Børn kan reagere på mange forskellige måder, når deres forældre bliver skilt. Og det er ikke altid let at gennemskue, hvad ens barn har brug for eller prøver at fortælle. Fælles for børn er, at de har brug for at blive mødt af omsorgsfulde og nysgerrige voksne, som viser, at de gerne vil prøve at forstå, hvordan barnet har det. Når du forsøger at sætte dig ind i dit barns følelser og oplevelser, kan du også bedre hjælpe barnet godt igennem skilsmissen.
Børn kan også reagere forskelligt afhængigt af deres alder. Derfor er barnets alder også vigtig at tage i betragtning, når I skal tilrettelægge livet efter skilsmissen. Nederst på denne side kan du læse mere om børns generelle udvikling og reaktioner på de forskellige alderstrin.
Børn bliver påvirket på forskellige måder, når deres forældre bliver skilt. Det afhænger bl.a. af jeres samarbejde om børnene, hvordan I får taget hånd om jeres egne følelser, og hvordan I som forældre støtter hinanden i at blive gode forældre hver for sig.
Det betyder også noget, hvor mange forandringer barnet bliver udsat for på én gang. Skoleskift, flytninger, forældres kærester og nye familier er eksempler på forandringer, der kan påvirke børn.
Det er almindeligt, at børn opfører sig forskelligt i de to hjem – og på en tredje måde i daginstitutionen eller skolen. Nogle børn udtrykker flere følelser – både positive og negative – når de er sammen med den ene forælder, end når de er hos den anden.
Nogle forældre kan også opleve, at deres barn har en ”forsinket” reaktion på noget, der er sket i det andet hjem, i skolen, i daginstitutionen eller på skiftedagen. Det kan fx være, at barnet har været på overarbejde i skolen og ikke vist til hverken lærerne eller kammeraterne, at noget var svært. Når barnet så kommer hjem til én af jer, kan barnet endelig få lov at vise hvordan det har det, fx ved voldsom vrede eller tristhed, der kan virke helt ude af kontekst.
Her har barnet brug for at blive forstået på tværs af sine forskellige arenaer. Det kræver, at I deler jeres oplevelser af barnets reaktioner. Selvom det kan være svært, så prøv at forholde jer nysgerrigt og åbent til hinandens oplevelser, så I kan få den bedst mulige forståelse for, hvad jeres barn oplever og har brug for.
Det er meget nemmere sagt end gjort, da man nemt kan falde i den grøft, hvor man primært ser sin tidligere partner i et negativt lys. Men du skal vide, at det virkelig er her, I netop kan gøre en stor forskel for jeres barns mulighed for at tilpasse sig den nye livssituation.
Det er helt almindeligt og menneskeligt, at ens eget overskud bliver mindre, når man som forælder er under et stort følelsesmæssigt pres. Det er derfor vigtigt, at man også giver sit barn mulighed for at tale med voksne, som barnet har tillid til. En bedsteforælder, moster eller en pædagog eller lærer, som barnet har en særlig god kontakt til, kan være en stor støtte for barnet.
Derudover har nogle skoler og dagtilbud skilsmissegrupper for børn, som børn kan have glæde af at deltage i. Her kan de også få mulighed for at få sat ord på deres oplevelser og følelser og opdage, at de ikke er den eneste, der har det sådan.
Børn påvirkes først og fremmest af, hvordan deres forældre har det, og hvordan de håndterer den krise, som en skilsmisse ofte er. Børn bliver trygge, når de mærker, at deres forældre kan håndtere svære følelser uden at inddrage børnene i deres problemer. Det er derfor vigtigt, at du drager omsorg for dig selv og sørger for at hente støtte, når du har brug for hjælp til at overkomme det følelsesmæssige pres en skilsmisse ofte medfører.
Børn kan godt tåle at se deres forældre blive følelsesmæssigt berørte, så længe du sætter ord på, hvad der sker, og på en måde som barnet kan forstå og holde ud at høre. Du kan fx sige: ”Nu er jeg lige lidt ked af det på grund af skilsmissen. Men jeg bliver glad igen, når jeg har vænnet mig til den nye hverdag.”
Det giver børnene håb og viden om, hvordan man kan klare kriser, som de kan bruge i deres eget liv fremadrettet.
