Måske siger dit barn indimellem nogle høje lyde og hvin. Dit barn kan formentlig godt lide at lytte til sin egen stemme og udforsker, hvad den kan.

Tips

Mød dit barn med indlevelse og bekræftelse af, hvad det kan med sin stemme, og hvor sjovt det er at kunne bruge den på flere måder. Besvar dit barns lyde med ord, lyde, bevægelser og ansigtsudtryk. Skab mulighed for en lille samtale ved også at give dit barn tid til at svare dig. Gode samtaler er kendetegnet ved, at I skiftes til at sige noget.

Det kan også være, at dit barn nyder at eksperimentere med sin stemme på egen hånd. Se på dit barns signaler, og tag udgangspunkt i det, dit barn signalerer, når I er sammen. Hvis dit barn bliver tavst, når du ”tager ordet”, kan det være udtryk for, at du skal give mere plads til dit barn i samtalen.

Dit barn kan bedre styre sine bevægelser end tidligere og fx gribe fat i noget legetøj, det gerne vil kigge på. Men det er stadig svært at komme frem på egen hånd og nå de ting, som barnet gerne vil røre ved. Det kan skabe frustration hos dit barn.

Tips

Det er ikke altid børns frustrerede lyde betyder, at de har brug for hjælp. Børn bliver trygge af at opleve, at de kan selv. Samtidig er det trygt for barnet at vide, at der er hjælp at hente, når det er for svært. Vær nærværende, sæt ord på, og vis dit barn forståelse, når det er frustreret. Hjælp dit barn, hvis frustrationen bliver for stor og udvikler sig til fortvivlelse og tristhed.

Måske oplever du, at dit barn kan blive optaget af at undersøge en genstand eller legetøj i længere tid, end det kunne for nogle måneder siden. Barnets evne til at bevare opmærksomheden på en ting ad gangen udvikles over tid og er vigtig for barnets evne til at lære noget nyt.

Tips

Du kan styrke dit barns opmærksomhed og evne til at koncentrere sig om én ting ad gangen. Du kan fx sørge for at præsentere én leg ad gangen og give barnet mulighed for at undersøge én ting fremfor at vise barnet meget legetøj på en gang. Du kan også hjælpe dit barn ved at se på det, dit barn er optaget af og sætte ord på det.

Når du leger simple lege med dit barn, og laver mange gentagelser, kan dit barn efterhånden forstå, hvad der kommer til at ske. Når barnet først kender legen, kan en lille ændring eller overraskelse være spændende for dit barn. Når I har det sjovt sammen, bliver båndet imellem jer stærkere. Når du ser og reagerer på dit barns signaler, giver du dit barn oplevelsen af at blive forstået og have indflydelse på det, der sker.

Tips

Du kan lege med dit barn på mange måder, hvor I finder en god balance mellem det genkendelige og forudsigelige (fx titte bøh, hjulene på bussen) og det, der giver spænding og måske får dit barn til at grine – fx når du overrasker med nye handlinger og lyde. Når du prøver dig frem og ser på dit barns signaler, finder du hurtigt ud af, hvad du og din baby synes er sjovt. Vær altid opmærksom på at stoppe legen, når det bliver for meget for dit barn.

Hvis dit barn kan sige nogle ord, siger hun eller han måske ”nej” til dig eller viser med sin krop, at hun gerne vil selv.

Tips til dit barns udvikling

Prøv at lade dit barn være med til at løse små hverdagsting – det kan f.eks. være at vaske hænder, hælde mælken op i koppen eller andet. Det styrker dit barns selvværd, når du giver dit barn en oplevelse af at have indflydelse på det, der sker. Ros dit barn, når hun eller han lykkes med små som store ting.

Det kan være, at dit barn er begyndt at pege på det, det gerne vil have, måske sige nogle få ord og forstå endnu mere af det, du siger.

