Børn i digitale fællesskaber 

Tegning af fire børn der kigger på deres telefoner, hvor den ene bliver holdt udenfor

Stort set alle børn i Danmark har adgang til internettet og digitale tjenester. Det betyder, at mange fællesskaber, som børn og unge er en del af, i dag ikke kun udspiller sig fysisk – men også digitalt. 

Mange digitale fællesskaber er en forlængelse af de fysiske fællesskaber i fritiden og i skolen, og en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden viser, at hvert tiende barn ikke er med i klassens grupper på sociale medier. 

Derfor er det en central opgave for skolen at støtte børnene i at etablere positive, inkluderende fællesskaber, også online. 

Her på siden kan du læse mere om resultaterne fra rapporten og få gode råd til, hvordan du kan støtte op om det trygge digitale fællesskab i klassen. 

Læs hele rapporten her

Forside for en rapport om børns digitale fælleskaber

Udvalgte konklusioner fra rapporten

  • 99 pct. af alle elever i 5. og 8. klasse er på sociale medier 
  • Næsten hver tredje i 5. klasse og hver fjerde i 8. klasse har ikke talt med en lærer om temaer relateret til digital dannelse 
  • Kun 4 ud af 10 elever har talt med deres lærer om, hvordan klassen bruger grupper på sociale medier 
  • 98 pct. af eleverne i 5. klasse er på sociale medier – på trods af, at de er under de sociale mediers aldersgrænse, som oftest er 13 år
  • Kun hvert andet barn oplever, at forældrene interesserer sig for deres onlineliv

Børns Vilkår anbefaler

I de fleste klasser findes der digitale fællesskaber på sociale medier.  Derfor er det vigtigt, at du som fagperson interesserer dig for børns digitale fællesskaber og har blik for de ekskluderende og inkluderende mekanismer, som kan være i grupper på sociale medier og i onlinespil.

  • Vær opsøgende og spørg eleverne om, hvad de er optagede af på sociale medier
  • Hvordan leger de, og hvordan er kulturen imellem dem, når de er sammen online?
  • Hvilke klassechats har de?
  • Hvordan undgår de, at nogen føler sig udenfor?
  • Hjælp dem med at lave aftaler om, hvordan de sikrer sig, at de børn som ikke må eller vil være på sociale medier, også bliver inviteret
  • Hvis der opstår konflikter mellem eleverne, så husk at konflikterne også kan foregå digitalt og hjælp dem derfor også med konfliktløsning online

Digitale medier spiller en voksende rolle for børns fællesskaber og læring, og det er afgørende, at skoler arbejder med digital dannelse. Digital dannelse skal ikke være et selvstændigt fag, men skal være en del af undervisningen i flere fag – også med fokus på, at digitale medier påvirker fællesskaber. Tal om digitalt adfærdsdesign og algoritmers betydning for fællesskaber. Sæt fokus på, hvad det gør ved os at blive udsat for push-beskeder, badges eller andre synlige symboler på belønning, der er baseret på hyppig brug og stor aktivitet på platformen. Tal om, hvad det betyder for fællesskaber og identitet at kunne holde øje med antal reaktioner, likes og kommentarer på sine aktiviteter.

  • Hvad betyder Snapchat Streak-funktionen for elevernes venskaber?
  • Hvad betyder likes for dem? Er der forskellige former for likes?
  • Hvad gør det ved eleverne at få push-beskeder?
  • Kender eleverne til algoritmer? Hvornår er de en hjælp, og hvornår kan de være problematiske?
  • Spørg ind til, hvorfor eleverne tror, at der ofte findes levels i spil, og hvorfor nogle spil indeholder belønninger

Det er nødvendigt, at der er en tæt dialog mellem lærere, fritidshjems- og klubpædagoger samt forældre om børns digitale fællesskaber, som netop er kendetegnet ved at gå på tværs af tid og rum. Det er afgørende, at de voksne i børnenes hverdag er opmærksomme på de udfordringer, der kan opstå i det digitale liv, så børn ikke overlades til sig selv. I overgangen fra fritidshjem til klub kan adgangen til sociale medier og onlinespil ændre sig, og det er vigtigt, at der sker en grundig overlevering fagpersoner imellem. Det kan fx være i forhold til, hvilke konkrete apps og sociale medier børnene aktuelt er optagede af, og hvilke udfordringer der tidligere har været i forhold til børnegruppens digitale fællesskaber.

Sæt de digitale fællesskaber på dagsordenen til forældremøder og i skole-hjem-samtaler. Det kan du gøre med vores Trivselshjælper, som du finder lige her.

Det må ikke være nødvendigt for børn at downloade kommercielle apps for at kunne følge undervisningen eller deltage i aktiviteter i skole- og klubregi. Det er ikke det rette sted at dele information om fx ugeplaner, lektier og sociale arrangementer. Hvis apps bliver anvendt i undervisningsøjemed, skal man som fagperson sikre, at elevernes data ikke bliver delt. Hvis eleverne skal oprette profiler, er det vigtigt, at der anvendes aliasser, at børnene ikke er nødt til at downloade apps på egne devices, og at profilerne slettes igen, så snart de ikke længere skal anvendes. Der bør ikke anvendes apps, som eleverne ikke er gamle nok til at tilgå. Aldersgrænserne skal overholdes.

Tegning af 10 telefoner
I weekenden holdt en fra min klasse en fest for vores klasse. “Alle” var inviteret. De havde lavet en snapchat gruppe men efterlod mig og en af mine venner uden for. De ville ikke tilføje os og ignorerede os da vi spurgte om vi måtte komme med. De ville ikke have vi skulle være der. (…) Jeg føler mig meget udelukket da de sendte mig snaps hele aftenen igennem. Dreng, 14 år
Jeg er en pige på tolv, og hele min klasse har Snapchat udover mig. Alle i min klasse bruger Snapchat, og derfor bliver jeg på en måde “holdt udenfor” i fællesskabet. (…) I min klasse har klassen noget der hedder “klasse gruppen” inde på Snapchat hvor de skriver ALT nyt. Min mor siger jeg ikke må få Snapchat før jeg er 13, for hun synes jeg skal være “stor nok” til at få det. (…) Så jeg bliver holdt udenfor i klassefællesskabet og bliver hverken skrevet eller talt til. De fleste drenge og piger i min klasse siger at det er lamt og begynder at grine når jeg fortæller at jeg ikke har Snapchat. Pige, 12 år
Jeg startede med at være en del af fællesskabet og blev inviteret til ting og sådan noget. Men lige pludselig bliver jeg holdt udenfor og ikke inviteret til noget. […] Dem fra min klasse snakker rimeligt åbent om en fest som jeg ikke er blevet inviteret til og de har også en Snapchat gruppe til den fest som jeg ikke er med i. […] Jeg gider ikke at være outsideren, men det begynder jeg langsomt at blive. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare er en del af fællesskabet og snakker og sådan noget. Jeg bliver aldrig inviteret til noget og har heller ikke nogen rigtige venner. Pige, 14 år
Logo for TrygFonden