Sæt ord på dit barns følelser

Derfor er det vigtigt

Små børn og følelser er ikke altid nemme at forstå. Men når du prøver at tyde og at sætte ord på det, du tror, dit barn fortæller dig – også når dit barn reagerer med protest og gråd – vil dit barn med tiden få sprog for sine følelser, oplevelser og behov, så andre forstår dem, ligesom det lærer dit barn at forstå andre.

Dit barn vil også mærke, at du tager det alvorligt, fordi du gør dig umage med at forstå, hvad dit barn oplever, tænker og føler. Det styrker dit barns selvværd, tillid til sig selv og andre og det nære bånd mellem jer.

Følelser får mening, når du sætter ord på dem

Når du sætter ord på dit barns følelser, viser du dit barn, at du forstår følelsen, og at det er helt i orden og forståeligt at have den følelse. Fx at blive ked af det. Når du samtidig giver dit barn en forklaring på sin følelse: ”Åh, du blev ked af det, da jeg gik,” bliver følelsen nemmere for dit barn at rumme. Det betyder bl.a., at dit barn med tiden vil få nemmere ved fx at lade dig gå på toilettet uden at blive overvældet af tristhed og frygt for at blive ladt alene.

Hvis dit barn kigger væk eller vender hovedet væk fra dig, kan det være et tegn på, at du skal prøve med et nyt gæt. Når du prøver at forstå dit barn på ny, øver hun eller han sig i at stå ved sig selv, stole på sine oplevelser og fortælle dem til andre. Det hjælper ikke bare dit barn til at blive glad igen i situationen, det hjælper også til at udvikle gode strategier til at håndtere stress og svære følelser fremover i livet.

Du sætter bl.a. ord på dit barns følelser, når:

• Tårerne begynder at løbe ned ad dit barns kinder, fordi du bevæger dig væk (måske bare for at hente din kop kaffe eller gå på toilettet), og du siger: ”Du blev ked af det, fordi jeg gik”. På den måde lærer dit barn at forstå, at andre forstår tårerne som det at være ”ked af det” eller føle sig ladt alene.
• Du siger til dit barn, der endnu ikke kan tale: ”Den bamse er meget blød, det føles godt, gør det ikke?”. Så lærer dit barn efterhånden, at det hun eller han mærker, når man rører ved bamsen af andre kaldes ”blødt”.
• Dit barn protesterer ved at græde højlydt og vende sig væk, når du skærer rugbrødsmaden over i to, og du siger: ”Du blev vred over, at jeg skar maden over. Den skulle være hel. Jeg skal nok lade den anden mad være.” Sådan lærer dit barn at forstå, at der er en sammenhæng mellem det, man mærker og viser med sin krop og det, man tænker og føler.

Det hjælper dit barn til at forstå sig selv, og at andre tænker på en anden måde. Det er vigtigt for, at dit barn udvikler selvværd, empati og forståelse for andre og med tiden lærer at finde balancen mellem egne og andres ønsker og behov.