Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 12-10-2021

Mange småbørnsforældre er på skærmen, mens de er sammen med deres børn: ”Man er blevet lidt afhængig – det er som en voksen sutteklud.”

Pige med en iPhone i en udhuling i en bog.

4 ud af 10 småbørnsforældre er ofte eller sommetider på digitale medier, når deres børn er til stede og vågne – for eksempel under putning og på legepladsen. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.000 forældre til børn fra 0-6 år, som Børns Vilkår offentliggør i dag.

”Det er ren vane. Er den i nærheden, griber jeg automatisk ud efter den og kigger på den uden at tænke over det.”

Sådan lyder det fra en af forældrene i en ny undersøgelse, Børns Vilkår har fået lavet blandt 1.000 forældre til børn i alderen 0-6 år.

I undersøgelsen svarer 37 procent af forældrene, at de det seneste døgn har brugt mere end to timer på en skærm, mens deres børn var til stede og vågne. Mange bruger skærm i situationer, hvor deres barn kan have brug for nærvær – for eksempel under putning (44 pct.), på legepladsen (41 pct.) og under fælles måltider (29 pct.).

Skærmtiden kan påvirke små børn mere, end mange forældre måske er opmærksomme på, siger psykolog i Børns Vilkår, Malene Angelo:

”Små børn bruger lyde, bevægelser og mimik til at give udtryk for forskellige behov, og hvis forældrene er fraværende, fordi de kigger på en skærm, kan det stå i vejen for, at de opfanger og reagerer på barnets signaler. Det kan skabe utryghed hos barnet.”

I undersøgelsen svarer 92 procent af forældrene da også, at de ser og hører bedre efter, hvad deres barn prøver at fortælle eller signalere, når de ikke er på digitale medier.

Bruger primært skærm til sociale medier

Når forældre kigger i en skærm, vil nogle børn reagere ved at blive tavse eller gå i stå med det, de var i gang med. Andre børn vil reagere med gråd eller klynken eller ved at skubbe telefonen ud af deres forældres hænder.

Det er derfor vigtigt, at småbørnsforældre er opmærksomme på barnets reaktion, hvis de er nødt til at være fraværende, siger Malene Angelo:

”Vi bruger telefonen til at klare mange opgaver og aftaler, og derfor kan det selvfølgelig være nødvendigt at kigge på sin skærm, mens man er sammen med sit barn – for eksempel fordi togbilletten og indkøbssedlen ligger på telefonen. Vi kan dog se i undersøgelsen, at forældrene i høj grad også bruger skærmtiden til sociale medier, når de er sammen med deres børn, og her kan man med fordel spørge sig selv, om der er noget, der kan udskydes, til barnet sover.”

Dårlig vane og afhængighed
8 ud af 10 forældre vil da også gerne bruge mindre tid på deres telefon, tablet og computer, viser undersøgelsen. Knap fire ud af ti forældre har i høj eller meget høj grad dårlig samvittighed over, hvor meget tid de bruger på digitale medier, mens deres børn er til stede og vågne.

Blandt de forældre, der bruger to timer eller mere på digitale medier, bliver afhængighed og dårlig vane nævnt som primær årsag til, at de bruger tid på deres skærm. ”Man er blevet lidt afhængig – det er som en voksen sutteklud,” som en forælder udtrykker det.

Samtidig angiver 71 procent af alle de adspurgte forældre, at de indimellem føler, at de er nødt til at svare tilbage på beskeder, mails eller telefonopkald, som ikke er arbejdsrelaterede.

”Telefoner og digitale medier er designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Vi anbefaler derfor, at man f.eks. slår notifikationer fra og sætter telefonen på ”forstyr ikke” eller lydløs, når det er tid til at spise, lege eller lægge sit barn til at sove,” siger Malene Angelo.

Øvrige nøgleresultater fra undersøgelsen

  • 37 pct. af forældrene angiver, at de bruger mere end to timer om dagen på digitale medier, mens deres børn er vågne og til stede. Flere fædre end mødre bruger mere end to timer dagligt på digitale medier, og yngre forældre bruger mere tid end ældre forældre.
  • 60 pct. af forældrene svarer nej til, at de har regler eller rammer for deres eget brug af digitale medier til andet end arbejde, når deres børn er til stede og vågne. Flere blandt de yngre forældre på 21-30 år har regler sammenlignet med ældre forældre.
  • Sociale medier som Facebook og Instagram er sammen med kommunikation med venner og familie topscorerne over det, forældrene laver på skærmen, når deres børn er til stede og vågne, og hvor børnene ikke er en del af aktiviteten. 60 pct. af forældrene har været på sociale medier, mens 58 pct. har kommunikeret med venner eller familie.
  • 61 pct. svarer, at nogle gange bruger digitale medier uden at tænke over det.
  • 73 pct. svarer, at de er enige eller meget enige i, at det er okay, at de selv bruger digitale medier, når deres børn ser fjernsyn eller tablet. 59 pct. er enige i, at det er okay, når barnet er optaget af noget andet, og 48 pct. når barnet leger med legetøj.
  • 82 pct. er i nogen eller høj grad enige i, at de gerne ville bruge mindre tid på digitale medier, når deres børn er til stede og vågne.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen fokuserer på forældres brug af digitale medier, når de er sammen med deres børn – det vil sige, når deres børn er til stede og vågne, men hvor de ikke inddrager børnene i det, de laver på skærmen. Der er spurgt ind til forældrenes brug af digitale medier, der ikke handler om arbejde.

Undersøgelsen baserer sig på et spørgeskema besvaret af 1.000 forældre med børn i alderen 0-6 år, og den er gennemført af Userneeds A/S for Børns Vilkår. Der er sikret repræsentativitet i forhold til køn, alder og region.

Undersøgelsen er lavet som led i Børns Vilkårs program Tryghed for alle småbørn, som kører fra 2019 til 2023 og er finansieret af Stryhns Familieselskab. 

Vis mere +

Småbørnene jubler over ny udgivelse!

”Den bedste bog mine forældre nogensinde har åbnet – og lukket igen.”

Sådan ville Emil på 2 år nok sige, hvis han faktisk kunne anmelde Børns Vilkårs nye bog, der hjælper hans forældre med at lægge telefonen væk. 

Når forældres opmærksomhed bevæger sig fra barnet til skærmen, kan det nemlig påvirke det lille barns tryghed. Og derfor er det vigtigt, at den forstyrrer så lidt som muligt i dit barns vågne timer. 

Læs mere her
Bog med udhuling i den ene side
Stak af notater om det trygge barn

Børns Vilkår har lavet en analyse af småbørnsforældres skærmbrug. Den kan du læse her.

Læs mere

Lyshåret pige på grøn-tyrkis baggrund med en mørkere grøn tankebobbel.

Ønskeforældre

Mørkhåret dreng med rød trøje på sort baggrund kigger ind i kameraet.

Stop vold mod børn

Tegning af en dreng med headset på, der sidder op af en kæmpe telefon og kigger på sin telefon.

Digital mobning
og uønskede
oplevelser online

Brunhåret mand og lyshåret dreng læser en billedbog.

Livet med småbørn

Rød baggrund med ordene "SKÆRM BARN" skrevet i hvid skrift, med toppen af hovedet af en kvinde i bunden og den tilsvarende del af en kvinde som Bitmoji i toppen

Podcast ‘Skærmbarn’

Mørkhåret mand med lyshåret dreng på skuldrende.

Skilsmisseguiden

En stol af tre med rødt sæde står i hjørnet af et klasselokale, med en kost og en tavle i baggrunden.

skolefravær

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik