To børn ligger i en gynge og smiler

Forældre: Børns klassefællesskab

At have skoleglæde og skolelyst hænger tæt sammen med at føle sig som en del af fællesskabet. Sådan fremhæver elever fra 4. og 7. klasse det i undersøgelsen ’Trygge fællesskaber i skolen’ (Børns Vilkår 2024). 75 pct. er enige i, at de føler sig som en del af fællesskabet i klassen, mens 12 pct. slet ikke føler sig som en del af fællesskabet.

Oplægget ’Børns klassefællesskab’ sætter fokus på, hvad der kendetegner trygge og utrygge fællesskaber, og hvad børn og unge oplever har betydning for at have skoleglæde og skolelyst. Hvilke normer kan presse et klassefællesskab? Hvorfor opstår mobning? Og hvilke værdier er vigtige for, at børn og unge oplever, at de hører til, at de kan være sig selv, og at der er plads til alle?

Et oplæg til én klasses forældre
Oplægget giver forældre grundlæggende viden om børn og unges trivsel, klassefællesskaber og mobning. Forældre er en vigtig aktør i at understøtte skolens trivselsarbejde og børn og unges klassefællesskab. Oplægget inviterer til dialog og samarbejde i forældregruppen om værdier og handlinger, der kan styrke en fællesskabende kultur blandt børnene. Formen veksler mellem vidensoplæg, refleksionsøvelser og dialog mellem forældre.

Afsættet er at tale om børn og unges fællesskaber på et generelt plan. Ud fra cases og dilemmaer fra BørneTelefonen, HØRT og ForældreTelefonen får forældre redskaber til at støtte deres børn, have blik for fællesskabet og klassekammerater og indgå i dialog med andre forældre og skolen. Oplægget går ikke ind på konkrete problemstillinger i klassen og er ikke tænkt som en løsning på eventuelle konflikter eller uoverensstemmelser i elev- eller forældregruppen. Hvis I står i en situation med en akut problemstilling i jeres klasse, vil vi anbefale jer at booke Børns Vilkårs trivselsforløb.

Oplæg til flere klassers forældre
Det er også muligt at booke et oplæg til årgangens forældre eller på tværs af klasser, trin og årgange i enten indskoling/mellemtrin/udskoling.
Med et oplæg til flere klassers forældre, er der mulighed for at invitere og samle flere forældre på tværs af klasser, trin og årgange. Ved et oplæg med flere forældregrupper vil der fortsat være vidensoplæg dog med færre refleksions- og samtaleøvelser undervejs, hvor forældrene ikke nødvendigvis udveksler med forældre, de til dagligt samarbejder med. Derfor kan oplægget komme ’længere væk’ fra den enkelte klasses forældre. Vær også opmærksom på, at prisen kan variere afhængig af antal klasser/forældre.

Det er også mulighed for at booke oplægget til hele skolens forældregruppe. I oplægget vil der både indgå tematikker, som er relevante for forældre til børn i indskoling, mellemtrin og udskoling.

Børns Vilkårs redskab ’Trivselshjælperen’
Der er også mulighed for at kombinere et vidensoplæg fra Børns Vilkår med Trivselshjælperen, som er et redskab til at starte samtaler med sit eget barn og lave fælles forældreaftaler. Børns Vilkår leverer en times oplæg med viden om børns fællesskaber og trivsel efterfulgt af en introduktion til Trivselshjælperen. Redskabet faciliteres efterfølgende af klassens lærer. I redskabet er der en trin for trin-vejledning til processen, som guider læreren og forældrene.

Læs herunder hvad de enkelte oplæg indeholder

Dette oplæg fokuserer på følgende temaer, der er relevante for indskolingselever og forældre: 

  • Forskning og undersøgelser: Fællesskabet er det vigtigste for trivsel og skolelyst
  • Børns oplevelse af fællesskaber og voksenreaktioner
  • Det fællesskabsorienterede mobbesyn – at have blik for fællesskabet
  • Aftaler i fritiden
  • Konkrete anbefalinger til at tale om klassefællesskabet med sit eget barn og samarbejde med andre forældre og skolen

Dette oplæg fokuserer på følgende temaer, der er relevante for mellemtrinselever og forældre:

  • Forskning og undersøgelser: Fællesskabet er det vigtigste for trivsel og skolelyst
  • Børns oplevelse af fællesskaber og voksenreaktioner
  • Det fællesskabsorienterede mobbesyn – at have blik for fællesskabet.
  • At passe ind i fællesskabet – også det digitale
  • Konkrete anbefalinger til at tale om klassefællesskabet med sit eget barn og samarbejde med andre forældre og skolen

