Brunhåret dreng skriver i et hæfte.

Det gode samarbejde med skole og institution 

Voksne i daginstitution og skole kan være en støtte for barnet under skilsmissen og i tiden efter. Hvor tingene forandrer sig hjemme, fortsætter livet i daginstitutionen eller skolen som det plejer, og det kan være en tryghed og et frirum for barnet. 

Det kan også være en stor hjælp for barnet, hvis en pædagog eller lærer tager sig ekstra tid i en periode, og hvis de stiller sig til rådighed, så barnet kan få mulighed for at tale om de svære ting med en voksen, som står udenfor skilsmissen.

Barnet kan også reagere på skilsmissen i institutionen eller skolen. Derfor er det vigtigt, at de voksne ved, hvad der sker i hjemmet, så de bedst muligt kan støtte jeres barn. Skal de voksne i barnets institution eller skole kunne hjælpe, skal de have de nødvendige oplysninger fra jer. 

I skal informere institution og skole om

  • Hvor barnet skal bo 
  • Hvilke aftaler der er om forældremyndighed 
  • Hvordan I har fordelt tiden med barnet imellem jer 
  • Hvornår der er skiftedag 
  • Hvem der må hente barnet 
  • Hvad I har sagt til barnet 
  • Hvordan barnet har reageret derhjemme 
  • Hvad I mener, institutionen eller skolen kan bidrage med 

Informér løbende om ændringer 

Det er vigtigt, at I husker at informere personalet, når I laver om på jeres aftaler, når der sker noget nyt omkring skilsmissen, forældremyndigheden, familiedannelsen eller lignende, eller hvis barnet ændrer adfærd eller reagerer på nye måder i hjemmet. 

Brunhåret dreng skriver i et hæfte.

Barnet kan reagere forskelligt i institutionen, skolen og hjemme 

Nogle børn reagerer på én måde hjemme og på en anden måde i skole eller institution. Det kan være, at barnet har det meget svært derhjemme, men at det ikke ændrer adfærd i daginstitutionen eller skolen. Det modsatte kan også være tilfældet: At barnet samarbejder og virker til at have det fint derhjemme, men reagerer med svære følelser eller virker kortluntet, vred, stille eller mut i institutionen eller skole. Der er også nogle børn, der hverken viser det hjemme eller i skolen eller institutionen, at de har det svært. Det, de viser udadtil, er altså ikke det samme som måden, de har det på indeni.  

Det er almindeligt, at børns reaktioner kommer lidt forsinket. Det kan fx være, at barnet har svært ved at koncentrere sig i skolen eller kommer i konflikt med kammeraterne, fordi barnet er påvirket af store forandringer eller forældrenes uenigheder. 

Det er de voksnes opgave at finde ud af, hvordan barnet igen kan komme til at trives, og det kan kun ske, hvis alle omkring barnet samarbejder åbent og med tillid til hinandens iagttagelser.