Omsorg og tryghed i dagtilbud
Omsorg er fundamentet
Tryghed er det, alle børn først og fremmest har brug for. Det er kernen og det mest centrale i alt pædagogisk arbejde – uden trygge relationer kan børn hverken trives, lære eller udvikle sig.
Siderne her er til dig, der arbejder i og med dagtilbud. Her får du viden og inspiration til arbejdet med omsorg og tryghed i den pædagogiske praksis. Materialerne er bl.a. baseret på teori om tilknytning og mentalisering og handler bl.a. om, hvordan man kan aflæse små børns signaler, og hvordan man som voksen kan skabe tryghed for alle børn.
Omsorg som faglighed
Omsorg er en pædagogisk kernekompetence. Og omsorg og tryghed er fundamentet for små børns trivsel, udvikling og læring.
Læs mere her
Se film om Børns Vilkårs tilgang til omsorg
Ingen vej uden omsorg
Refleksionsforløb til henholdsvis pædagogstuderende og PAU-elever om tryghed og omsorg i dagtilbud.
Pædagogstuderende PAU-eleverTEORETISK GRUNDLAG
Børns Vilkårs viden og gode råd om tryghed i dagtilbud er udarbejdet på baggrund af følgende litteratur om kvaliteten i dagtilbud, det lille barns udvikling, tilknytning, mentalisering og legens betydning.
Omsorgsgrebet er inspireret af Circle of Security:
Brandtzæg, I., Torsteinson, S., & Øiestad, G. (2016). Se barnet indefra : hvordan man arbejder med tilknytning i daginstitutionen (1. udgave.). København: Hans Reitzels Forlag.
Powell, B., Cooper, G., Hoffman, K., & Marvin, R. S. (2009). The Circle of Security. I: Zeanah, C. H (red.), Handbook of Infant Mental Health (3. udgave, s. 450-467). The Guilford Press.
https://www.circleofsecurityinternational.com/
Referencer for hver finger:
Store hånd
Se mig: Sensitiv responsivitet.
Ainsworth, M. D. (1969) Maternal Sensitivity Scales. The Baltimore Longitudinal Project. Hentet herfra.
Tag imod mig: Tryg havn, epistemisk tillid.
Brandtzæg, I., Torsteinson, S., & Øiestad, G. (2016). Se barnet indefra : hvordan man arbejder med tilknytning i daginstitutionen (1. udgave, s. 19-53.). København: Hans Reitzels Forlag.
Bowlby, J. (1994). En sikker base: tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. Frederiksberg: Det lille Forlag.
Fonagy, P., Campbell, C., & Allison, E. (2019). Therapeutic Models. I: Bateman, A., & Fonagy, P. (red.), Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice (2. udgave, s. 169-180). Washington, DC: American Psychiatric Association Publishing.
Spejl mig: Markeret kontingent spejling.
Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M. (2007). Den sociale biofeedback-teori om affektspejling: Udvikling af emotionel selvbevidsthed og selvkontrol i spædbarnsalderen. I: Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M., Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling (1. udgave, s. 145-194. København: Akademisk Forlag.
Trøst mig: Affektregulering.
Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M. (2007). Historiske og tværfaglige perspektiver på affekt og affektregulering. I: Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M., Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling (1. udgave, s. 72-99). København: Akademisk Forlag.
Hold om mig: Kropslig mentalisering.
Shai, D., & Belsky, J. (2011). When Words Just Won’t Do: Introducing Parental Embodied Mentalizing. Child Development Perspectives 5(3), 173–180.
Lille hånd
Følg mig: Sikker base.
Bowlby, J. (1994). En sikker base: tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. Frederiksberg: Det lille Forlag.
Støt mig: Affektiv afstemning, mødeøjeblikke og anerkendelse.
Schibbye, A-L. L. & Løvlie, E. (2018). Du og barnet : en bog om at skabe relationer til børn (1. udgave). København: Akademisk Forlag.
