler.
Digital mobning
Sociale medier udgør en vigtig del af danske børn og unges sociale liv, og digital mobning kan derfor ikke adskilles fra fysisk mobning. Når der foregår mobning, sker det altså oftest på tværs af fysiske og digitale rum. Herunder er nogle af forhold, der er særlige for digital mobning, og som kan være med til at forstærke mobningens mekanismer og konsekvenser.
Hele verden kan se med
På sociale medier kan man ikke styre, hvem der ser med. Hvis man er udsat for digital mobning eller digitale krænkelser, fx hadbeskeder eller deling af private oplysninger eller billeder, kan det faktum, at man ikke ved hvem eller hvor mange, der kigger med, være både utrygt, ydmygende og traumatiserende.
Tid og rum ophæves
Digital mobning er hævet over tid og rum. For dem, der bliver mobbet betyder det, at de potentielt kan blive udsat for mobning døgnet rundt, og derfor aldrig har fri. Selvom man slukker sin telefon, eller fjerner en app, kan beskederne stadig tikke ind.
Mobningen kan ske anonymt
Når mennesker kommunikerer med hinanden i digitale rum, er der tale om ansigtsløs kommunikation. Det betyder blandt andet, at man aldrig kan være sikker på, hvem eller hvor mange, der er involveret i afsendelsen af en besked eller oprettelsen af en gruppe. Man har også mulighed for at oprette profiler med dæknavne. For den, der bliver mobbet kan det føles meget ubehageligt ikke at vide, hvor eller hvem mobningen kommer fra.
Groft sprogbrug
Den ansigtsløse kommunikation gør, at tonen kan blive hård, fordi man ikke kan se modtagerens reaktion. Man kan ikke se hinanden eller høre hinandens toneleje, og derfor kan modtageren heller ikke se, hvad der er for sjov, og hvad der er alvor. Det er altså også nemmere at misforstå hinanden digitalt.
Mere subtil og mindre synlig
Mobning er ikke kun lig med synlig eksklusion eller nedværdigende ord og handlinger. Mobning kan også foregå mere subtilt, og det kan være svært at få øje på. Det kan fx være, at en elev konsekvent bliver forbigået, når der bliver uddelt likes, kommentarer eller tags på et socialt medie. Eller at en elev ikke inviteres med i spil og grupper. Samtidig har voksne ofte ikke adgang til de fora, hvor børn og unge skriver eller spiller sammen, og digital mobning kan derfor eskalere på kort tid.
Særlige forhold ved digital mobning
Jette Kofoed forsker i digital mobning ved Aarhus Universitet, og har som en del af EXbus-projektet bl.a. forsket i hvordan sociale medier og mobiltelefoner blander sig i mobbepraksisser blandt børn i skolen. I videoen kan du høre hende fortælle, hvilke særlige mekanismer der kendetegner digital mobning.
KLAGEINSTANSEN MOD MOBNING
I 2017 fik Danmark en klageinstans mod mobning. Det betyder, at børn har fået et sted at klage, hvis de bliver mobbet, og skolen ikke griber ind.
Klik på knappen for at læse mere om Den Nationale Klageinstans mod Mobning.
TIL FAGPERSONER
FOREBYG MOBNING
Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar. Som fagperson har du et stort ansvar for både at forebygge og håndtere mobning.
TIL FAGPERSONER
Stop MOBNING
Mobning involverer hele klassen. Derfor bør indsatser mod mobning også rette sig mod klassens fællesskab frem for enkelte elever, samtidig med at der selvfølgelig tages hånd om det barn, der er udsat for mobning.
TIL FAGPERSONER
Trivselshjælperen
Trivselshjælperen er et gratis interaktivt værktøj til brug på et forældremøde.
Med udgangspunkt i objektive, konkrete cases fra den virkelige verden får I en konstruktiv dialog om trivsel i klassen.
Trivselshjælperen er et samtaleværktøj, til brug på forældremøder.
