Kønsperspektiv: Legemønstre i skolegården gør piger inaktive
Drenges dominans i skolegården fastholder piger i mere passive lege og disse stereotype kønsroller spejles af gårdvagternes adfærd. Skolerne kan dog gøre en indsats for at styrke alle børns bevægelsesvaner.
Læs mere
Teknologisk perspektiv: Leg med tablets – god eller dårlig leg?
Men de digitale medier er kommet for at blive. Derfor må de voksne tage ansvaret for børns digitale dannelse.
Læs mere
Rumligt perspektiv: Legepladsens betydning for legen
Voksnes forestillinger om leg sætter rammerne for, hvordan vi udformer legepladser. Forskellige legepladser viser sig at invitere børn til forskellige former for leg – oftest til kropslig leg, sommetider til fantasileg og mere sjældent til konstruktionsleg.
Læs mere
Pædagogisk perspektiv: Leg på børnenes præmisser
Formålet med leg er ikke først og fremmest at stimulere læring eller fysisk aktivitet. Ifølge forsker Helle Skovbjerg Karoff skal leg i stedet ses som en måde at være i verden på, der kan gøre os til mere harmoniske mennesker. Forskeren fremstiller et nyt sprog for leg, der kan muliggøre, at legen i højere grad faciliteres på børnenes præmisser.
Læs mere
Internationalt perspektiv: Børns aktivitetsniveau falder med alderen
Formålet med leg er ikke først og fremmest at stimulere læring eller fysisk aktivitet. Drenge rører sig mere end piger, yngre børn mere end ældre – og børn fra højere socialklasser er mere fysisk aktive end børn fra dårligere stillede familier. Og så ser børneinstitutionerne ud til at spille en vigtig rolle for, hvor meget børnene får rørt sig.
Læs mere