Stern, D. N. (2011). Affektiv afstemning. I: Hart, S. (red.), Neuroaffektiv psykoterapi med børn (1. udgave, s. 125-149). København: Hans Reitzels Forlag.
Hart, S., & Schwartz, R. (2008). Daniel Stern: Spædbarnets tilknytning i en intersubjektiv verden. I: Hart, S., & Schwartz, R. Fra interaktion til relation : Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy (1. udgave, s. 109-164 ). København: Hans Reitzels Forlag.
Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M. (2007). Tilknytning og refleksiv funktion: deres rolle i selvorganiseringen. I: Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M., Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling (1. udgave, s. 33-71). København: Akademisk Forlag.
Hjælp mig: Zonen for nærmeste udvikling.
Vygotskij, L. S. (1978). Mind in Society : Development of Higher Psychological Processes. Cambridge, Mass.: Harvard University Press.
Vejled mig: Positiv ledelse.
Øvreeide, H., & Hafstad, R. (2011). Elementer i utviklingsstøttende samspill. I: Øvreeide, H., & Hafstad, R., Utviklingsstøtte : foreldrefokusert arbeid med barn (1. udgave, s. 85-103). Kristiansand: CappelenDamm Høyskoleforlaget.
Engager mig: Legens betydning, epistemisk tillid.
Hart, S., Andersen D. R., Jacobsen, A., & Larsen, A. (2020). Leg for sjov og alvor : et neuroaffektivt perspektiv (1. udgave.). København: Hans Reitzels Forlag.
Singer, E., Nederend, M., Penninx, L., Tajik, M., & Boom, J. (2014). The teacher’s role in supporting young children’s level of play engagement. Early Child Development and Care 184(8), 1233–1249.
Vygotskij, L. S. (1982). Legen og dens rolle i barnets psykiske udvikling. I: Vygotskij, L. S., Om barnets psykiske udvikling : en artikelsamling (s. 50-71). København: Nyt Nordisk Forlag.
Fonagy, P., Campbell, C., & Allison, E. (2019). Therapeutic Models. I: Bateman, A., & Fonagy, P. (red.), Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice (2. udgave, s. 169-180). Washington, DC: American Psychiatric Association Publishing.
Tilknytningens betydning for det lille barns udvikling:
Berk, L. E. (2013). Child development (9. udgave). Boston : Pearson Education
Bowlby, J. (1994). En sikker base : tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. Frederiksberg: Det lille Forlag.
Brandtzæg, I., Torsteinson, S., & Øiestad, G. (2016). Se barnet indefra : hvordan man arbejder med tilknytning i daginstitutionen (1. udgave.). København: Hans Reitzels Forlag.
Cassidy, J., & Shaver, P. R. (2016). Handbook of attachment : theory, research, and clinical applications (3. udgave). New York: The Guilford Press.
Fonagy, P., Gergely, G., Elliot L. J., & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling (1. udgave). København: Akademisk Forlag.
Fonagy, P., Allison, E., & Campbell, C. (2019). Mentalizing, Resilience, and Epistemic Trust. I: Bateman, A., & Fonagy, P. (red.), Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice (2. udgave, s. 63-77). Washington, DC: American Psychiatric Association Publishing.
Hagelquist, J. Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn (1. udgave.). København: Hans Reitzels Forlag.
Hart, S. (2016). Makro- og mikroregulering (1. udgave.). København: Hans Reitzels Forlag.
Hart, S. (2016). Fra tilknytning til mentalisering (1. udgave.). København: Hans Reitzels Forlag.
Hart, S., & Schwartz, R. (2008). Daniel Stern: Spædbarnets tilknytning i en intersubjektiv verden. I: Hart, S., & Schwartz, R. Fra interaktion til relation : Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy (1. udgave, s. 109-164). København: Hans Reitzels Forlag.
Hoffman, K., Cooper, G., & Powell, B. (2017). Raising a Secure Child : How Circle of Security Parenting Can Help You Nurture Your Child’s Attachment, Emotional Resilience, and Freedom to Explore. New York: The Guilford Press.