Du kan fx sige til dit lille barn, der bryder sammen over en lille udfordring, som barnet ellers plejer at kunne mestre: ”Jeg kan godt se, at lynlåsen driller, og det er irriterende. Må jeg hjælpe dig, så klarer vi lynlåsen sammen?”
Til det lidt større barn, der virker frustreret og vred, når der skal pakkes ud på skiftedagen, kan du sige: “Jeg kan godt se, at du bliver vred på mig. Det er okay. Måske har du slet ikke lyst til, at tasken skal pakkes ud? Jeg tænker på, om det gør dig vred og ked af det, at du skulle sige farvel til far i dag, og nu skal vænne dig til at være her?”
Du kan fx sige til din teenager: “Jeg kan godt se, at du var rigtig vred på mig tidligere i dag. Det er helt okay, at du bliver vred. Kan du hjælpe mig med at forstå, hvad det var, jeg gjorde, der ikke var i orden for dig? Hvad ville du ønske at jeg havde gjort i stedet? Så vil jeg gerne øve mig i at gøre det næste gang.”
Børn kan reagere forskelligt afhængigt af deres alder. Derfor er barnets alder også vigtig at tage i betragtning, når I skal tilrettelægge livet efter skilsmissen.
Husk, at børn er forskellige, og at alle ikke udvikler sig i samme tempo, når du læser om alderstrinnene. Nogle børn kan også ”gå tilbage” i udvikling i forbindelse med skilsmissen, og få svært ved ting, barnet før har kunne mestre.
Derfor er det vigtigt ikke at se aldersopdelingen som en facitliste.
Barnet kan ikke forestille sig en anden livssituation
Det lille barn under tre år har ikke noget forhold til, hvad en skilsmisse er, eller til hvad det indebærer, at hun eller han skal flytte et andet sted hen. Det lille barn kan ikke på forhånd forestille sig en anden livssituation og forstår ikke abstrakte forklaringer.
Hvis barnet er tæt knyttet til jer begge, vil det opleve og reagere på, at far eller mor forsvinder. Det kan være utrygt for et lille barn, når barnet ikke kan se den ene af sine forældre hver dag, som det plejer. Det lille barn er nemlig helt afhængig af voksne, der beskytter, trøster og beroliger dem, når de bliver bange, stressede og utrygge. Når barnet bliver adskilt fra forældrene, kan det derfor reagere med utryghed og angst.
Tidsfornemmelsen er ikke på plads, så ventetiden på, at mor eller far kommer, kan føles uendelig, og det lille barn kan blive bange for, at forældrene aldrig kommer tilbage.
Det lille barn reagerer også på forældrenes reaktioner. Små børn mærker stemninger, og de spejler forældrenes følelser: Hvis du er ked af det, vred, bekymret eller stresset, vil barnet ofte reagere ved at blive mere urolig, ked af det, frustreret og utryg.
Hvis du til gengæld udstråler tryghed og ro, vil barnet kunne slappe af og blive trygt ved det, der sker. Når barnet er trygt, kan det bruge sin energi på at udforske, lege og udvikle sig.
Barnets reaktioner
Små børn reagerer ofte på kriser ved, at de ændrer adfærd. De kan fx blive mere urolige, sværere at trøste, de kan stoppe med at spise eller få problemer med at sove.
Fra ca. 8 måneders-alderen lider mange små børn af separationsangst. Det betyder, at de kan reagere på at skulle væk fra deres forældre. Det kan fx være ved at kravle efter dem, række hænderne op eller begynde at græde, når deres forældre går. Det er barnets måde at protestere mod at forældrene går uden dem. Skilsmissen kan forstærke separationsangsten, så barnet får ekstra svært ved at sige farvel, når mor eller far skal på arbejde, eller når barnet skal på samvær.
Det lille barn kan ikke med ord fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt at kigge på, om barnet virker glad og tilpas, om barnet udforsker omgivelserne og leger, spiser og sover, som det plejer. Ændringer i adfærden kan være et signal om, at barnet er stresset og har brug for mere nærvær og omsorg fra de voksne og måske en anden samværsordning for at finde tryghed og ro.
Hvad har spædbarnet brug for?
