Sådan er du en
tydelig forælder

Sådan er du en
tydelig forælder

Det er blandt de sværeste discipliner i forældrerollen at finde balancen mellem at være for blød og for hård over for sine børn. De fleste forældre har et ønske om at lære deres børn fællesskabets spilleregler: At man ikke kaster med maden, at man kommer med hjem, når mor eller far siger det, at man ikke skubber til storebror osv., osv. På den anden side vil man gerne sørge for, at ens barn har det godt med sig selv og ikke bliver overdøvet af en masse irettesættelser.

Den gode balance er, at man er en tydelig forælder. Men hvordan finder man den balance? Vi har samlet fire råd, der styrker det tydelige forældreskab i opdragelsen af børn.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt?

Små børn er nybegyndere i verden, og derfor har de brug for tydelige voksne, der hjælper dem til at forstå sig selv, andre og de ”spilleregler”, der gælder i de fællesskaber, de er en del af. Det kan være i familien, i dagtilbuddet, hos bedsteforældre, venner osv.

Det gør dit barn trygt at vide, at du som forælder fortæller og anerkender alt det gode, dit barn gør, og samtidig guider, så dit barn ved, hvad der skal ske, og hvad du forventer, at hun eller han skal. Det hjælper også dit barn med at udvikle et positivt billede af sig selv, når det lærer, hvordan det skal omgås andre – og på en kærlig måde får hjælp til at indgå i hverdagens fællesskaber.

Når du er en tydelig forælder, kan dit barn være tryg ved, at du prøver at forstå, hvorfor dit barn gør, som hun eller han gør, at du hjælper med at forstå, hvorfor andre gør, som de gør, og at du fortæller, hvad dit barn skal gøre for at overholde de sociale spilleregler. På den måde hjælper du dit barn med at lære at begå sig i fællesskaberne med andre børn og voksne.

Dit barn lærer allerbedst af positive anvisninger, hvor du sætter ord på dit barns intentioner med sin handling og derefter giver dit barn et alternativ:

Dit barn tager et andet barns sut ud af munden for selv at få den. I stedet for at sige: ”Du må ikke tage Ingrids sut,” så sig i stedet: ”Den sut så god ud. Det er Ingrids sut. Ingrid vil gerne selv have sin sut. Giv sutten til Ingrid, så får du denne her i stedet for.” Hvis dit barn ikke giver sutten tilbage, kan du hjælpe dit barn med at sige: ”Nu hjælper jeg dig med at give sutten tilbage til Ingrid.”

Du er tydelig, når du tør at tage styringen over de ting, der skal ske. Det betyder bl.a., at du kan sige ’nej’, men at du gør det på en kærlig og varm måde. Og det betyder, at der er sammenhæng mellem det, du siger, og det, du gør.

Det er bl.a. dit ansvar som forælder, at de planer, I har, bliver holdt: Det gælder f.eks., at når du siger, at I skal hjem fra legepladsen, at I skal til at spise, at I skal til at putte osv., så er det også det, I skal.

At holde en plan er ikke det samme som, at du skal ignorere dit barns signaler. Det allerbedste er, hvis du kan holde din plan og samtidig have fokus på det, der optager dit barn og dele dit barns oplevelse. Et eksempel kan være, når I skal til at sætte jer til bordet og dit barn får øje på støvsugeren:

”Der står støvsugeren. Den er spændende. Kom, så sætter vi os op til bordet og spiser. Vi kan kigge på støvsugeren, når vi er færdige med at spise.” Vis med dit blik, at du godt kan forstå, at støvsugeren er spændende og tag dit barns hånd, når I skal op til bordet.

Små børn har brug for forudsigelighed i hverdagen. Det betyder, at der er klare rammer og rutiner i jeres dagligdag. Daglige rutiner skaber tryghed for børn, og det hjælper børn med at forstå, hvad der skal ske, og hvad de skal gøre i forskellige situationer.

Et eksempel er puttetid. Hvis du hver aften putter dit barn i den samme i seng, det samme sted og med de samme putteritualer – som f.eks. ved at synge en godnatsang eller fortælle en historie, vil dit barn med tiden være helt tryg ved situationen, fordi den er så forudsigelig. Det gør det lettere for dit barn at samarbejde – f.eks. ved selv at kravle op i seng og gøre sig klar til at lytte. Når dit barn ved præcis, hvad der skal ske, får hun eller han også mulighed for at glæde sig til den tid, I skal have med hinanden.

Mange børn kan blive vrede eller kede af, når deres forældre har nogle andre planer, end de selv har. Det er vigtigt, at de følelser ikke bliver ignoreret eller kastet til side, men at du hjælper dit barn med at håndtere dem og sætte ord på dem: ”Du er nok vred over, at du skal have tøj på og vil hellere ud at lege. Lige om et øjeblik er vi færdige. Du kan hjælpe med at tage jakken på, her kom med din arm.”

Når du på en rolig måde viser, at du godt kan rumme, når dit barn reagerer med store følelser, så viser du dit barn, at du har ansvaret og ved, hvad der er godt og mindre godt at gøre, og at du er parat til at lytte til og hjælpe, når et afslag gør ondt.

Mere om forældrerollen

Triggertest

Mange forældre oplever, at de i nogle situationer med deres barn bliver overvældet af nogle stærke følelser, der kan være svære at styre – særligt, hvis man i forvejen er presset. Det kan f.eks. være følelser som vrede, uro, desperation eller følelsen af at være ked af det.

Skærme derhjemme

Skærmene har det med at stjæle vores opmærksomhed og blive en tidsrøver, selvom man bare (lige) skulle tjekke mailen, vejrudsigten eller Facebook. Og det er værd at tænke over. For hvis opmærksomheden ofte bevæger sig fra dit barn til din skærm, kan det påvirke dit barns tryghed. 

Er du ramt af krise?

Når en familiekrise opstår, bliver de fleste mennesker ramt på overskuddet, bliver kede af det, frustrerede og måske også stressede. Det kan gøre det svært at være den forælder, man ønsker at være.

Forældrekonflikter

Konflikter er en uundgåelig del af livet som familie. Men store og gentagne konflikter mellem jer forældre skaber utryghed og påvirker børn negativt. Få vores råd til færre konflikter og til at skåne børnene, når de rammer.

Mere om forældrerollen

Triggertest

Mange forældre oplever, at de i nogle situationer med deres barn bliver overvældet af nogle stærke følelser, der kan være svære at styre – særligt, hvis man i forvejen er presset. Det kan f.eks. være følelser som vrede, uro, desperation eller følelsen af at være ked af det.

Se mere

Er du ramt af krise?

Når en familiekrise opstår, bliver de fleste mennesker ramt på overskuddet, bliver kede af det, frustrerede og måske også stressede. Det kan gøre det svært at være den forælder, man ønsker at være.

Se mere

Skærme derhjemme

Skærmene har det med at stjæle vores opmærksomhed og blive en tidsrøver, selvom man bare (lige) skulle tjekke mailen, vejrudsigten eller Facebook. Og det er værd at tænke over. For hvis opmærksomheden ofte bevæger sig fra dit barn til din skærm, kan det påvirke dit barns tryghed. 

Se mere

Forældrekonflikter

Konflikter er en uundgåelig del af livet som familie. Men store og gentagne konflikter mellem jer forældre skaber utryghed og påvirker børn negativt. Få vores råd til færre konflikter og til at skåne børnene, når de rammer.

Se mere

Livet med småbørn er støttet af Stryhns Familieselskab