Mobning handler ikke om onde børn

Forskning har de seneste år givet os ny viden om, hvad mobning er, og hvordan mobningens mekanismer virker. Med afsæt i forskningsprogrammet eXbus definerer Børns Vilkår mobning som et komplekst og socialt fænomen, der udspiller sig i fællesskaber. Dette står i modsætning til tidligere, hvor man tillagde enkeltindividers personlighedstræk eller opførsel ansvaret for mobning. Nu ved man, at det ikke handler om den aggressive mobber eller det svage offer, men om ekskluderende gruppedynamikker som kan opstå i utrygge fællesskaber. Lidt populært kan man sige, at: mobning handler ikke om onde børn – men om onde mønstre.

Det er derfor vigtigt, at man altid undersøger det nærmere, hvis man har mistanke om, at der er mobning, eller der er tegn på mekanismer, der kan føre til mobning. Tegn kan eksempelvis være. faste hierarkier og grupperinger, snævre normer for udseende og/eller adfærd, elever der ikke er med i lege og sociale aktiviteter eller elever der er triste, ensomme eller nervøse for at sige noget i timerne m.v.

Årsagen til mobning skal ikke findes i det enkelte barn, men i det fællesskab og den gruppesammenhæng, som det enkelte barn er en del af. Mobning involverer hele klassen og har konsekvenser for alle i klassen. Når der er mobning, skal det derfor håndteres med fokus på hele fællesskabet, samtidig med at der tages vare på det barn, der er udsat for mobning.

Mobning har gode vækstvilkår i grupper, hvor tolerancen er lav og utrygheden høj. I sådanne grupper er der snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Normerne kan komme til udtryk på forskellige måder. I nogle grupper kan der være stærke normer for påklædning, omgangstone eller fritidsinteresse. I andre grupper kan det være for krop, etnicitet eller kønsadfærd. Dem der falder udenfor normen, kan risikere sanktioner i form af nedværdigende og ydmygende behandling, fx at blive udstillet, diskrimineret, holdt udenfor, gjort til grin, ignoreret m.v.

Mobning kan forstås som et mønster af udstødelseshandlinger, der kan forekomme i fysiske såvel som i digitale rum. Som mennesker er vi eksistentielt afhængige af at høre til i et fællesskab, og hvis fællesskabet er utrygt, vil det medføre angst for eksklusion. Ved at udstøde en anden kan den enkelte midlertidigt sikre sin egen position i fællesskabet. Mobning kan dermed blive selve det kit, der binder et fællesskab sammen.

Forskning i mobning: EXbus  

I en dansk kontekst har eXbus spillet en afgørende rolle for vores viden om og forståelse af mobningens mekanismerEXbus (Exploring bullying in schools) blev stiftet af en gruppe forskere fra Aarhus Universitet, der med en fælles interesse for at undersøge mobningens mekanismer stillede og undersøgte spørgsmål som: Hvorfor mobber nogle børn andre børn? Har mobningen en funktion? Etc. 

Se mere her om projektet

Forebyg mobning

Se vores råd her

Stop mobning

Se vores råd her
Værktøj

Trivselshjælperen

Trivselshjælperen er et gratis interaktivt værktøj til brug på et forældremøde. Med udgangspunkt i objektive, konkrete cases fra den virkelige verden får I en konstruktiv dialog om trivsel i klassen.

Prøv trivselshjælperen her