Total tryghed og nærhed er det vigtigste
Barnet kan ikke forestille sig en anden livssituation
Det lille barn under tre år har ikke noget forhold til, hvad en skilsmisse er, eller til hvad det indebærer, at hun eller han skal flytte et andet sted hen. Det lille barn kan ikke på forhånd forestille sig en anden livssituation og forstår ikke abstrakte forklaringer.
Hvis barnet er tæt knyttet til jer begge, vil det opleve og reagere på, at far eller mor forsvinder. Det kan være utrygt for et lille barn, når barnet ikke kan se den ene af sine forældre hver dag, som det plejer. Det lille barn er nemlig helt afhængig af voksne, der beskytter, trøster og beroliger dem, når de bliver bange, stressede og utrygge. Når barnet bliver adskilt fra forældrene, kan det derfor reagere med utryghed og angst.
Tidsfornemmelsen er ikke på plads, så ventetiden på, at mor eller far kommer, kan føles uendelig, og det lille barn kan blive bange for, at forældrene aldrig kommer tilbage.
Det lille barn reagerer også på forældrenes reaktioner. Små børn mærker stemninger, og de spejler forældrenes følelser: Hvis du er ked af det, vred, bekymret eller stresset, vil barnet ofte reagere ved at blive mere urolig, ked af det, frustreret og utryg.
Hvis du til gengæld udstråler tryghed og ro, vil barnet kunne slappe af og blive trygt ved det, der sker. Når barnet er trygt, kan det bruge sin energi på at udforske, lege og udvikle sig.
Barnets reaktioner
Små børn reagerer ofte på kriser ved, at de ændrer adfærd. De kan fx blive mere urolige, sværere at trøste, de kan stoppe med at spise eller få problemer med at sove.
Fra ca. 8 måneders-alderen lider mange små børn af separationsangst. Det betyder, at de kan reagere på at skulle væk fra deres forældre. Det kan fx være ved at kravle efter dem, række hænderne op eller begynde at græde, når deres forældre går. Det er barnets måde at protestere mod at forældrene går uden dem. Skilsmissen kan forstærke separationsangsten, så barnet får ekstra svært ved at sige farvel, når mor eller far skal på arbejde, eller når barnet skal på samvær.
Det lille barn kan ikke med ord fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt at kigge på, om barnet virker glad og tilpas, om barnet udforsker omgivelserne og leger, spiser og sover, som det plejer. Ændringer i adfærden kan være et signal om, at barnet er stresset og har brug for mere nærvær og omsorg fra de voksne og måske en anden samværsordning for at finde tryghed og ro.
Hvad har det 1-3-årige barn brug for?
Små børns verden ramler sammen, når deres forældre flytter fra hinanden, og de kan have svært ved at forestille sig, at familien kan se ud på en anden måde, end den har gjort indtil nu. De har brug for, at forældrene fortæller dem og viser dem, at de stadig er der for dem og passer på dem. Og de har brug for hjælp til at forstå, hvad der sker.
Børn i børnehavealderen mærker stemninger og forældrenes følelser. De kan blive meget bange, hvis deres forældre skændes. De forstår nemlig ikke, hvad der sker, hvorfor forældrene måske er vrede og diskuterer, og hvorfor de ikke kan bo sammen mere. Børn i denne alder gør sig mange tanker om, hvad der er galt, hvad der skal ske, og hvordan forældrene har det. Derfor har de brug for, at de voksne giver dem forklaringer, så de ikke selv finder på dem.
Børn i denne alder kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi, og de har svært ved at tage andres perspektiv. De har derfor svært ved at forstå forældrenes grunde til at flytte fra hinanden og kan komme til at tro, at det er deres skyld, hvis de ikke får andet at vide. De kan også tro, at de har ansvaret for at bringe deres forældre sammen igen.
Barnets reaktioner
Børn i børnehavealderen savner ofte den forælder, der ikke er der. Men de kan også forsøge at skjule deres savn for at undgå, at deres forældre bliver kede af det eller vrede. De kan også vise det ved at blive stille, krybe sammen og trække sig fra kontakten med andre børn og voksne, eller de kan søge de voksne mere, end de plejer.
