Lyshåret kvinde of lyshåret baby kigger på hinanden mens de børster tænder.

konflikthåndtering

konflikthåndtering

Gode råd til at guide dit barn i svære situationer og undgå konflikter

Gode råd til at guide dit barn i svære situationer og undgå konflikter

Seje kampe om tandbørstning, flyverdragter eller cykelhjelme, der ikke må komme på hovedet. Det er meget almindeligt at opleve, at ens barn slet ikke vil det, man som forælder har planer om.

Det kan både være frustrerende og udmattende, når man prøver det ene og det andet, siger det tredje og det fjerde for til sidst at stå med et grædende barn og en plan, der gik i vasken.

Ofte opstår konflikter mellem børn og forældre, når man i hverdagens travlhed får overset eller misforstået det, ens barn prøver at fortælle med sine signaler. Det kan fx være, når dit barn vender hovedet væk, gnider øjne eller med sine lyder prøver at fortælle dig: ”Det her har jeg faktisk ikke lyst til,” eller: ”Det her synes jeg ikke rart,” og man i farten ikke lige får opfanget det.

sørg for, at dit barn føler sig forstået

sørg for, at dit barn føler sig forstået

Børn tager ikke skade af, at man kommer til at overse eller misforstå det, de prøver at fortælle. Så længe man opdager det og tager ansvar for, at barnet igen føler sig mødt og forstået.

Du har måske også oplevet at stå i en situation, hvor du har set og forstået, at det her har dit barn ikke lyst til. Men hvor du ikke har haft tid til eller mulighed for at gøre tingene på en anden måde. Det er fx det, der sker, når du børster tænder på et grædende barn eller i desperation tager dit skrigende barn under armen, fordi I simpelthen skal af sted.

Der findes ikke nogen løsninger, der kan gøre livet med småbørn konfliktløst. Men vi har samlet nogle råd til konflikthåndtering med børn, der kan gøre det lettere for dig og dit barn at komme roligt – og måske også lidt lettere – igennem nogle af de svære situationer.

Forbered dit barn på det, der skal ske, og fortæl tydeligt og kærligt det, du ønsker, at dit barn skal gøre. Du kan fx sige: ”Nu skal du have børstet tænder. Du kan sidde her.” Det er bedre, end at du fx vælger at overraske dit barn ved pludselig at komme med tandbørsten. Når du fortæller dit barn, hvad hun eller han skal gøre fremfor ikke skal gøre, bliver det også lettere for dit barn at forstå, hvad der ske.

Små børn er i udgangspunktet optagede af at udforske. Det er kun et godt tegn. Det er sådan, de udvikler deres selvstændighed. Men det betyder også, at de kan have brug for kærlig hjælp til at fastholde deres opmærksomhed på det, de skal, fordi de hurtigt bliver optaget af det, de ser på deres vej.

Derfor har små børn brug for, at du både fortæller og viser det, de skal gøre. Ord er næsten aldrig nok, når et lille barn skal modtage en besked. Brug – sammen med ord – også dine øjne, en rolig stemme, mimik og krop til at guide dit barn fremfor kun at sige, hvad du gerne vil have dit barn til at gøre. Det kan du fx gøre ved at tage dit barn i hånden og følge det derhen, hvor du gerne vil have, at dit barn skal være. Sig imens: ”Kom, nu går vi herover sammen.”

Det er vigtigt, at du så vidt muligt prøver at udstråle ro med din krop, din stemme og dit ansigt. Børn kan godt fornemme, hvis deres forældre er pressede, selvom de prøver at skjule det med søde ord. Hvis du virker presset, får dit barn mindre lyst til at samarbejde.

Nogle situationer hverken kan eller skal undgås. Dit barn skal have børstet tænder, skal med ud ad døren om morgenen, skal have cykelhjelm på osv., osv. Men det er vigtigt, at du så vidt muligt respekterer dit barns signaler – også i de svære situationer.

