Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 17-01-2022

BørneTelefonen havde rekordmange samtaler med børn og unge i 2021

Flere børn og unge end nogensinde før kom igennem til BørneTelefonen i 2021. De frivillige rådgivere havde mere end 55.300 samtaler. Særligt ses en stigning i andelen af samtaler om ensomhed og selvskade, viser nye tal fra Børns Vilkår, som driver BørneTelefonen.

Dreng dækket af sin dyne kigger på sin mobil
Jeg er et sted, hvor selvmord ser ud til at være den bedste udvej. Jeg vil finde en måde at stoppe det hele.

Sådan lød det fra en 13-årig i en af henvendelserne til BørneTelefonen i 2021. Barnet var blandt de mere end 55.300 børn og unge, der kom igennem til en rådgiver.

De rekordmange samtaler skyldes især, at BørneTelefonen har været i stand til at besvare flere henvendelser. I november blev BørneTelefonen døgnåben, og samtidig har Børns Vilkår fået flere frivillige i hele landet, fordi der nu er mulighed for, at frivillige kan rådgive hjemmefra. Dermed kan der svares på flere henvendelser på både telefon, chat, sms og brevkasse.

Gennemsnitsalderen for de børn og unge, der havde samtaler med BørneTelefonen i 2021, er 14,5 år. Det hyppigste emne var forholdet mellem børn og forældre, og samtidig kom ensomhed med i top 10 over de hyppigste henvendelsesårsager.

”Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har været og er afgørende for børnenes trivsel. Inden corona kom, var det forelskelse og kærlighed, der var den hyppigste henvendelsesårsag på BørneTelefonen, men fordi børn har været mere i hjemmet de seneste år, har problemer med trivslen i familien fyldt mere. Vi oplever også, at flere har brug for at tale om ensomhed – mange har svært ved at håndtere den sociale isolation og har oplevet tab af vigtige venskaber” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Alvorlige samtaler om natten
Der ses en væsentlig stigning i andelen af samtaler, der handler om psykisk mistrivsel – fra 20,8 procent i 2020 til 22,7 procent i 2021. Selvmordstanker er den hyppigste henvendelsesårsag i denne kategori med 3.534 samtaler i 2021.

”Vi forventer desværre at se en fortsat stigning af samtaler om selvmordstanker i 2022. BørneTelefonen blev døgnåben i november 2021, og vi kan se i de foreløbige tal, at samtaler om selvmordstanker er hyppigere om natten,” siger Rasmus Kjeldahl.

Udover den direkte rådgivning af børn på BørneTelefonen, foregår der indirekte rådgivning gennem Bornetelefonen.dk, podcasts, YouTube og workshops på skoler. Bornetelefonen.dk havde mere end 1 mio. besøg i 2021.

Børns Vilkår driver også ForældreTelefonen, som er rådgivning til alle voksne omkring børn. Her var der 5.562 samtaler i 2021, og også her var det samtaler om forholdet mellem barn og forælder, der steg mest – fra en andel på 20,2 procent i 2020 til 23,8 procent i 2021. Der ses også større stigninger i samtaler om ‘Samarbejde mellem forældre og skolen’ og om ‘Psykiske lidelser/diagnoser’. Det er dog samtaler om samvær, der suverænt fylder mest med en andel på 27,3 procent af alle samtaler.

Lyshåret pige på grøn-tyrkis baggrund med en mørkere grøn tankebobbel.

Ønskeforældre

Mørkhåret dreng med rød trøje på sort baggrund kigger ind i kameraet.

Stop vold mod børn

Tegning af en dreng med headset på, der sidder op af en kæmpe telefon og kigger på sin telefon.

Digital mobning
og uønskede
oplevelser online

Brunhåret mand og lyshåret dreng læser en billedbog.

Livet med småbørn

Rød baggrund med ordene "SKÆRM BARN" skrevet i hvid skrift, med toppen af hovedet af en kvinde i bunden og den tilsvarende del af en kvinde som Bitmoji i toppen

Podcast ‘Skærmbarn’

Mørkhåret mand med lyshåret dreng på skuldrende.

Skilsmisseguiden

En stol af tre med rødt sæde står i hjørnet af et klasselokale, med en kost og en tavle i baggrunden.

skolefravær

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik