Ledere afgør fædres barsel
Læsetid:
3 min
Fædre vælger oftest kun at gøre brug af deres orlovsret, hvis deres leder har et positivt syn på fædrebarsel – en tendens, der betegnes ‘ledelseslotteriet’.
En ny undersøgelse stiller skarpt på, hvordan arbejdspladsers kultur og politikker påvirker danske fædres valg af barsels- og forældreorlov.
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvilke muligheder danske fædre har for at tage barsel og orlov. Fagforeningernes overenskomster og den enkelte virksomheds politik på området kan give fædre gode eller ringe vilkår – fx når det gælder lønkompensation under forældreorlov. Men også ledelsens og andre mandlige kollegers syn på fædres barsel har afgørende betydning for, om den enkelte far overhovedet vælger at gøre brug af de orlovsrettigheder, som lovgivningen, fagforeningen og virksomheden giver ham.
Fædre og mødre er ikke ligestillet, når det handler om at gøre brug af retten til barsels- og forældreorlov: mens mødre blot behøver at informere arbejdspladsen om sit fravær, skal fædre forhandle fraværet med ledelsen på ansættelsesstedet. Fædre, der er ansat i den offentlige sektor, er bedre stillet, når det gælder muligheder for barsels- og forældreorlov. Dog er langt de fleste danske fædre ansat i den private sektor.
Studiet viser, at fædre oftest kun vælger at gøre brug af deres orlovsret, hvis deres leder har et positivt syn på fædrebarsel – en tendens, der betegnes som ”ledelseslotteriet”.
Samlet set peger undersøgelsen på, at kulturen på en arbejdsplads er afgørende for, om fædre gør brug af deres barselsmuligheder – også selvom om disse rettigheder er sikret af virksomheden, fagforeningen og loven.
Karrieren kommer først
Studiet sammenkæder moderne forståelser af maskulinitet med arbejdsmarkedets krav til medarbejdere om vedholdenhed, fleksibilitet og seriøsitet. Gennem interview med 12 fædre viser undersøgelsen, at fædres ideal om at være en nærværende far kommer i konflikt med idealet om at være maskulin, som i høj grad forbindes med at leve op til arbejdsmarkedets krav. Resultatet er ofte, at fædrene nedprioriterer idealet om den nærværende far – af hensyn til arbejdspladsens krav og forventninger.
De fædre, der har valgt at tage orlov, fremhæver, at de gør det for at tage del i forældreansvaret og fremme kvinders muligheder på arbejdsmarkedet – frem for at betone deres behov for at være en nærværende far.
I interviewene bliver det tydeligt, at kolleger og ledelse betragter de mænd, der ikke tager orlov, som mere seriøse – og at de ser barsels- og forældreorlov som forbeholdt kvinder. Forskeren problematiserer, om fædre – i deres egen indre forhandling med sig selv – fravælger barsel, fordi det udfordrer deres maskulinitet.
Undersøgelsen udmønter sig i en anbefaling af øremærket barsel til fædre. En sådan lovændring vil gøre det lettere for fædre at efterleve idealet om den nærværende far og vil samtidig fremme ligestilling mellem kønnene ved at forhindre, at fædreorlov skal bero på fædres individuelle forhandlinger med arbejdspladsen.
Faktaboks
Undersøgelsen, som denne artikel bygger på, er udformet af lektor Lotte Bloksgaard, Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet. Baseret på interview, feltarbejde og dokumentanalyse af 12 fædres forhandling om barsel med deres arbejdsplads. Publiceret i år 2015.