Tordrup, R.Y. (2019). Udviklende øjeblikke. Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde (2. udgave). København: Akademisk Forlag.
Væver, M. (2015). Tilknytningsvanskeligheder og udsathed i spæd- og småbørnsalderen. I: Erlandsen, T. (red.), Udsatte børn og unge. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvaliteten i dagtilbud med henblik på relationens betydning:
Ahnert, L., Pinquart, M., & Lamb, M. (2006). Security of Children’s Relationships with Nonparental Care Providers: A Meta-Analysis. Child Development 77(3), 664-679.
Bjørnestad, E., & Samuelsson, I. P. (red.). (2012). Hva betyr livet i barnehagen for barn under 3 år? : en forskningsoversikt. Høgskolen i Oslo og Akershus.
Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling – en forskningsoversigt. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Kvalitet i dagtilbud. Pointer fra forskning. Danmarks Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Relationer og interaktioner i dagtilbud. Forskningskortlægning. Danmarks Evalueringsinstitut.
DEA (2020). Betydningsfulde faktorer for 0-6-årige børns udvikling. Videnskortlægning. København: Tænketanken DEA.
Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K., & Væver, M. S. (2021). Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn (s. 158-160). København: Vidensråd for Forebyggelse.
Kragh-Müller, G., & Ringsmose, C. (2015). Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner: En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Melhuish, E., Ereky-Stevens, K., Petrogiannis, K., Ariescu, A., Penderi, E., Rentzou, K., Tawell, A., Slot, P., Broekhuizen, M., & Leseman, P. (2015). A review of research on the effects of Early Childhood Education and Care (ECEC) upon child development. EU CARE project.
Nielsen, T. K., Tiftikci, N., & Larsen, M. S. (2013). Virkningsfulde tiltag i dagtilbud : Et systematisk review af reviews. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.
Ringsmose, C., & Svinth, L. (2019). Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtilbud. DPU, Aarhus Universitet.
Siraj, I., Kingston, D., Neilsen-Hewett, C., Howard, S., Melhuish, E., de Rosnay, M., Duursma, E. & Luu, B. (2016). Fostering Effective Early Learning: A review of the current international evidence considering quality in early childhood education and care programmes – in delivery, pedagogy and child outcomes. Sydney, Australia: NSW Department of Education.
Sommersel, H. B., Vestergaard, S., & Søgaard, L. M. (2013). Kvalitet i barnehager i skandinavisk forskning 2006-2011: En systematisk forskningskartlegging. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.
Hånddukken som pædagogisk redskab:
Ahlcrona, M. F. (2009). Handdockans kommunikative potential som medierede redskap i förskolen (s. 15-103 + s. 136-231). Göteborg: Göteborg Universitet.
Butler, S., Guterman, J. T., & Rudes, J. (2009). Using Puppets with Children in Narrative Therapy to Externalize the Problem. Journal of Mental Health Counseling 31(3), 225–233.
Kröger, T., & Nupponen, A.-M. (2019). Puppet as a Pedagogical Tool: A Literature Review. International Electronic Journal of Elementary Education 11(4), 393–401.
Maanum, K. (2009). Dukker som verktøy i terapeutisk samtale med foreldre og barn (s. 19-45 + s. 72-75). Masteroppgave. Diakonhjemmet Høgskole.
Remer, R., & Tzuriel, D. (2015). “I Teach Better with the Puppet” – Use of Puppet as a Mediating Tool in Kindergarten Education – an Evaluation. American Journal of Educational Research 3(3), 356-365.
Smidt, S. (2011). Vygotsky og små børns læring. København: Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, M. C. (2015). Drama, æstetisk læring og udvikling af dramatisk legekompetence i børnehaven (s. 13-33 + s. 54-142 + s. 188-269). Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Sæbø, A. B. (2010). Drama i barnehagen (3. udgave.). Oslo: Universitetsforlaget.