Hvis dit barn fx skal have børstet tænder, kan du vise, at du ser og respekterer dit barns stop-signaler ved at give dit barn pauser, være mere forsigtig og fortælle dit barn, at det snart er slut. Stop-signaler er bl.a., når dit barn vender hovedet væk.

På den måde viser du, at du tager dit barns signaler alvorligt. Det giver dit barn en vigtig erfaring med, at det ubehagelige går over igen, og at du ser og forstår, når dit barn oplever, at noget ikke er rart. Det styrker dit barns tillid til dig og til sig selv.

Vær nærværende over for dit barn ved at gætte på, hvad dit barn tænker og føler, når I skal igennem konflikter eller situationer, der kan være svære. Når dit barn trækker hovedet væk for ikke at få tandbørsten i munden, kan du fx sige: ”Kan du ikke så godt lide at få børstet tænder? Jeg skal nok være mere forsigtig. Du klarer det så flot.” Hvis du øver dig i at sætte ord på det, dit barn oplever, vil det med tiden gøre det lettere for dit barn at samarbejde, fordi det føler sig tryg og forstået.

Små børn kan have svært ved at komme i mål med det, de skal. De har brug for deres forældres støtte og hjælp til at lykkes med hverdagens små og store opgaver. Ros dit barn, når hun eller han prøver at få skoene på om morgenen, selvom det hele er lidt surt, får børstet tænder eller noget helt tredje. Det er vigtigt for dit barns oplevelse af at lykkes, at du siger: ”Du klarer det så fint. Det er snart slut. Hvor er du sej. Nu er du færdig”.

Mere om små børns følelser

Store følelser hos det lille barn

Vrede, skrig og tårer, når tingene ikke lige går, som man havde ønsket, er en naturlig del af det lille barns liv. For forældrene kan det dog både være udmattende og nogle gange virke helt uforståeligt, at verden kan falde fra hinanden over det, der kan virke som bitte små ting.

Derfor skal du sætte ord på dit barns følelser

Små børn og følelser er ikke altid nemme at forstå. Men når du prøver at tyde og at sætte ord på det, du tror, dit barn fortæller dig – også når dit barn reagerer med protest og gråd – vil dit barn med tiden få sprog for sine følelser, oplevelser og behov, så andre forstår dem, ligesom det lærer dit barn at forstå andre.

Sådan håndterer du dit barns separationsangst                

Når babyer er mellem syv og ti måneder, begynder mange at vise utryghed over for mennesker, der ikke er mor eller far. Mange børn begynder også at reagere, når du for et øjeblik er ude af syne. Det er et helt naturligt udviklingstrin, der inden for børnepsykologien kaldes for ’separationsangst’.

Mere om små børns følelser

Store følelser hos det lille barn

Vrede, skrig og tårer, når tingene ikke lige går, som man havde ønsket, er en naturlig del af det lille barns liv. For forældrene kan det dog både være udmattende og nogle gange virke helt uforståeligt, at verden kan falde fra hinanden over det, der kan virke som bitte små ting.

Derfor skal du sætte ord på dit barns følelser

Små børn og følelser er ikke altid nemme at forstå. Men når du prøver at tyde og at sætte ord på det, du tror, dit barn fortæller dig – også når dit barn reagerer med protest og gråd – vil dit barn med tiden få sprog for sine følelser, oplevelser og behov, så andre forstår dem, ligesom det lærer dit barn at forstå andre.

Sådan håndterer du dit barns separationsangst               

Når babyer er mellem syv og ti måneder, begynder mange at vise utryghed over for mennesker, der ikke er mor eller far. Mange børn begynder også at reagere, når du for et øjeblik er ude af syne. Det er et helt naturligt udviklingstrin, der inden for børnepsykologien kaldes for ’separationsangst’.

Livet med småbørn er støttet af Stryhns Familieselskab

Logo for Stryhns Familieselskab.