Pionérfædre udfordrer moderskabets mytologi
Læsetid:
3 min
Pionérfædre oplever det som et behov og et aktivt valg at være tæt på deres børn, men udfordres af omverdenens manglende forståelse for deres valg.
En undersøgelse fra 2015 stiller skarpt på mænd, der kan betegnes som pionérfædre, fordi de griber faderrollen an på nye måder. Undersøgelsen inviterer læseren til at se moderne faderskab som læreprocesser, fordi disse pionérfædre gør op med snævre faderroller og forståelser af maskulinitet og baner vejen for nye forståelser.
Pionérfædre defineres i undersøgelsen som fædre, der har taget længere barselsorlov end normalt, er gået ned i tid eller har valgt et andet karrierespor for at opprioritere samvær med børn og familie. De interviewede pionérfædre var mellem 30 og 50 år, havde en længerevarende uddannelse og var oftest ansat i den offentlige sektor
At være pionérfar er forbundet med ambivalens. Fædrene oplever det som et behov og et aktivt valg at være tæt på deres børn, men de udfordres af omverdenens manglende forståelse for dette valg, som de ofte oplever at måtte forklare og forsvare.
Tidligere undersøgelser viser, at børneomsorg i dag stadig ses som en kvindeopgave. Derfor kan det være en ambivalent oplevelse for fædre at være både maskulin og omsorgsperson. Undersøgelsen viser, at fædre forhandler sig til nye, legitime faderidentiteter gennem beskrivelser af, hvordan de kan bruge deres professionelle arbejdserfaringer eller virke, når de skal træde i karakter som fædre.
Nye familieformer
En af de interviewede fædre problematiserer, at jordemoderen udelukkende henvendte sig til moderen, når det angik barnets trivsel. Undersøgelsen påpeger her en tendens til, at fagprofessionelle i sundhedssystemet fortsat bekræfter en mytologisering af moderskabet, som medfører en indbygget nedvurdering af fædres evne til at være omsorgspersoner på lige fod med mødre. Denne mytologisering lægger et pres på mødre såvel som fædre i forhold til at udfylde forældrerollerne på traditionel vis.
Pionérfædre bevæger sig ind på mødrenes oprindelige domæne, og bryder således med den traditionelle arbejdsdeling, der sikrede mandlig dominans i familien. Således udfordrer pionérfædrene både traditionelle opfattelser af maskulinitet og faderskab såvel som femininitet og moderskab.
Pionérfædre opnår landvindinger som omsorgspersoner for deres børn og flytter dermed faderrollen fra familiens periferi til dens midte. Ifølge forskerne bag undersøgelsen opstår de nye forældreroller bl.a. ud af nødvendighed i en samfundsorden, hvor både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet – med nye former for familieliv som resultat.
Faktaboks
Undersøgelsen, som denne artikel bygger på, er udformet af lektor Steen Baagøe Nielsen og lektor Allan Westerling, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet. Den er baseret på udvalgte interviews fra større undersøgelse, Welfare, Masculinity and Social Innovation, bestående af 50 interviews. Publiceret i år 2015.
Litteratur
Forskning: Artiklen indgår i forskningsantologien Fatherhood in the Nordic Welfare States, Policy Press 2015