Dette oplæg fokuserer på følgende temaer, der er relevante for udskolingselever og forældre:

  • Forskning og undersøgelser: Fællesskabet er det vigtigste for trivsel og skolelyst
  • Unges oplevelse af fællesskaber og voksenreaktioner
  • Når fællesskaber er under pres – fysiske som digitale fællesskaber
  • Normer og forventninger gør det svært at passe ind
  • Konkrete anbefalinger til at tale om klassefællesskabet med sit eget barn og samarbejde med andre forældre og skolen

At deltagerne: 

  • får viden og perspektiver på, hvad der kendetegner trivsel og trygge fællesskaber
  • får kendskab til det fællesskabsorienterede mobbesyn, og hvorfor der kan opstå mobning i en klasse
  • får indsigt i forældres rolle i klassens trivselsarbejde, og hvordan de kan understøtte klassefællesskabet
  • får ideer til at gå i dialog med eget barn, andre forældre og skolen for at understøtte trygge fællesskaber

Børns Vilkår er garant for den nyeste viden om børns trivsel – både fra fagprofessionelle og fra de mange børn, der siden 1987 har kontaktet BørneTelefonen og delt, hvad der fylder i deres liv.

Det giver os en unik viden om, hvad der lige nu er det, som flest børn kæmper med og ringer til os om. Og det gør, at vores trivselsforløb er solidt forankret i børnenes egne perspektiver og aktuelle erfaringer.

Vær opmærksom på, at det er en betingelse, at bestilling og fakturering sker gennem den gældende skole og derfor IKKE gennem privatpersoner. Børns Vilkår forbeholder sig ret til at annullere/aflyse oplæg, der er booket via privatpersoner.

Børns Vilkår forbeholder sig desuden ret til at efteropkræve ekstra tillæg, hvis forudsætningerne ved afholdelsen ikke passer med bestillingen.

Varighed: 120 minutter
Målgruppe: 0.-10. klasse

Medlemspris: fra 3900 DKK*
Normalpris:  fra 5.400 DKK*

Oplæg til én klasses forældre

Pris 5.400
Medlemsrabat 1.500

Oplæg til flere klassers forældre

1-75 forældre
Pris 6.900
Medlemsrabat 1.500

76 – 150 forældre
Pris 8.900
Medlemsrabat 1.500

Mere end 150 forældre
Pris aftales individuelt

* Derudover pålægges der transportgebyr (ex. moms), varieret efter undervisningssted.

Pris for institutionsmedlemskab: 1.500 kr. om året.

Meld jer ind her

 skole@bornsvilkar.dk

 3618 0165

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 10-12.30
Onsdag: 10-12.30
Torsdag: 13.00 – 16.00
Fredag: lukket

Bliv kontaktet

Ønsker du at blive ringet op uden for åbningstid, så giv os besked via formularen nedenfor.

Hvis du er forælder, der booker oplægget, så husk at sætte et kryds ved “forælder” i bookingen. 

"*" indikerer påkrævede felter

Samtykke

Seks børns står foran en væg

Vores klassefællesskab

Workshop, der gennem dialog og øvelser inddrages eleverne i at udvikle konkrete ideer til, hvordan de selv kan være med til at skabe et trygt fællesskab og sammenhold i klassen.

En kvinde sidder på en sofa med sin computer mens et barn sover ved siden af

Børns digitale fællesskaber

Oplæg om, hvordan forældre kan understøtte børn og unge i at indgå i trygge digitale fællesskaber.

En lyshåret dreng sidder i en vindueskarm og kigger ud på gaden

Hvad er mobning?

Børns Vilkår har her samlet viden og råd om, hvad forældre og fagpersoner kan gøre for at forhindre og stoppe mobning.

Vi rådgiver børn, unge og voksne

Hver dag, døgnet rundt, hele året sidder vores rådgivere klar til at lytte til og rådgive børn, unge, forældre og fagpersoner i Danmark.

Pige taler i telefon

BørneTelefonen

Børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der lytter

Lyshåret dame kigger på telefon i stue.

Forældre­Telefonen

Rådgivning om børn til forældre, bedsteforældre og pårørende

Tre børns leger på en hængestativ

FagTelefonen

Børnefaglig rådgivning til alle, der arbejder med børn og unge