Barnet kan også reagere på den nye hverdag med vrede og frustration og gøre ting, som barnet godt ved ikke er i orden. Det kan være en måde at få forældrenes opmærksomhed, når barnet har det svært med det, der sker. Det kan fx ske på skiftedage og i situationer, hvor forældrene mødes, og hvor barnet bliver usikkert på, hvad der sker.
Ligesom børn i alle andre aldersgrupper, bliver børnehavebarnet meget påvirket af konflikter mellem forældrene. Forældrenes skænderier kan gøre barnet panisk bange, fordi de er barnets kilde til tryghed. Og den tryghed kan de ikke længere finde, når forældrene er optaget af konflikter.
De 3 til 6-årige kan reagere på den utryghed, skilsmissen kan medføre, ved at ”gå tilbage” i udvikling, og få svært ved ting, barnet før har kunne. De kan fx begynde at tisse i bukserne efter en periode uden ble eller få brug for mere hjælp til at sove, spise eller tage tøj på, end de plejer. De kan også blive mere frustrerede og vrede, de kan blive ængstelige og holde sig tilbage fra lege og udfordringer, som de tidligere har taget på sig.
Hvad har den 3 til 6-årige brug for?
Barnet har brug for tryghed og plads til at reagere
Barnet har behov for sammenhæng og tryghed. Det er afgørende for jeres barn med stabile rutiner og vigtigt, at jeres barn ved, at I stadigvæk er der, på trods af skilsmissen.
Det er ikke ualmindeligt, at barnet tager et stort ansvar for jer ved at mægle mellem jer i konflikter og sørge for at dele sol og vind lige. De kan også finde på at tage ansvar for jeres følelser fx ved at lytte og trøste deres forældre og alliere sig med den, de ser, har det sværest.
Nogle børn tager meget hensyn til deres forældre og holder egne følelser for sig selv. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at krisereaktionerne viser sig mest i skolen, hvor barnet kan have svært ved at koncentrere sig, virke trist, kortluntet og frustreret og måske komme i mange konflikter med de andre børn og voksne.
Hvis barnet bliver ramt af tristhed og begyndende mistrivsel, kan det vise sig som fx ondt i maven og kvalme, manglende lyst til at gå i skole, separationsangst, mørkeræd, frygt for at sove alene, mareridt og vanskeligheder med at falde i søvn.
Nogle børn kan reagere ved at sige eller gøre ting, der sårer dig eller andre. Det kan være tegn på, at barnet er frustreret og vred og sørger over tabet af den samlede familie. Det kan også være barnets måde at tage ansvar, hvis barnet oplever, at den ene forælder har det særlig svært.
Nogle forældre oplever, at alle reaktionerne rammer den ene forælder, mens barnet er meget samarbejdsvilligt over for den anden. Derfor er kommunikation mellem jer om barnets reaktioner enormt vigtig, så I begge kan gøre jeres for at møde barnets behov.
Hvad har den 7-12-årige brug for?
Din teenager har brug tryghed og stabilitet for at kunne løsrive sig
Det kan nogle gange være svært at skelne mellem den unges reaktioner på skilsmissen og almindelige reaktioner på det at være teenager. Fælles for store børn og teenagere er, at de i forvejen er i gang med en løsrivelsesproces fra jer. Og en skilsmisse kan gøre denne løsrivelse mere vanskelig, fordi den unge ikke bare kan koncentrere sig om sig selv og finde ro i at hjemmet er det samme.
Det er følelsesmæssigt nemmere for den unge at løsrive sig, hvis den familie, han eller hun er ved at gøre sig fri af, er tryg og intakt. Løsrivelsen kan blive sværere hvis den faste base også er i opløsning.
Hvad har teenageren brug for?
Har du et spørgsmål om skilsmisse? Skriv til vores rådgivere i SkilsmisseBrevkassen.
Brevkassen er anonym, og du kan spørge om alt i forhold til, hvordan du støtter børn i skilsmissen.
Vi forsøger at svare på så mange spørgsmål som muligt.
ForældreTelefonen hos Børns Vilkår tilbyder gratis anonym børnefaglig rådgivning til både forældre, bonusforældre, bedsteforældre, naboer m.v.
Ring anonymt på tlf. 35 55 55 57