Tips til dit barns udvikling

Sæt ord på det, dit barn peger på og er optaget af: ”Ja, det er en traktor – den har meget store hjul”. Fortæl dit barn, hvad der sker lige nu, og hvad der skal ske bagefter. ”Når vi er færdige med at spise, så skal vi ind at putte.”

F.eks. når der er projekter, der ikke lykkes, klodser, der ikke passer sammen, legetøj, der ikke kan skilles ad osv.

Tips til dit barns udvikling

Det er et godt tidspunkt at begynde at lære dit barn, at man kan bede om hjælp, når noget er svært. Hvis du ser dit barn blive frustreret, så sig f.eks. ”Hov, kan den firkantede klods ikke komme ned i det runde hul. Nu skal jeg hjælpe dig – vi tager lige denne her i stedet for, og prøv så at putte den herned.”

Dit barn kan endnu ikke kontrollere sin vrede, når du f.eks. ikke vil give dit barn det, hun eller han godt kunne tænke sig. Særligt når børn er trætte eller sultne kan de reagere voldsomt.

Tips til dit barns udvikling

Vær rolig, når dit barn bliver meget vred, sur eller går i flitsbue. Træk vejret, tæl til ti eller brug en anden strategi, du kender, der får dig til ikke selv at blive vred eller frustreret. Din egen ro er vigtig for, at dit barn selv finder ro.

I denne alder begynder små børn at udvikle forståelse for, at andre føler noget andet end dem selv og at kunne se på andre, hvad de føler. Det kan være, at dit barn er begyndt at stoppe op, når et andet barn græder, eller at se ulykkelig ud, når et andet barn er ked af det?

Tips til dit barns udvikling

Hjælp dit barn til at forstå, hvorfor andre føler det, de føler. F.eks.: ”Ester blev ked af det, fordi hun faldt.” Hvis dit barn er kommet til at gøre noget, der gjorde et andet barn ked af det, så sæt ord på ved at sige: “Se, Ester kan ikke lide, når du slår. Hun bliver ked af det.”  

I denne alder begynder mange børn så småt at kunne skelne mellem, hvad de må og ikke må. Men selvom dit barn godt ved, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, er dit barn stadigvæk styret af sine behov og følelser. Det er bl.a. derfor, at du kan opleve, at dit barn gør noget, som du godt ved, at dit barn er klar over, at hun eller han ikke må. Det er ikke for at være trodsig, men fordi det er svært at styre.

Tips til dit barns udvikling

Sæt ord på dit barns følelser og gæt på, hvorfor dit barn gør som det gør. Giv korte og positive anvisninger som f.eks.: ”Jeg kan godt se, at du synes, det er sjovt at hive bladene af planten. Det vil jeg ikke have. Du må gerne rive i det her papir.”

Dit barn kan ikke forstå, hvis du giver længere forklaringer eller taler til fornuften f.eks. ved at sige: ”Planten går helt i stykker, når du gør sådan. Nu vil jeg ikke sige det flere gange.”

Du har måske oplevet, at der er situationer, hvor du kan se, at dit barn hører, at du siger nej, men alligevel fortsætter med det, hun eller han var i gang med?

Tips til dit barns udvikling

Små børn gør aldrig noget for at være på tværs. Små børn glemmer nemt, fordi de hurtigt bliver optaget af nye ting og er styret af deres trang til at udforske verden. Når du og dit barn ikke er enige om det, der skal ske, er det vigtigt, at du sætter ord på dit barns følelser og oplevelser.
F.eks.: ”Jeg kan godt se, at du bliver sur, fordi jeg slukker for traktorfilmen. Det er okay at være sur, og nu hyggede du dig lige. Men nu skal vi spise, og efter det kan vi læse i en bog om store maskiner.”

Det kan f.eks. være at puste på maden eller prøve selv at tage jakke på. Måske har du lagt mærke til, at dit barn har fået mod på at gøre flere ting selv?

Tips til dit barns udvikling

Hjælp dit barn, hvis noget driller, men giv også plads til, at dit barn selv kan prøve. Dit barn har brug for at opleve, at hun eller han kan klare forskellige situationer. Det styrker selvværdet og selvtilliden. Prøv at tænke over, hvordan du hjælper dit barn med at lykkes med små udfordringer: Hvis et tårn af klodser vælter, så foreslå dit barn, at I laver en tykkere base med flere klodser i bunden. Ros dit barn, når hun lykkes med små som store ting.

Det kan f.eks. være, når der er projekter, der ikke lykkes, klodser, der ikke passer sammen, legetøj, der ikke kan skilles ad osv.

Tips til dit barns udvikling

Det er vigtigt, at du selv prøver at bevare roen, når det hele koger over. Vis dit barn, at man kan bede om hjælp, når noget er svært. Hvis du ser dit barn blive frustreret, så sig f.eks. ”Hov, kan den firkantede klods ikke komme ned i det runde hul. Nu skal jeg hjælpe dig – vi tager lige denne her i stedet for. Prøv at putte den herned.”   

Dit barn er måske begyndt at undersøge, hvordan du reagerer i forskellige situationer. Det gør dit barn for at finde ud af, hvad hun eller han må og kan, og hvad du ikke vil have, at hun eller han gør.

Tips til dit barns udvikling

Hvordan du reagerer på dit barns adfærd er helt afgørende for, hvad dit barn lærer.

Små børn glemmer hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du er tålmodig og på en rolig måde fortæller, hvis der er noget, dit barn ikke må. Også selvom du siger det for 10. gang. Hvis du bevarer roen og hjælper dit barn ved at vise og fortælle, hvad hun eller han må gøre i stedet for, bliver det nemmere for dit barn at lære at følge de regler og normer, I har derhjemme.

Måske har du set dit barn smile glad, når hun eller han har bygget et tårn, eller set at dit barn pludselig kan stivne, synke sammen eller se væk, når du opdager, at hun eller han gør noget, hun ikke må?

Tips til dit barns udvikling

Anerkend følelser af stolthed ved at vise glæde og interesse for det, dit barn har klaret.  Det giver dit barn lyst til at udfordre sig selv og prøve flere nye ting.

Følelsen af skam hjælper børn til at stoppe med at gøre noget, der kan være sjovt eller rart for dem selv, men som måske generer andre. Børn har brug for at lære at forstå et ”nej” eller et ”stop”, men det er samtidig vigtigt, at dit barn ikke ender alene med en følelse af skam. Du kan hjælpe dit barn til at blive tryg og glad igen ved at fortælle og vise, hvad hun eller han må gøre i stedet for.

Det kan være, at du har set dit barn kigge på et andet barn og prøve at kopiere det, den anden gør?

Tips til dit barns udvikling

Giv dit barn mulighed for at bruge tid med andre børn, og lad dem opsøge hinanden. Du kan støtte dit barn i at lege med andre ved at give dem det samme legetøj, hjælpe dem med at skiftes til at tage tur og at udvikle legen med nye ting, de kan gøre.

Sæt ord på det, børnene gør, så de får hjælp til at få øje på hinanden: ”Se, Anders ville gerne låne en af dine biler.”   

…og fortælle de voksne, hvordan de har det. Måske har du hørt dit barn sige ”mig bange” eller ”mig sur”?

Tips til dit barns udvikling

Sæt ord på de følelser, du gætter på dit barn har, når hun eller han græder, smiler, bliver frustreret m.m. Du kan f.eks. sige: ”Jeg kan godt se, at du bliver ked af det, fordi vi skal stoppe legen nu og sætte os og spise.”

Det er også en god idé at læse historier, der giver anledning til at snakke om følelser: ”Den lille dreng bliver ked af det, fordi han ikke ville hjem fra vuggestuen. Du bliver også nogle gange ked af det, når du skal stoppe en sjov leg og komme med hjem.”

Måske har du lagt mærke til, at dit barn er begyndt at forstå, når andre børn er kede af det og måske prøver at trøste ved at hente en bamse eller en sut?

Tips til dit barns udvikling

Udvikling af empati er meget vigtigt for at kunne omgås andre på en god måde i livet.

Fortæl dit barn, når hun eller han er god til at trøste og hjælpe andre. Hjælp dit barn til at forstå andres følelser og behov ved at fortælle, hvad andre føler og har brug for: ”Esther er ked af det, fordi hun tabte sin bamse. Prøv at hente en sut til Esther, så tror jeg hun bliver glad igen”.

Mange børn i denne alder kan også tegne et menneske og sætte perler på en snor. Det giver nye muligheder for at lave ting sammen og lære sit barn at fordybe sig i aktiviteter i lidt længere tid ad gangen.

Tips

Vær tålmodig, og sæt tid nok af til, at dit barn selv kan tage tøj på. Lad barnet gøre det, barnet selv kan, og giv kun den hjælp barnet har brug for. Sådan kan du hjælpe dit barn med at udvikle selvstændighed og selvtillid. Børn har ofte brug hjælp til at holde opmærksomheden og komme i mål med tøjet: ”Se, her er blusen. Den kan du også selv tage på. Det er godt. Så mangler du bare strømperne.”

Nogle gange har børn mindre overskud og derfor brug for mere hjælp. Hvis en morgen er dum, og det fx er svært at sige farvel i børnehaven, kan det være, at dit barn har brug for lidt ekstra hjælp i garderoben.

Dit barn udvikler mange nye færdigheder gennem leg og fælles oplevelser. I kan fx tage ud i naturen, hvor dit barn med støtte kan prøve at klatre i træer og løbe op og ned ad bakker.

Måske har dit barn allerede én eller flere gode venner i børnehaven? Det kan også være, at dit barn har brug for lidt hjælp til at lære de andre børn at kende?

Tips

Du kan tale med dit barn om de andre børn, og hvad de godt kan lide at lege. I kan også se på billeder sammen fra børnehaven og på den måde tale om de andre børn. Det kan være en god idé at tale med de voksne i børnehaven, hvis du oplever, at dit barn har brug for hjælp til at komme ind i legen med de andre børn.

Dit barn er måske begyndt at kunne lave flere sætninger og på den måde gøre sig mere forståelig overfor andre børn og voksne? Børn i denne alder går ofte ud fra, at andre forstår dem og det, de vil. Og selvom de kan flere ord, kan de have svært ved at gøre deres ønsker og planer helt forståelige. Det kan vække stor frustration, når det, man vil eller fortæller, ikke bliver forstået.

Tips

Du kan hjælpe dit barn ved at vise og fortælle, at du godt kan forstå, at det er irriterende, når du ikke forstår det, dit barn prøver at fortælle. Du kan også undersøge, om dit barn kan forklare det på en anden måde: “Jeg vil rigtig gerne forstå, hvad det er, du vil. Kan du vise mig det?”

Husk på, at dit barn endnu ikke har udviklet evnen til at kunne forestille sig, hvad andre tænker og har planer om. Derfor er det ekstra frustrerende, når man ikke bliver mødt i det, man vil. Sørg derfor for at fortælle dit barn, hvad der skal ske, og hvad det skal gøre, så I har bedre mulighed for at følge den samme plan.

Børn i denne alder kan fx komme til at pege på en ældre dame i supermarkedet og sige: ”Hun er gammel”. Det er er, fordi det er gået op barnet, at når man har meget rynket hud, så er det, fordi man har levet længe.

Tips

Som forælder får man måske lyst til at tysse på sit barn og sige: ”Sådan noget siger man ikke” og håbe, at damen ikke har hørt det. Husk på, at børn i denne alder endnu ikke har lært de sociale spilleregler. Prøv at følge dit barns interesse fx ved at sige: ”Ja, hvordan kan man egentlig se, om man er gammel?”. På den måde kan I få en samtale om, hvordan kroppen forandrer sig, efterhånden som vi bliver ældre.