Et brud er altid svært. Men det er endnu sværere, når der er børn involveret. For midt i krisen, smerten og måske også vreden, har I sammen ansvaret for at træffe de rigtige beslutninger for jeres børn.
I skal finde ud af, hvor I hver især skal bo, og hvor meget barnet eller børnene skal være hos den anden forælder. I skal også beslutte, hvornår og hvordan I vil fortælle børnene om skilsmissen, og hvor meget de skal have at vide.
Det er belastende at skulle træffe så store og svære beslutninger på et tidspunkt, hvor I i forvejen er i krise, og hvor I måske endda er meget vrede på hinanden. Det kræver meget af jer som mennesker og forældre.
I er nødt til at rumme barnet
Det er altafgørende, at I forsøger at rumme, at jeres barn oplever skilsmissen som en katastrofe. Det gælder uanset, hvilken alder barnet har, og det gælder, uanset hvordan jeres samliv har været op til bruddet.
Et barn opfatter familien som verdens trygge midtpunkt. Når I vælger at gå fra hinanden, vil barnet ikke alene sørge over, at I ikke længere skal leve sammen som familie. Barnet vil også opleve stor utryghed, fordi verden ændrer sig fundamentalt.
Det vigtigste for barnet er, at han eller hun fortsat har lov til at være barn, og at I sørger for at være de voksne. Det betyder, at I igennem hele forløbet skal gøre klart for barnet, at han eller hun ikke har noget ansvar for det, der er sket. Og at I som forældre vil gøre jeres ypperste for, at barnet skal lide mindst muligt under situationen.
